Foråret i Prag: Forskelle mellem versioner

Betegnelsen dækker over både den indenrigspolitiske kamp for at gennemføre reformerne, som især kom til udtryk i hovedstaden [[Prag]], men i større verdenspolitisk betydning også over den voldsomme reaktion fra [[Warszawapagten]]s medlemmer under ledelse af [[Sovjetunionen]], der fandt sted for at forhindre Tjekkoslovakiets brud med de kommunistiske grundideer (jf. [[Brezjnevdoktrinen]]). Pragforåret sluttede med en militær indgriben fra de kommunistiske nabolande og en efterfølgende militær okkupation og genindsættelse af en mere [[Moskva]]-venlig tjekkoslovakisk regering og partiledelse.

 

Pragforåret kan ses som endnu et trin i de centraleuropæiske befolkningers protest mod den situation, der var skabt efter [[Jaltakonferencen|Jaltaaftalen]] og afslutningen af [[2. verdenskrig]]. Først protesterede arbejderne i Østberlin i 1953, så kom uroen i [[Poznan]] og [[Ungarnopstanden]] i 1956. Derefter fulgte foråret i Prag i 1968, og så kom det frie fagforbund [[Solidaritet (fagforbund)|Solidaritet]] i [[Gdansk]] i 1980 og endelig [[Berlinmuren#Murens fald|Berlinmurens fald]] i 1989. Det er sandsynligt, at de sovjetiske ledere har lært af hver protestbølge, men det er også givet, at befolkningerne lærte af hinandens fejltagelser. På begge måder fik Foråret i Prag stor betydning for den historiske udvikling i Centraleuropa gennem den sidste tredjedel af det 20. århundrede.