|
=== Efter reformationen ===
De[[Reformationen]] protestantisketog staterafstand ophævedefra påklostervæsenet, reformationstidenhvilket klostrene,som klostergodsetregel gikindebar, entenat staten i statskassende reformerede lande ophævede klostervæsenet og konfiskerede klostrenes ejendomme. I Danmark blev en del klostre straks efter reformationen eller anvendtesnogen tid senere nedrevet (helt eller delvist), eller de blev omdannet til verdslige formål: oprettelse af skoler, til [[hospital]]er, til præbender for ansete gejstlige, kun nogle af nonneklostrene blev ved at bestå, for at adelens[[adel]]ens ugifte døtre i dem kunne finde en standsmæssig forsørgelse. I demange romersk-katolsketilfælde landefik harde manmunke sidenog midtennonner, afder detboede 18.i århundredeklostrene søgtlov til at indskrænkeblive klostrenesder tal,til og man har prøvet på helt at ophævede demdøde, menidet detde harblev vist sig,forbudt at manvirke ikkeudadtil hareller kunnetoptage undværenye demmedlemmer.
I de romersk-katolske lande har man siden midten af det 18. århundrede søgt at indskrænke klostrenes tal, og man har prøvet på helt at ophæve dem, men det har vist sig, at man ikke har kunnet undvære dem.
== Styrelse ==
Klostrene blev bygget efter faste retningslinjer, hvilket indebar, at gæstende munke altid ville kunne finde rundt i det kloster, de besøgte.<ref>Fenger, s. 187; Hørby, s. 84-93, Jantsen et al</ref>.
== Senere skæbne ==
[[Reformationen]] tog afstand fra klostervæsenet, hvilket som regel indebar, at staten konfiskerede klostrenes ejendomme i de reformerede lande. I Danmark blev en del klostre straks efter reformationen eller nogen tid senere nedrevet (helt eller delvist), eller de blev omdannet til verdslige formål; i mange tilfælde fik de munke og nonner, der boede i klostrene lov til at blive der til de døde, idet de blev forbudt at virke udadtil eller optage nye medlemmer.
== Litteratur ==
|
