Mathilde Fibiger: Forskelle mellem versioner

''Clara Raphael, Tolv Breve'' skildrer livet for en ung kvinde, der arbejder som guvernante i provinsen. Hendes ideer om hendes selvstændighed passer ikke lokalbefolkningen, og hun beslutter sig til at gøre ''Damernes [[Emancipation]]'' til sit livsmål. Der er klare paralleller mellem bogen og Mathilde Fibigers eget liv. Bogen udkom omkring julen 1850 (på titelbladet: 1851). Hun var da 20 år. Den havde forord af ingen ringere end [[Johan Ludvig Heiberg]]).

 

Set i lyset af den omvæltning, det danske samfund i forvejen oplevede i årene 1848-50, var bogens ideer for vidtgående for mange, og den livlige debat der fulgte i løbet af 1851 fik navnet ''Clara Raphaelfejden''. Selv de negative anmeldelser anerkendte dog Fibigers litterære talent, og selv om forbindelsen til Heiberg blev afbrudt, og Heiberg aldrig forsvarede Fibiger, skaffede bogen hende kontakt med [[Hans Egede Schack]] og [[Meïr Aron Goldschmidt]]. De havde kritiseret bogen sønderlemmende. Og med [[N.F.S. Grundtvig]], som havde hilst den velkommen som ægte dansk og ægte menneskelig. Mathilde Fibiger bidrog til fejden med to skrifter: et forklarende skrift om kvindefrigørelsen og en novelle, som viste forskellene på de to køns vilkår.