Peder Palladius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sidste
Linje 2:
 
== Barndom og ungdom ==
Ifølge Peder Palladius selv hed hans far Esbern Jensen Esbern

og var en u-uddannet borger i [[Ribe]]. Det er blevet foreslået, at han er den "Esbern Smed", der siden blev tolder og byfoged i [[Assens]] (''Samlinger til jysk Historie og Topografi'' 2. række, II, s.137 ff). Skolegangen for Peder Palladius foregik tilsyneladende på flere [[latinskole]]r, hvilket sikkert hænger sammen med, at han ikke kunne forsørges af forældrene. Han omtaler skolerne i Ribe, [[Roskilde]] og Assens som om han selv har gået der.
 
Det er omtrent alt, hvad vi med sikkerhed ved om Palladius' ungdomsliv, før vi omkring [[1530]] træffer ham som skolemester i [[Odense]], hvorfra han senere, understøttet af [[borgmester]] Mikkel Pedersen (Akeleye) drog til [[Wittenberg]], ledsaget af samme borgmesters søn Knud Mikkelsen og et andet ungt menneske fra Odense, hvis studier han formodentlig har haft opsyn med. 3. september [[1531]] blev "Petrus Esbernus Pladius" immatrikuleret. Det var efter sigende [[Philipp Melanchthon]], der gav hans navn et finere sving ved at kalde ham Palladius, som han siden altid selv skrev sig. I Wittenberg trådte Palladius i nært forhold til reformatorerne, da han, fraregnet nogle mindre udflugter, tilbragte henved seks år her under flittige studier. [[1533]] tog han [[magistergrad]]en. Da kong [[Christian 3.]] efter de gamle bispers afskaffelse ønskede en mand, som overtilsynet med de lutherske [[menighed]]er kunne betros, og i den anledning henvendte sig til reformatorerne i Wittenberg, anbefalede disse magister "Petrus Danus", men rådede også kongen til at lade ham først erhverve den [[teologi]]ske [[doktorgrad]] i Wittenberg. Dette råd blev fulgt, og efter at kongen havde sendt de fornødne penge, blev Palladius sammen med [[Tileman van Hussen]] 1. juni [[1537]] udnævnt til [[licentiat]] under [[Luther]]s præsidium og få dage efter til doktor i teologi. Kort efter begav han sig på vej hjem, uden tvivl i følge med doktor [[Johannes Bugenhagen]], som var indkaldt til [[Danmark]] for at yde sin bistand ved [[Københavns Universitet]]s genoprettelse, ved reformationens fuldendelse og ved kongens og dronningens kroning.