GN Store Nord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Antal medarbejdere |
Luludb (diskussion | bidrag) |
||
Linje 20:
Det Store Nordiske Telegraf-Selskab tog afsæt i en [[koncession]]saftale som Tietgen i [[1869]] fik med den [[Rusland|russiske]] [[zar]], som gav firmaet eneret på (og pligt til) at oprette og drive telegraflinjer i Rusland. Det åbnede for et stort pionérarbejde med at etablere forbindelser over de vældige strækninger fra [[Europa]] til fjernøsten.
Selve anlægsarbejdet i Rusland blev forestået af den russiske regering som allerede på det tidspunkt havde trukket kabler et godt stykke ind i [[Sibirien]], men som ville have en samarbejdspartner til at dække [[Kina]] og [[Japan]], før det gav mening at fortsætte ruslandslinien helt østpå til [[Vladivostok]]. Store Nordiske kom derfor til at anlægge og drive egne telegraflinjer i Asien, og skulle samtidig hjælpe russerne med drift, vedligeholdelse, teknisk assistance, uddannelse
[[File:Former GNTC-Shanghai-Front.jpg|thumb|left|Det Store Nords tidligere kontor på [[Bund (Shanghai)|The Bund]] i Shanghai.]]
De følgende år udvidede man telegrafnettet kraftigt både i Europa, hvor man fik dækket både [[Oslo]], [[London]] og [[Paris]], samt i Østen hvor man opererede langs Kinas kyst fra [[Hong Kong]] til [[Shanghai]] og videre til Japan hvor man åbnede sin første station i [[Nagasaki]] i [[1871]]. De to områder blev holdt sammen af ruslandslinjen, som også fik udvidet kapacitet. Ud over selve linjeetableringen blev der åbnet telegrafstationer og kontorer mange steder.
I [[1897]] begyndte man at forhandle om at få etableret en forbindelse fra [[Skotland]] over [[Færøerne]], [[Island]] og [[Grønland]] til [[USA]]. Kablet blev åbnet i [[1906]], dog uden den sidste strækning til USA, som først kom
Flere krige og konflikter i begyndelsen af [[1900-tallet]] fik indflydelse på selskabets drift. Dels [[1. verdenskrig]], men i endnu højere grad [[Russiske revolution|den russiske revolution]]. Revolutionens gennemførelse ændrede lande- og regionsgrænser samt administrationsstrukturer, men det førte samlet set til et øget behov for telegrafi, og det lykkedes for selskabet at forlænge sin koncessionsaftale i [[1921]]. Aftalen blev underskrevet af [[Lenin]].
Linje 30:
1920'erne og begyndelsen af 1930'erne blev selskabets glansperiode, hvor man gennem investeringer og samarbejdsaftaler blev nærmest verdensopspændende. Men i 1930'erne begyndte den trådløse [[radio]] at gøre indhug på kabeltelegrafien, og helt galt gik det under [[2. verdenskrig]] hvor stort set alle forbindelser blev ødelagt. Selvom dele af nettet blev udbedret efter krigen var tiderne anderledes, og man måtte indstille sig på at en epoke var forbi.
Nu valgte man at satse bredere ved at investere i forskellige selskaber og sektorer. Batterifabrikken ''[[Hellesens]]'' var den første investering, der således tegnede de nye tider, selvom det skete allerede i [[1939]].
Over de følgende årtier balancerede selskabet mellem telesektoren og andre industrier. Telesektionen videreførte og moderniserede de oprindelige forretningsområder, men det var en tid med statsmonopoler, som gjorde det vanskeligt at gøre forretninger.
På industrisiden investerede man i selskaber som det nuværende [[LK|Lauritz Knudsen]],
=== GN Store Nord ===
Man besluttede at satse en stor del af den sum på datterselskabet [[NetTest]],
▲Et af de mest kendte steder GN involverede sig var i [[1991]] i ''DMT Dansk MobilTelefoni'' da man fik overdraget en [[GSM]]-licens; det blev bedre kendt som mobiltelefonselskabet ''[[Sonofon]]''. Det blev startet sammen med andre investorer, men GN havde aktiemajoriteten. Sammen med opblomstringen indenfor datakommunikation og telefoni, og med [[Jørgen Lindegaard]] som en karismatisk koncernchef, bruste GN frem i slutningen af 1990'erne, og i år [[2000]] solgte man Sonofon til det [[Norge|norske]] ''[[Telenor]]'' for 13,1 milliarder kr.
Nedturen blev ligeså dramatisk idet man, mildt sagt, havde fejlvurderet markedsudviklingen på NetTests produkter og i [[2001]] satte danmarksrekord i underskud.
▲Man besluttede at satse en stor del af den sum på datterselskabet [[NetTest]] som havde udviklet sig stærkt fra det gamle Elmi og som i den periode blev set som GNs fremtidige guldæg. Man satsede stort ved bl.a. at lade NetTest købe det [[Frankrig|franske]] ''[[Photonetics]]'' for 9,1 milliarder kr., og det lyse syn på fremtiden var afspejlet i aktiekursen der blev femdoblet på et år.
Under de følgende års turbulens og nedtur solgte man de fleste datterselskaber og fraflyttede Tietgens gamle hovedkvarter fra [[1893]] på [[Kongens Nytorv]]. Herefter
▲Nedturen blev ligeså dramatisk idet man, mildt sagt, havde fejlvurderet markedsudviklingen på NetTests produkter og i [[2001]] satte danmarksrekord i underskud med et minus på 9,6 milliader kr. som følge af både drift og afskrivninger og med et efterfølgende kursfald som svarede til de tidligere års stigning. Det meste af Sonofon-provenuet forsvandt på den måde indenfor et år, og aktionærerne rasede både i medierne og på generalforsamlingen.
▲Under de følgende års turbulens og nedtur solgte man de fleste datterselskaber og fraflyttede Tietgens gamle hovedkvarter fra [[1893]] på [[Kongens Nytorv]]. Herefter koncentrerer GN Store Nord sig om to kerneområder: ''GN ReSound'' som fremstiller høreapparater og ''GN NetCom'' som fremstiller hovedsæt til bl.a. mobiltelefoner.
▲Den 2. obtober [[2006]] meddelte GN Store Nord at man havde truffet aftale om at sælge ''GN ReSound'' samt det mindre ''GN Otometrics'', som fremstiller audiologisk måleudstyr, til det [[schweiz]]iske ''Sonova'' (tidligere ''Phonak''). Handlen blev dog annulleret efter at den blev underkendt af de tyske konkurrencemyndigheder ([[Bundeskartellamt]]). GN har siden meddelt at man beholder høreapparatfirmaerne inden for gruppen.
== Liste over selskabets adm. direktører ==
|