Landskabsmaleri: Forskelle mellem versioner

I hollandsk kunst, hvor landskabsmaleriet i 17. århundrede opnåede en sjælden rig blomstring med flinke dyrkere i hundredvis, brydes to retninger, dels en national, der begyndte med [[Jan van Goyen]], og hvis største navne blandt store var [[Jacob Isaakszoon van Ruisdael]] og [[Meindert Hobbema]], og som malerisk søgte at sammensmelte alle enkeltheder til et totalindtryk, dels den tidligere antydede italieniserende, der tog motiver og kunstneriske forbilleder syd fra, [[Jan Dirksz Both]], [[Herman van Swanevelt]], [[Jan Hackaert]], [[Frederik de Moucheron]], [[Johannes Glauber]]; desuden dyr- og genremalere som [[Karel Dujardin]], [[Nicolaes Berchem]], [[Thomas Wijck]], [[Adriaen van de Velde]] etc. Til de nationale hollændere hørte en mester som [[Salomon van Ruysdael]] (af Goyen’sk retning), [[Cornelis Vroom]], [[Guilliam Dubois]], [[Allaert van Everdingen]], [[Anthonie Waterloo]] med [[radering]]er, [[Aelbert Cuyp]], [[Jan Wijnants]], [[Cornelis Gerritsz Decker]], [[Willem Van der Hagen]], [[Adriaen van de Velde]] og andre. [[Aert van der Neer]] indtog blandt de nationale en særstilling med sine måneskins- og ildebrandsstykker. sut den