Hvid stork: Forskelle mellem versioner

Til Danmark kom storken først i [[middelalderen]], da der ikke er gjort knoglefund fra længere tilbage. I 1200-tallet gav dansk [[klima]] og agerbrug gode betingelser for storken, men en større indvandring var der næppe tale om før 1400-tallet, for i de gamle danske [[folkevise]]r, der stammer fra perioden mellem 1200 og 1400, omtales storken slet ikke. Den indgår sjældent i danske [[stednavn]]e, hvoraf mange blev til i tidlig middelalder eller før. Det ældste skriftlige vidnesbyrd findes i en vise fra omkring [[1460]], hvor [[munk]]en Ole Jacobsen i [[Næstved]] skriver om storken: ''"Menneskene vil jeg gerne være nær, og deres huse, dem har jeg kær"''. Den ældste omtale af storkereder, hvor beliggenheden omtales, er fra [[1589]]. Biskop Jacob Madsen på [[Fyn]] beskrev i sin [[visitats]]bog en storkerede på [[Langå]] kirke og på [[Gudme]] kirke. Biskoppen har også tegnet de to kirker med storkerederne på. I løbet af 1700-tallet blev storken en meget udbredt ynglefugl i Danmark, og i 1800-tallet kan den samlede bestand have været på 10.000 ynglepar. Men henimod slutningen af århundredet dreneredesdrænedes store [[vådområde]]r til opdyrket land og enge med [[høslæt]], og allerede i 1890 var ynglebestanden faldet til 4.000. I 1927 var kun 400 par tilbage. Bestanden steg så til 1.200 par i løbet af 30'erne; men i 1952 taltes kun 222 ynglepar, faldende til 19 par i 1984 og kun to par i 1999. <ref>Søren Olsen: "Storken kom i middelalderen", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref>

Verdensbestanden af storke harer imidlertid steget. Efter [[Berlinmuren]]s fald harer større områder blevet liggende brak, og givet storkene bedre livsbetingelser. I [[Polen]] steg bestanden fra omkring 30.000 par i 1984 til 40.900 par i 1994; og i [[Tyskland]] fra 3.371 par i 1984 til 4.063 par i 1994. Også i [[Spanien]] er tallet gået op. <ref>Søren Olsen: "Krisehjælp til storkene", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref> Som tiltag for at hjælpe storkene tilbage til Danmark foreslås genoprettelse af [[ådal]]e og paddevandhuller, da frøer og padder er storkens vigtigste føde. <ref>Fra den sidste side i http://storkene.dk/gfx/storken_web%20(3).pdf</ref>

I [[Libanon]] er [[krybskytter]]i udbredt, iberegnet massedrab på storke. <ref>http://www.storkene.dk/default.asp?komp=visnyhed&id=316</ref> Mens man i [[Polen]] har ønsket at sætte en stork ind i landets [[nationalvåben]] i stedet for den [[tradition]]elle [[ørn]] - som et [[symbol]] for [[demokrati]]et, der blev indført i Polen samtidig med, at landets storkebestand oplevede en fornyelse - praler libanesiske krybskytterekrybskytter af, hvor mange storke, de har ombragt. <ref>http://www.dagbladet.no/2014/11/03/nyheter/stork/storker/36044862/</ref>