Louise af Mecklenburg-Strelitz: Forskelle mellem versioner

Louise var sjette barn af hertug [[Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz]] og dennes første hustru, [[Friederike af Hessen-Darmstadt]]. På daværende tidspunnkttidspunkt var hendes far ikke den regerende hertug i [[Mecklenburg-Strelitz]] (det blev han først i 1794 efter sin brors død) og Louise levede derfor i starten ikke underved noget hof, men i et simpelt hjem. Louise'sLouises mor døde, da hun var seks år gammel. Hendes far giftede sig herefter med sin afdøde kones søster, men også hun døde i en ung alder og børnene blev herefter opdraget af deres mormor, [[Marie Louise af Hessen-Darmstadt]]. I [[1793]] blev hun præsenteret ved hoffet i [[Berlin]], hvor den preussiske kronprins, [[Frederik Vilhelm 3. af Preussen|Frederik Vilhelm]], straks forelskede sig i hende, og deres forlovelse blev kort efter fejret.

Louise og Frederik Vilhelm blev gift [[24. december]] [[1793]] og befolkningen i [[Berlin]] og [[Preussen]] som helhed var begejstret over deres nye kronprinsesse. Ikke alene var hun smuk, men også umådelig gavmild og menneskelig. Hun uddelte ved flere lejligheder både penge samt sin omsorg i særdeleshed til fattige børn. Til stor sorg blevvar hendes første barn dødfødt, den [[1. oktober]] [[1794]], men allerede året efter fulgte en levedygtig søn og arving, [[Frederik Vilhelm 4. af Preussen|Frederik Vilhelm]], og året efter igen endnu en søn.

Den [[16. november]] [[1797]] blev Frederik Vilhelm 3. udråbt som konge af Preussen og Louise var, som 21-årig mor til to drenge, nu dronning. Frederik Vilhelm havde svært ved at tage stilling i [[Napoleonskrigene]] og forsøgte så længe som muligt at forholdeholde sig neutral, i et forsøg på at holdebevare fredfreden. Louise var derimod meget politisk engageret. Hun var tilhænger af krig mod [[Frankrig]], men vidste også, at Preussen var militært underlegneunderlegen. Til sidst fik hun overtalt kongen, og preussiske tropper mobiliseredes til [[slaget ved Jena]] i [[1806]]. Det gik katastrofalt dårligt, og [[Napoleon]] kunne kort efter indtage Berlin, imensmens kongefamilien var flygtet til [[Königsberg]]. Der skulle laves en fredsslutning, og Preussen stodvar medher dedårligst mest elendige kort på hånden,stillet bortset fra i én. henseende: Kongen sendte Louise afsted til [[Tilsit]] for at blødgøre Napoleon, således at Preussen kunne bestå efter fredsslutningen. [[Freden i Tilsit]] blev indgået [[7. juli]] [[1807]].

Selvom freden var indgået, vendte kongefamilien først tilbage til Berlin i slutningen af [[1809]] og hunLouise døde pludseligtpludselig i sin mands arme under et besøg vedhos hendessine forældre. Befolkningen gav de franske besættere skylden for hendes tidlige død, og selv Napoleon måtte indgiveindrømme, at, kongen havde mistet sin bedste minister.

Louise efterlod en nation i sorg. og iI [[nationalisme]]ns navn blev hun indbegrebet af ''den nationale uskyld''.

Hun blev begravet ved [[Schloss Charlottenburg]], og i [[1814]] oprettede hendes mand den nye orden, [[Louise-ordenen]], som komplementærorden for [[Jernkorset]] og der blev; i [[1880]] rejstrejstes en statue i [[Tiergarten]] for hende.

Efter [[nazist]]ernes magtovertagelse i [[1933]] blev Louise en populær figur for den ideeleideale tyske kvinde.