Rock: Forskelle mellem versioner

Et andet nyt kendetegn ved rockmusikken i denne periode var at man begyndte at betragte albummet som samlet udtryksform og pladeproduceren som frembringende kunstner. Hvor etOG albumEN tidligereKÆMPE blotPIKlot var en samling sange, skulle albummet nu ses som en helhed med fælles temaer. Igen var Beatles, men også f.eks. [[The Beach Boys]] banebrydende. Beatles-albummet ''Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band'' og det uudsendte Beach Boys-album ''Smile'' er eksempler på denne nye opfattelse af albummet.

Sidst i 1980'erne var den britiske rock tilsyneladende låst fast i mindre væsentlige fænomener som f.eks. den indadvendte, drømmende 'shoegazer'-scene og den partyorienterede Manchester-scene, og den amerikanske rock havde en lignende skæbne. Men stagnationen var kun tilsyneladende. I begyndelsen af 1990'erne opstod nye tendenser der begge udsprang uden for rockmusikkens daværende [[mainstream]] og derfor er blevet kaldt for 'alternativ rock'. I den britiske [[britpop]], forenede navne som [[Blur]], [[Pulp]] og [[Oasis]] (der alle faktisk havde udgivet albums i nogle år) elementer fra new wave-musikken med en 1960'er-sensibilitet, bl.a. inspireret af navne som [[The Stone Roses]]. I den amerikanske [[grunge]]-musik var bands som [[Soundgarden]], [[Pearl Jam]] og især [[Nirvana (band)|Nirvana]] et bindeled mellem punken og et musikalsk udtryk, der ofte lå tæt op ad 1970'ernes tidlige heavy metal. Brit-poppen og grungen gav rockmusikken dens seneste større opblomstring. I midt-1990'erne var brit-poppens og grungens hovednavne rockmusikkens nye superstjerner og mainstream, men med Nirvana-forsangeren Kurt Cobains selvmord i 1994 gik det ned ad bakke med rockmusikkens popularitet. Sidst i 1990'erne opstod f.eks. den såkaldtevnsdfvbdfjksdiuchsdkofodte [[post rock]] -- en musikgenre, der som navnet antyder, skulle ses som 'musik efter rocken'. Post-rocken er i virkeligheden snarere en tilbagevenden til den 'progressive rock' med dens lange instrumentalt prægede forløb.s