|
[[Fil:Muñecas barbie diabólica.jpg|thumb|Detter er en luksus majs]]
== Barbie elsker kina og pølser og bukser jajajajjajajajajajja! ==
{{taksoboks
| navn = Majs
| farve = lightgreenlyserød
| billede = Suikermais bloeiende kolf Zea mays24.media.tumblr.com/tumblr_mbu5exiCkt1rycopwo1_500.jpg
| billedbredde = 280px
| billedtekst = Majs (Zeaer mays).en Denbarbie hunlige blomsterstand<br /> under udvikling af kernerdukke.
| rige = PlantaeBarbie ([[Plante]]r)wonderland
| klasse = barbie magic
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
| orden = pink barbie magic
| klasse = Liliopsida ([[Enkimbladede|Énkimbladede]])
}}<!-- I starten ville de dog hellere sulte end at spise denne grøntsag. kilde savnes? -->
| orden = Poales ([[Græs-ordenen]])
| familie = Poaceae ([[Græs-familien]])
| slægt = Zea
| slægt_da = [[Majs-slægten]]
| art = Zea mays
}}
'''Majs (''Zea mays'')''' er en [[afgrøde]], som spises kogt, [[grill]]et med [[smør]] eller laves til [[cornflakes]]. Nogle majssorter kan anvendes til [[popcorn]]. [[Fodermajs]] bruges til [[husdyr]].
Den høstes gerne inden den er modnet helt, hvis den skal spises uforarbejdet. Derimod venter man med høsten, hvis den skal forarbejdes til f.eks. [[majsmel|majs]][[mel]]. Dette skyldes, at majskernerne tørrer ud ved modningen, og dermed bliver lettere at forarbejde – eksempelvis til majsmel. Ved ristning af de tørrede kerner kan man få popcorn eller cornflakes.
Ensidig majsspisning kan medføre [[vitaminmangel]].
Majsplanten, specielt de unge majsskud, indeholder et kraftigt [[antibiotika|antibiotikum]], [[DIMBOA]], også kendt som et [[benzoxazinoid]], der er et naturligt forsvar mod skadedyr som [[insekter]] samt [[svampe]] og [[bakterier]].
Majskolben er ikke en naturlig dansk plante, men har dog været i Europa siden [[1500-tallet]], hvor [[Spanien|spanierne]] bragte den hjem fra [[Mesoamerika]].
[[Fil:Maize-teosinte.jpg|left|thumb|Udviklingen fra Teosinte til moderne majs.]]
[[Fil:Corncobs.jpg|left|thumb|Kolber af forskellige varianter af Blå Majs]]
[[Fil:Pancakes of Hopi Corn.jpg|thumb|Pandekager lavet af Blå Majs]]
De majsdyrkende, oprindelige folk i Mesoamerika vidste godt, at majsen var kunstigt fremavlet, og de lagde vægt på at dyrke ''Majsens mor'' (græsarten [[Teosinte]] (''Zea mays ssp. parviglumis'')) langs yderkanten af markerne for at sikre god bestøvning.
Planten begyndte at brede sig til [[Afrika]] og [[Asien]]. Idéen var ikke at bruge majsen som menneskeføde, men mere til hønsefoder. Under den [[Irland (ø)|irske]] [[hungersnød]] i [[1845]], hvor [[kartoffel]]høsten endnu engang var slået fejl, begyndte [[USA]] at sende majs til Irland. <!-- I starten ville de dog hellere sulte end at spise denne grøntsag. kilde savnes? -->
Majskobler kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder [[metan]]gas ved lavt tryk.<ref>[http://www.sciencedaily.com/releases/2007/02/070220132230.htm February 21, 2007, Science Daily: From Farm Waste To Fuel Tanks: Record-breaking Methane Storage System Derived From Corncobs] Citat: "...Pfeifer and his colleagues at MU and MRI discovered that that [[fraktal|fractal]] pore spaces [i majskolber] (spaces created by repetition of similar patterns at different scales) are remarkably efficient at storing [[Naturgas|natural gas]]..."</ref>
Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.
Indianerne i det nordlige Mexico, Arizona og New Mexico dyrker en speciel blå variant af majsplanten, også kaldet [[:en:Blue corn|"Hopi Maize"]].
== GMO ==
Majs er blevet [[genetisk modificeret organisme|generisk modificeret]] af firmaet [[Monsanto]] til at modstå [[Ukrudtsmiddel|ukrudtsmidlerne]] [[Glyfosat|”Roundup”, glyfosat]] og glufosinat, og til at modstå insekter (se [[MON 863]]-majs, der er genetisk modificeret med genet for et [[insekticid]] (protein) fra ''[[Bacillus thuringiensis]]'').
=== Bioforstærkning ===
Vitaminindholdet i en sydafrikansk sort ved betegnelsen ''M37W'' er blevet forøget 169 gange for beta caroten (forstadie til [[vitamin A]]), 6 gange for [[vitamin C]] og 2 gange for [[folat]].<ref>[http://www.pnas.org/content/early/2009/04/27/0901412106.abstract?sid=24c40170-11c6-417b-b25b-dba9a8cf07fb Shaista Naqvi, et al. ''Transgenic multivitamin corn through biofortification of endosperm with three vitamins representing three distinct metabolic pathways'' PNAS April 27, 2009.]</ref>
EU har godkendt seks majssorter til dyrkning.<ref>[http://www.maskinbladet.dk/artikel/eu-godkender-seks-gmo-majs EU godkender seks GMO-majs, 2010]</ref>
== Kilder/Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Zea mays}}
* [http://www.delphosherald.com/page2.php?story=4607 September 23, 2004, delphos herald: Popcorn — an ancient snack still enjoyed today]
{{botanikstub}}
{{autoritetsdata}}
| 