Forskel mellem versioner af "Jørgen Sonne (maler)"

m (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag))
(→‎Igen bataljemaleri: kreditering)
 
== Igen bataljemaleri ==
[[Fil:Rytterkampen ved Århus den 31. maj 1849.jpg|thumb|Jørgen Valentin Sonne,''[[Rytterfægtningen ved Århus|Rytterkampen ved Århus den 31. maj 1849]]'', maleri af Jørgen Valentin Sonne1853, 1853[[ARoS]].]]
[[Fil:Dybbol Skanse.jpg|thumb|DybbølJørgen SkanseV. MaleriSonne, fra''Dybbøl Skanse'', 1871 af Jørgen V. Sonne.]]
 
Bataljemaleriet syntes opgivet, men så kom krigen 1848, og med den blussede Sonnes ungdomskærlighed op med fornyet kraft og på ny vis; nu gjaldt det ikke mere at fortælle om fantasifostrede tyrolere, kosakker og tyrker, nu var det blevet til alvor. Sonne fik lov at følge med en hærafdeling, kom til [[Sønderjylland]], var med, hvor det gik hedt til, og vovede sit liv så godt som nogen krigsmand; mange af dem, som tog del i krigen, kunne fortælle om den lille gråklædte mand, der stod så rolig og tegnede løs af alle kræfter, medens kuglerne peb om ham. Det blev bod for ungdommens udspekulerede [[Slagmaleri|slagbilleder]], disse studier, taget i marken; efter dem malede han, da han var kommen hjem, sine store billeder ''Angrebet 5. juni 1848 fra Dybbøl Bjærg'', ''Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849'', ''Istedslaget; Fjenden angriber Centrum og højre Fløj'', ''Slutningen af Istedslaget'', ''Morgenen efter Slagdagen ved Isted'', der alle erhvervedes af Nationalgalleriet, medens andre kom til Museet i Århus. Efter fredsslutningen malede Sonne endnu enkelte krigsbilleder, således i 1864 det meget store ''Slaget ved Fredericia'', der blev ophængt i [[Fredericia]]s Rådhussal, og endnu i 1881 ''Kavaleriangrebet ved Stolk; General Schleppegrell falder''. I 1863 drog den aldrende mand for anden gang til hæren, færdedes i [[Kampene ved Dybbøl|Dybbølskanserne]] og var i [[Sønderborg]] under bombardementet af denne by; en af frugterne af dette hans sidste felttog var det store ''Fra Dybbøl, først i april 1864'', der var udstillet 1871. Men mest viede han sig dog nu til fredelige emner, sådanne, til hvis behandling han kunne bruge ”friske Studier”. Her skulle da nævnes hans ''St. Hansfest i Tisvilde med Valfart til Helenes Grav'', 1858, (Nationalgalleriet) og – fra kunstnerens 80. År – det vidunderlig friske og stemningsrige ''Sommernat; Præsten bliver hentet over Aaen til en syg''. Endnu i 1886 kom et elskværdigt stuebillede: ''Der vaages hos en syg''.