Isvinter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q12318668 |
Billede udskiftet, forklaring og tabel udvidet, nyere DMI-kilder tilføjet. |
||
Linje 1:
[[Fil:Ice breakers Danbjørn, Isbjørn and Thorbjørn in Frederikshavn.jpg|thumb|350px|Statsisbryderne i Frederikshavn sommeren 2007]]
'''Isvinter''' er i Danmark en vinter, hvor de indre farvande fryser til og giver problemer for almindelige skibe. De indre farvande omfatter ikke [[Skagerrak]] og [[Vesterhavet]], hvor det normalt kun er [[Vadehavet]], der fryser til i en isvinter. Den strengeste isvinter i Danmark i nyere tid var [[1941]]-[[1942|42]], hvor isbryderne var i aktivitet helt til 5. maj.
== Statsisbryderne ==
I Danmark har [[meteorolog]]erne benyttet den definition på en isvinter, at mindst én af stats[[isbryder]]ne har været ude og bryde is mindst én dag. Brugt på fremtiden vil denne definition betyde, at der aldrig mere kan forekomme en isvinter, idet statsisbryderne ''Isbjørn'', ''Danbjørn'' og ''Thorbjørn'' blev nedlagt 22. marts [[2013]].<ref>[http://maritimedanmark.dk/?Id=18269 Maritime Danmark 26. marts 2013: "Flaget strøget på danske statsisbrydere"]</ref> Efter vinteren [[2009]]-[[2010|10]], hvor der ikke blev brug for statsisbryderne, selvom der var en slags isvinter, og hvor de ikke havde været ude siden [[1996]], blev det i et forsvarsforlig vedtaget at nedlægge dem. Erhvervshavnene har selv isbrydende [[slæbebåd]]e og kan leje yderligere isbryderassistance, så de havde længe været utilfredse med at betale 20 mill. kr. om året til en ordning, de ikke fandt moderne.<ref>[http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8303 Maritime Danmark 23. juni 2010: "De tre danske statsisbrydere skrottes"]</ref>
== Andre kriterier ==
Det var også en svaghed ved "statsisbryder-definitionen", at den ikke kunne bruges før [[1923]], hvor den første statsisbryder blev sat i drift. Men ud fra isobservationer og problemer for skibsfarten regner [[DMI]] 5 vintre fra perioden 1907-1923 med som isvintre. Før den tid kan man identicere nogle isvintre ud fra [[Postvæsenet]]s og [[Statsbanerne]]s historie. Postvæsenet overtog [[isbåd]]eoverfarten på [[Storebælt]] i [[1794]] og anskaffede isbryderen ''Fyen'' i [[1867]]. Statsbanerne videreførte isbådeoverfarten og anskaffede isbryderen ''Stærkodder'', da de indsatte [[jernbanefærge]]r på Storebælt i [[1883]]. I mange vintre var isbådene i sving som en sikker indikator på voldsomme isproblemer.
== Kuldesum ==
I meteorologernes arbejde med at finde en ny definition på isvinter spiller den såkaldte ''kuldesum'' en stor rolle. Det er summen af negative døgnmiddeltemperaturer gennem hele vinteren, målt som [[middelværdi]]en fra 6 kystnære vejrstationer. Disse data, der også viser antal dage med forskellige istyper og påvirkning af skibsfarten, maksimale istykkelser samt dato for første og sidste ismelding, er registreret siden vinteren 1906-07, tildels også tidligere.
Kuldesummen er dog ikke en ufejlbarlig indikator for, hvor store gener isen påfører skibstrafikken. Metoden tager ikke hensyn til varmetab som følge af vindens påvirkning, havets varmemagasin eller strålingseffekter. En stærk kulde i en kort periode kan give større gener end hvis den samme kuldesum er fordelt mere jævnt over hele vinteren.
==
Årstal i parantes er de vintre, der ikke er med på DMI's liste over isvintre. Kuldesummen (Kmax) er i sagens natur et negativt tal, men man bruger den numeriske (positive) værdi.
{|class="wikitable"
!År!!Kmax!!Kriterium
|-
|(2010-11)||171,5||
|-
|(2009-10)||176,9||
|-
|1995-96||183,2||Statsisbrydere
|-
|1986-87||266,3||Statsisbrydere
|-
|1985-86||193,3||Statsisbrydere
|-
|1984-85||273,4||Statsisbrydere
|-
|1981-82||218,7||Statsisbrydere
|-
|1978-79||215,2||Statsisbrydere
|-
|1969-70||208,4||Statsisbrydere
|-
|(1968-69)||116,2||
|-
|1965-66||163,0||Statsisbrydere
|-
|1962-63||300,3||Statsisbrydere
|-
|(1957-58)||135,1||
|-
|1955-56||226,0||Statsisbrydere
|-
|(1954-55)||139,2||
|-
|1953-54||129,3||Statsisbrydere
|-
|1946-47||378,0||Statsisbrydere
|-
|(1943-44)||131,1||
|-
|1941-42||497,5||Statsisbrydere
|-
|1940-41||290,7||Statsisbrydere
|-
|1939-40||368,5||Statsisbrydere
|-
|1928-29||266,7||Statsisbrydere
|-
|1927-28||110,3||Statsisbrydere
|-
|1923-24||238,8||Statsisbrydere
|-
|(1922-23)||||Isbåde
|-
|1921-22||165,4||Observationer
|-
|1916-17||169,5||Observationer
|-
|1911-12||128,6||Observationer
|-
|1908-09||151,6||Observationer
|-
|1906-07||121,1||Observationer
|-
|(1892-93)||||Isbåde
|-
|1887-88||||Isbåde
|-
|}
== De seneste vintre ==
I vinteren 2009-10 var statsisbryderne på 24-timers varsel for udrykning, men kom ikke ud. Både denne vinter og den næste i 2010-11 havde væsentlig højere kuldesum end mange af isvintrene i starten af [[1900-tallet]], så det kan undre, at DMI ikke regner dem med som isvintre. Flemming Vejen anfører, at der fx i 1927-28 ikke skulle så meget til før et skib sad fast i isen. Siden da har skibene fået større maskinkraft og bedre konstruktion. Både i 2009-10 og 2010-11 var der is i Kattegat fra kyst til kyst, men kun op til en tykkelse på 15 cm, og det kan vore dages skibe godt sejle i for egen kraft - først ved 20 cm is bliver der behov for isbryderassistance.
Da definitionen på isvinter går på hvor store problemer isen skaber for skibstrafikken, kan det være rimeligt at inddrage skibenes evne til at sejle i is og efterhånden hæve grænsen for hvor meget kulde og is der skal til for at have isvinter. Man skal så bare være klar over, at hvis der er en langsigtet tendens til færre isvintre, afspejler det en teknologisk udvikling og ikke nødvendigvis en [[klima]]tisk.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Nyheder_2013/Januar/isvinter20092010_vejret.pdf Flemming Vejen, DMI: ''Isvinteren der forsvandt''. ''Vejret'' 123, maj 2010]
* Flemming Vejen, DMI: ''Isvinteren, der blev væk i kulden, igen igen'', ''Vejret'' 127, maj 2011
* [http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Popart/igenikkeisvinter_vejret.pdf Flemming Vejen, DMI: ''"Isvinteren" om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre''. ''Vejret'' 132, august 2012]
* [http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/1/kuldesummen-stiger-isvinteren-naermer-sig/ DMI Nyheder 18. januar 2013: Kuldesummen stiger - isvinteren nærmer sig]
[[Kategori:Klima]]
| |||