Grønlandspumpen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Drlectin, fjerner ændringer fra 152.115.91.202 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Thermohaline_circulation.png|thumb|300px|right|Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dyb[[havstrøm]]me, de rødlige overfladestrømme.<br />Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil]]
 
== '''Grønlandspumpen''' er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i
[[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]] og [[:en:Atlantic meridional overturning circulation| the Atlantic meridional overturning circulation]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]]. ==
 
Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme havvand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger densiteten af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen en del af [[kulstofkredsløbet]].