Tom Kristensen (forfatter): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 36:
 
==Litterære stil==
Et nøgleord i Tom Kristensens forfatterskab er sanselighed. Han beskriver fx storbyen København som en verden af sanselig skønhed, og et værtshusslagsmål skildres som en udladning af alskens farver. Mange af hans digte giver udtryk for en psykisk spænding mellem at give sig sine følelser i vold og beherske dem ad tankens vej. Han bruger en speciel sanseteknik, hvor han som digter optræder som ”øjemenneske”, der er totalt fri for moralsk eller religiøs bevidsthed, og koncentrerer hele sin opmærksomhed om løsrevne detaljer, hvis eneste kvalitet er deres sanselighed. Tom Kristensens formel for oplevelsen er altså æstetisk: den konkrete virkelighed erstattes derfor af en kunstnerisk virkelighed. Overfor denne delvise opløsning af virkeligheden står dog en fast form, hvilket bl.a. ses i en fast strofeopbygning i hans digte – kaos og orden holdes i indbyrdes spænding både for oplevelsens og sprogets vedkommende.LOLAfsluttendeAfsluttende kan man generelt sige, at 1. verdenskrigs værdisammenbrud affødte tre forskellige reaktioner hos danske forfattere. Den ene var at beskrive sammenbruddet rationelt, dvs. afdække de samfundsmæssige lovmæssigheder der måtte ligge bag det øjensynlige kaos. Denne holdning indtog fx Otto Gelsted, Tom Kristensens nære ven, der blev marxist og kommunist. Den anden var at slutte sig til religiøse og konservative livsanskuelser, der ville genskabe helheden med Gud som den yderste garant. Den tredje var at forkaste virkeligheden som en given størrelse og se den som et ufortolket og uoverskueligt kaos: nihilisme.
Tom Kristensen er mest på linje med den sidste gruppe, og han regnes i dag som vores fornemmeste repræsentant for det, man kalder den ekspressionistiske modernisme, hvor han i begyndelsen af sit forfatterskab ligger nærmest den æstetiske retning for senere (fra 1930) at afsværge den og vende sig mod en mere eksistentiel forståelse af formålet med sin digtning