GN Store Nord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Antal medarbejdere
Linje 20:
Det Store Nordiske Telegraf-Selskab tog afsæt i en [[koncession]]saftale som Tietgen i [[1869]] fik med den [[Rusland|russiske]] [[zar]], som gav firmaet eneret på (og pligt til) at oprette og drive telegraflinjer i Rusland. Det åbnede for et stort pionérarbejde med at etablere forbindelser over de vældige strækninger fra [[Europa]] til fjernøsten.
 
Selve anlægsarbejdet i Rusland blev forestået af den russiske regering som allerede på det tidspunkt havde trukket kabler et godt stykke ind i [[Sibirien]], men som ville have en samarbejdspartner til at dække [[Kina]] og [[Japan]], før det gav mening at fortsætte ruslandslinien helt østpå til [[Vladivostok]]. Store Nordiske kom derfor til at anlægge og drive egne telegraflinjer i Asien, og skulle samtidig hjælpe russerne med drift, vedligeholdelse, teknisk assistance, uddannelse, m.v.
[[File:Former GNTC-Shanghai-Front.jpg|thumb|left|Det Store Nords tidligere kontor på [[Bund (Shanghai)|The Bund]] i Shanghai.]]
De følgende år udvidede man telegrafnettet kraftigt både i Europa, hvor man fik dækket både [[Oslo]], [[London]] og [[Paris]], samt i Østen hvor man opererede langs Kinas kyst fra [[Hong Kong]] til [[Shanghai]] og videre til Japan hvor man åbnede sin første station i [[Nagasaki]] i [[1871]]. De to områder blev holdt sammen af ruslandslinjen, som også fik udvidet kapacitet. Ud over selve linjeetableringen blev der åbnet telegrafstationer og kontorer mange steder.
 
I [[1897]] begyndte man at forhandle om at få etableret en forbindelse fra [[Skotland]] over [[Færøerne]], [[Island]] og [[Grønland]] til [[USA]]. Kablet blev åbnet i [[1906]], dog uden den sidste strækning til USA, som først kom langt60 år senere. Trods det, blev forbindelsen over Nordatlanten en bemærkelsesværdig udvidelse, ikke mindst når man tænker på, hvor besværligt det før havde været at kommunikere mellem fastlandet og mennesker i de områder.
 
Flere krige og konflikter i begyndelsen af [[1900-tallet]] fik indflydelse på selskabets drift. Dels [[1. verdenskrig]], men i endnu højere grad [[Russiske revolution|den russiske revolution]]. Revolutionens gennemførelse ændrede lande- og regionsgrænser samt administrationsstrukturer, men det førte samlet set til et øget behov for telegrafi, og det lykkedes for selskabet at forlænge sin koncessionsaftale i [[1921]]. Aftalen blev underskrevet af [[Lenin]].
Linje 30:
1920'erne og begyndelsen af 1930'erne blev selskabets glansperiode, hvor man gennem investeringer og samarbejdsaftaler blev nærmest verdensopspændende. Men i 1930'erne begyndte den trådløse [[radio]] at gøre indhug på kabeltelegrafien, og helt galt gik det under [[2. verdenskrig]] hvor stort set alle forbindelser blev ødelagt. Selvom dele af nettet blev udbedret efter krigen var tiderne anderledes, og man måtte indstille sig på at en epoke var forbi.
 
Nu valgte man at satse bredere ved at investere i forskellige selskaber og sektorer. Batterifabrikken ''[[Hellesens]]'' var den første investering, der således tegnede de nye tider, selvom det skete allerede i [[1939]].
 
Over de følgende årtier balancerede selskabet mellem telesektoren og andre industrier. Telesektionen videreførte og moderniserede de oprindelige forretningsområder, men det var en tid med statsmonopoler, som gjorde det vanskeligt at gøre forretninger.
På industrisiden investerede man i selskaber som det nuværende [[LK|Lauritz Knudsen]], somder producerer el-artikler. Radiotelefonproducenten [[Storno]] blev dannet i [[1947]]; - navnet var dannet ud fra ''STORe NOrdiske''. Man havde også ''Telematic,'' somder producerede telefoner, ''Elmi'' somder producerede måleudstyr, ''Danavox'' somder producererproducerede høreapparater, og flere andre.
 
=== GN Store Nord ===
 
EtI af[[1985]] deændrede mestDet kendteStore stederNordiske Telegraf-Selskab navn til GN involveredeStore sigNord varfor iat [[1991]]skabe ien ''DMTny Danskidentitet MobilTelefoni''for gruppen og organisere sine forretningsområder. I denne proces ændrede datterselskaberne navn for at inkludere GN: GN Danavox, GN NetTest, GN Automatic etc. En stor ændring skete, da manGN fiki overdraget[[1991]] enblev tildelt den attraktive [[GSM]]-licens; detfra blevde bedredanske kendtmyndigheder. somI mobiltelefonselskabetmarts 1992 åbnede GN's nye datterselskab ''[[Sonofon]] ''det første private mobiltelefonnetværk i Danmark. Det blev startet sammen med andre investorer, men GN havde aktiemajoriteten. Sammen med opblomstringen indenfor datakommunikation og telefoni, og med [[Jørgen Lindegaard]] som en karismatisk koncernchef, bruste GN frem i slutningen af 1990'erne, og i år [[2000]] solgte man Sonofon til det [[Norge|norske]] ''[[Telenor]]'' for 13DKK 14,17 milliarder kr.
De halvdårlige tider kulminerede i [[1985]] hvor Det Store Nordiske Telegraf-Selskab ændrede navn til GN Store Nord og foretog en oprydning i sine forretningsområder og strategier.
 
