Diskussion:Sønderjylland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sletter fejl
No edit summary
Linje 24:
 
::Lad os tage det historiske. I [[1460]] blev hertugdømmerne [[Slesvig]] og [[Holsten]] fyrstendømmer under den danske konge, [[Christian 1.]] som til gengæld lovede, at disse hertugdømmer "for evigt skulle regeres udelt". Holsten har generelt i sproglig henseende været tysktalende, mens Slesvig har været præget af både dansk- og tysksprogede. Konstruktionen Slesvig-Holsten er ikke en "historisk" grundet konstruktion, men et område, som tilfaldt [[Oldenburg]]erne, disse i øvrigt tysktalende og hovedsageligt tysksindede konger, indtil de uddøde pga. [[Frederik 7.]]'s barnløshed. Han blev imidlertid pba. en politisk studehandel i London i 1852 ([[London-protokollen]]) påtvunget en arvefølge med den senere [[Christian 9.]] som efterfølger. Selv forsøgte han ihærdigt i drikkelag med [[Karl 15. af Sverige]] at fjerne "protokolprinsen" fra arvefølgen og indsætte Karls søn, Oscar, som leder af en skandinavisk union, helst gennem giftermål med en "prinsesse" af oldenburgsk herkomst. De danske [[Skandinavisme|skandinavister]] vejrede morgenluft og planlagde sammen med [[Henning Hamilton]] et statskup, som kunne fuldende planen. Men drukbrødrene døde og den svenske regering modsatte sig planen, fordi den ikke ville i krig mod Preussen. Alt dette er påvist af [[Niels Neergaard]] i 1916, selv om [[Rasmus Glenthøj]] i 2014 er udråbt som den, der har gravet det frem af kilderne. Hvis vi skal tale om et historisk Danmark før 1418, må det være afgrænset ved [[Dannevirke]], som er alment accepteret som landets sydgrænse i tidlig vikingetid, men på dette tidspunkt var begrebet "Sønderjylland" ikke opfundet. Så Danmark til Dannevirke kan man argumentere for, men ikke at området fra [[Kongeåen]] til Dannevirke er "Sønderjylland". De danske konger var indtil [[Systemskiftet]] i bund og grund tysksindede, sproget ved hoffet var tysk og i selskabelig sammenhæng fransk, mens dansk var noget, man talte med hunden. Den nationalliberale ønskedrøm om danskhed opstod først ca. 1840 og med en stærk undertone af skandinavisme, også selv om det måtte indebære, at svenske konger skulle regere Danmark. Sad, but true.--[[Bruger:Ramloser|Ramloser]] ([[Brugerdiskussion:Ramloser|diskussion]]) 3. dec 2014, 19:56 (CET)
 
:::Sorry, men jeg vil ikke diskutere kongehusets sprogvalg i 1700-tallet eller drikkelag med svenske konger. Jeg har kritiseret, at Wikipedia kapper en del af Sønderjylland. Brabant, Tirol eller Pommern blev heller ikke mindre på grund af nyere grænsedragninger.
 
:::Et uddrag af leksikonet Sønderjylland A-Å (udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland):
:::'''Sønderjylland.''' Navnet på landet mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd. De ældste kilder skelner ikke mellem Sønder- og Nørrejylland, men i 1200-tallet blev de tre sydligste jyske sysler udskilt som et særligt hertugdømme. Hertugens titel var endnu i første halvdel af 1300-tallet "hertug af Jylland", men også "hertug af Sønderjylland" forekom. (...) Under de holstenkse grever 1386-1459 blev Slesvig hertugdømmets officielle navn og betegnelsen Sønderjylland blev fortrængt, men gik aldrig helt i glemme. (...) I forbindelse med Genforeningen i 1920 kontruerede danske myndigheder navnet "De sønderjyske landsdele" for Nordslesvig, som blev genforenet med Danmark. Dette nye begreb vandt aldrig genklang i befolkningenm, der efterhånden brugte ordet Sønderjylland alene om Nordslesvig. Historisk set er dette ukorrekt, men det afspejler den statspolitiske og folkelige realitet, som 1920-grænsen skabte. Konsekvensen blev draget i 1970, da det nye storamt fik navnet "Sønderjyllands Amt".
:::--[[Bruger:Slesvigdreng|Slesvigdreng]] ([[Brugerdiskussion:Slesvigdreng|diskussion]]) 3. dec 2014, 20:52 (CET)
Tilbage til siden »Sønderjylland«.