Sukhoj Su-17: Forskelle mellem versioner

Den senere udviklede AL-21F motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeret mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/>

 

 

Som følge af, at flyvet måtte operere 3500–4000 m over jorden, ophørte Su-17'erne med at benytte ustyrede raketter og gik i stedet over til at anvende bomber, herunder [[termobarisk våben|termobariske våben]], og Su-25 overtog i stedet opgaverne med præcisionsangreb.<ref name="markovskiy"/> Mod slutningen af krigen blev de fleste Su-17'ere udskiftet med [[Mikoyan-Gurevich MiG-27]]'erne for at kunne teste den nye MiG-27 som [[jagerbomber]].