Femern: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m "Burghæby” in 1320 (1231: Castro) (Hanswilhelm Haefs: Die Ortsnamen und Ortsgeschichten von Schleswig - Holstein mit Fehmarn und Lauenburg sowie Nordfriesland und
Linje 32:
Øen beboedes i tidlig tid af [[vender]], ligesom den nærliggende del af Holsten, [[Vagrien]], og var i middelalderen ofte omstridt mellem de danske konger og de holstenske grever.
 
[[Johan af Holsten|Grev Johan den Milde]] havde den i forlening, og [[Valdemar Atterdag]] erobrede øen i [[1357]] og indtog borgen [[Glambæk (Femern)|Glambæk]], som lå i nærheden af [[Burg auf Fehmarn|Burg]] (dansk: Burghæby); men få år efter indtog grev Johans søn Adolf atter øen. Værst gik det ud over Femern, da [[Erik af Pommern]] fik magten over den i [[1420]], hvor han anrettede et stort blodbad. Fire år efter erobrede grev Adolf den tilbage, og ved freden i Vordingborg [[1435]] blev den endelig overladt ham sammen med [[Sønderjylland]]. Grev Adolf indkaldte iflg. sagnet folk fra [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] til Femern og pantsatte øen til [[Lübeck|lubeckerne]], der beholdt den til [[1490]], da [[kong Hans]] indløste den.
 
Ved delingen af hertugdømmerne i [[1544]] fik [[Hans den Ældre]] Femern, og efter dennes død blev den ved en ny deling i [[1581]] givet til broderen, hertug Adolf, hvorefter den hørte under de holsten-gottorpske hertuger, indtil den med de andre gottorpske lande blev inddraget under kronen af [[Frederik 4.]] i [[1713]]. I [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] blev Femern erobret af preusserne natten melem 15. og 16. marts og blev ved [[Freden i Wien (1864)|Freden i Wien]] afstået sammen med hertugdømmerne.