Riffel: Forskelle mellem versioner

En '''riffel''' er et [[gevær]] med riffelgang i løbet, det( vil sige, at løbetder indvendigt er forsynet med langsgående riller med svag skruning). Formålet med en riffelgang er at give projektilet en rotation. DetteDen giver større træfsikkerhed.

man har kendt til rifler siden det 15. århundrede. Riflen blev dengang opfundet, fordi datidens sortkrudt brændte meget urent, så løbene blev tilsmudset og efterhånden mindre og mindre anvendelige. Efterhånden fik bøssemagere ideen til at skære lange riller i løbene, som fungerede som en slags render til krudtslammet. på et tidspunkt har enEn formenlig tysk bøssemager, fåetfik ideen til at lave de langsgående rillerrillerne spiralformede, så de derved kunne tage mere krudtslam. Da viste det sig, at disse spiralformede riller, fik kuglen til at rotererrotere og flyve mere stabilt. i I startenbegyndelsen blev rifler primært brugt til jagt og sportsskydning, da kuglen skulle presses ind i riffelgangen under ladningen, og derfor tog 3,5 gange længere tid at lade, end datidensde glatløbede musketter. derforDerfor såfik rifflerrifler meget lidt, og måske ingen militær anvendelse, før sidst i det 18. århundreder. førsteFørste gang at rifflerrifler fik betydning på slagmarken var under den amerikanske uafhængighedskrig, da lokale militser anvendte Kentucky rifflen mod briterne. men denMen i den kontinentale - og den britiske kolonihær, - var henholdsvis Charleville musketten, og den britiske Long Land Pattern Musket (kendt som Brown Bess) stadig de primære våben.

iI startetenbegyndelsen af det 19. århundreder,århundrede og især under napoleonskrigene, oprettede mange europæiske nationer, særlige riffelkorps, til at beskyde fjenden fra flankerne, på afstande op til 300 m. - dog spillede de glatløbede musketter stadig den største rolle i infanteri træfingerneinfanteritræfinger.

Først i løbet af 1840´'erne, da man begyndte at eksperimentereeksperimenter med nye projektilformer,. Nu begyndte rifflerrifler så småt at blive det primære infanteri våbeninfanterivåben. delsDels skyldes denne udskiftning udviklingen, ogdels forbedringen af minié- projektilet. Fordelen ved dette projektildet var, at det havde en tilspidset aerodynamisk form, og en udhulet, base. projektiletProjektilet kunne nu være smallere end løbet, så man nu kunne lade en riffel lige så hurtigt som en glatløbet musket.

Det skyldtes at den udhulede base, blev trykket ud i løbet af eksplosions-trykket under affyringen.

I midten af det 19. århundrede, begyndte opfindere og bøssemagere, at udvikle gradvist mere effektive bagladerriffler.

enEn milepæl inden for våben teknologivåbenteknologi var Johan Nikolai von Dreyse´sDreyses tændnåls geværtændnålsgevær, som var den første egentlige boltaction??? riffel. denDen havde et bundstykke med et håndtag på siden, der i lukket tilstand stod i en ca. 45 graders vinkel, og låst bag en "notch"??? udskæring i løbet. vedVed ladning blev håndtaget manipuleret til 90 grader, og trukket tilbage, hvilket spændte en nåle-agtig slagstift. derpåDerpå anbragtes en papirs patronpapirpatron i kammeret, og bolten blev lukket og låst.

I løbet af 1860´'erne blev de første effektive repetér riflerrepetérrifler udviklet, herunder Spencer riflen og Henry riflen (forløberen til den ikoniske Winchester leveraction riffel).

disse rifflerDe havde dog de bagsiderulemper at de dels ikke var velegnede til skydning i liggende position, p.g.a håndtaget der skulle manipuleres nedad, og dels at (primært Henry rifflen) ikke kunne tage særligt kraftige patroner, p.g.a dens relativtden svage lås. detDet medførte at langt de fleste militær nationer,militærnationer primært var bevæbnet med enkeltsskuds rifler, indtil der blev udviklet mere effektive magazin boltactionmagazinboltaction???? rifler i løbet af 1870´'erne og 80´erne.

de mest kendte af disse er henholdsvis:

I løbet af 1880´'erne og 90´'erne gjorde især Enfield og Mauser sig bemærket med særdeles effektive magasin riflermagasinrifler, der fortsattefortsat var i brug, i forskællige udgaver, helt op til 1940´erne.

iI løbet af de sidste 20 år af det 19. århundreder begyndte fremsynede våbenproducenter, at eksperimentere med selvladende semi automatiske rifler, og en del franske selvladende rifler blev da også brugt i 1. verdenskrig, men var langt fra et standard våbenstandardvåben. Den første semi automatiske riffel, der blev udleveret i stort omfang, var den amerikanske M1 Garand riffel, der blev USA´'s standard geværstandardgevær i 1936, og anvendt i stor stil i 2. verdenskrig.

iI mange år havde hære verden over eksperimenteret med lette infanteri våbeninfanterivåben, som havde samme ildkraft som et maskingevær, men mobilitet som en riffel. iI næsten 25 år var de det tætteste man kom på, maskinpistoler, men da disse affyrede relativt svage pistol patronerpistolpatroner, kunne de ikke anvendes over størerstørre afstande. Det første store gennembrud kom under 2. verdenskrig, da rapporter om kampsituationer afslørede, at de fleste infanteri træfningerinfanteritræfninger fandt sted langt under 300 m. detDet blev også mere og mere klart, at almindelige infanteri rifflerinfanteririffler slet ikke kunne anvende store riffelpatroner, til det fulde potentiale, da en 30. cal. riffelpatron kan være dødeligt effektiv ud tilpå næsten 2000 m, menmens almindelige rifler, kun kunne kun anvendes på mellem 500 og 1000 m (max). resultatetResultatet blev, at man udviklede forkortede versioner af de store riffelpatroner,; den første, 7.92x33 kurz, blev udviklet til Tysklands MP43/Sturmgevehr 44 i 1942. Sovjetunionen fulgte snart trop, med deres 7.62x39 mm M43 patron., der senere blev anvendt til deres AK47 riffel. fordelenFordelen for disse patroner var, at de var effektive ud til 300-600 m, menog samtidig gav mindre rekyl, pga. den reducerede længde. manMan kunne nu ramme relativt præcist med fuldautomatisk ild, ud på mere end 100 m.