Man besluttede at satse en stor del af den sum på datterselskabet [[NetTest]], somder havde udviklet sig stærkt fra det gamle Elmi og som i den periode blev set som GNsGN's fremtidige guldæg. Man satsede stort ved bl.a. at lade NetTest købe det [[Frankrig|franske]] ''[[Photonetics]]'' for DKK 9,1 milliarder kr., og det lyse syn på fremtiden var afspejlet i aktiekursen, der blev femdoblet på et år.
Et af de mest kendte steder GN involverede sig var i [[1991]] i ''DMT Dansk MobilTelefoni'' da man fik overdraget en [[GSM]]-licens; det blev bedre kendt som mobiltelefonselskabet ''[[Sonofon]]''. Det blev startet sammen med andre investorer, men GN havde aktiemajoriteten. Sammen med opblomstringen indenfor datakommunikation og telefoni, og med [[Jørgen Lindegaard]] som en karismatisk koncernchef, bruste GN frem i slutningen af 1990'erne, og i år [[2000]] solgte man Sonofon til det [[Norge|norske]] ''[[Telenor]]'' for 13,1 milliarder kr.
 
Nedturen blev ligeså dramatisk idet man, mildt sagt, havde fejlvurderet markedsudviklingen på NetTests produkter og i [[2001]] satte danmarksrekord i underskud. medNettoresultatet etblev minus påDKK -9,62 milliader kr.milliarder som følge af både drift og afskrivninger og med et efterfølgende kursfald, som svarede til de tidligere års stigning. Det meste af Sonofon-provenuet forsvandt på den måde indenfor et år, og aktionærerne rasede både i medierne og på generalforsamlingen.
Man besluttede at satse en stor del af den sum på datterselskabet [[NetTest]] som havde udviklet sig stærkt fra det gamle Elmi og som i den periode blev set som GNs fremtidige guldæg. Man satsede stort ved bl.a. at lade NetTest købe det [[Frankrig|franske]] ''[[Photonetics]]'' for 9,1 milliarder kr., og det lyse syn på fremtiden var afspejlet i aktiekursen der blev femdoblet på et år.
 
Under de følgende års turbulens og nedtur solgte man de fleste datterselskaber og fraflyttede Tietgens gamle hovedkvarter fra [[1893]] på [[Kongens Nytorv]]. Herefter koncentrerervalgte GN Store Nord at koncentrere sig om to kerneområder: ''GN ReSound,'' somder fremstiller høreapparater og ''GN NetComNetcom, '' somder fremstiller hovedsæt til bl.a. mobiltelefonerheadsets.
Nedturen blev ligeså dramatisk idet man, mildt sagt, havde fejlvurderet markedsudviklingen på NetTests produkter og i [[2001]] satte danmarksrekord i underskud med et minus på 9,6 milliader kr. som følge af både drift og afskrivninger og med et efterfølgende kursfald som svarede til de tidligere års stigning. Det meste af Sonofon-provenuet forsvandt på den måde indenfor et år, og aktionærerne rasede både i medierne og på generalforsamlingen.
 
Den 2. obtoberoktober [[2006]] meddelte GN Store Nord, at man havde truffetindgået aftale om at sælge ''GN ReSound'' samt det mindre ''GN Otometrics'', somder fremstiller audiologisk måleudstyr, til det [[schweiz]]iske ''Sonova'' (tidligere ''Phonak''). Handlen blev dog annulleret, efter at den blev underkendt af de tyske konkurrencemyndigheder ([[Bundeskartellamt]]). GN harmeddelte siden meddeltefterfølgende, at man beholderville høreapparatfirmaernebeholde datterselskaberne inden for gruppen og ankede konkurrencemyndighedernes dom. Sagen er endnu ikke afgjort.
Under de følgende års turbulens og nedtur solgte man de fleste datterselskaber og fraflyttede Tietgens gamle hovedkvarter fra [[1893]] på [[Kongens Nytorv]]. Herefter koncentrerer GN Store Nord sig om to kerneområder: ''GN ReSound'' som fremstiller høreapparater og ''GN NetCom'' som fremstiller hovedsæt til bl.a. mobiltelefoner.
 
Den 2. obtober [[2006]] meddelte GN Store Nord at man havde truffet aftale om at sælge ''GN ReSound'' samt det mindre ''GN Otometrics'', som fremstiller audiologisk måleudstyr, til det [[schweiz]]iske ''Sonova'' (tidligere ''Phonak''). Handlen blev dog annulleret efter at den blev underkendt af de tyske konkurrencemyndigheder ([[Bundeskartellamt]]). GN har siden meddelt at man beholder høreapparatfirmaerne inden for gruppen.
 
== Liste over selskabets adm. direktører ==