Balthazar Schnitler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Bioinfo-boks indsat. Småediteringer og flere WIki-henvisninger
Linje 1:
{{Bioinfo
'''Balthazar Schnitler''' ([[20. december]] [[1862]] i [[Oslo|Christiania]] – [[16. marts]] [[1913]] sammesteds) var en norsk forfatter, dramatiker og foredragsholder.
|Navn = Balthazar Scnitler
 
|Billede =
== Liv ==
|billedstr =
Søn af militærhistoriker og officer [[Didrik Thomas Johannes Schnitler]] (1833-1888) og Nanny Catharine Sidonia Gudmundson (1833-1901). Bror til [[Gudmund Schnitler]] (1868-1925).
|billedtekst =
 
|fuldenavn =
Student 1883, cand.jur. 1890, sagfører i Lillestrøm 1891-92, postekspeditør 1892-98.
|fødselsdag = 29. august 1871
 
|fødested = Kristiania (Oslo), Norge
Gift 1893 med Emilie (kaldet "Emmy") Louise Abel (f. 1868), datter af kunstforlægger Hans Holtermann Abel (1830-1903) og fotograf Louise Doris Sophie Pauline Kleffel (1841-1907).
|alias =
|død = 16. marts 1913
|dødssted = Kristiania (Oslo), Norge
|begravet =
|nationalitet =
|bosat =
|uddannelse = Student 1883, cand.jur. 1890
Student |profession 1883, cand.jur. 1890, sagfører = Sagfører i Lillestrøm 1891-92, postekspeditør 1892-98., forfatter og foredragsholder
|politiskparti =
|religion =
|titel =
|berømtfor =
|kendtfor =
Søn |forældre af militærhistoriker = Militærhistoriker og officer [[DidrikDifrik Thomas Johannes Schnitler]] (1833-1888) og Nanny Catharine Sidonia Gudmundson (1833-1901). Bror til [[Gudmund Schnitler]] (1868-1925).
|ægtefælle = Gift 1893 med Emilie (kaldet "Emmy") Louise Abel (f. 1868), datter af kunstforlægger Hans Holtermann Abel (1830-1903) og fotograf Louise Doris Sophie Pauline Kleffel (1841-1907).
|børn =
}}
'''Balthazar Schnitler''' (født [[20. december]] [[1862]] i [[Oslo|ChristianiaKristiania]], død [[16. marts]] [[1913]] sammesteds) var en norsk forfatter, dramatiker og foredragsholder.
 
Schnitlers lille skønlitterære forfatterskab falder i to halvdele, en realistisk samtidsskildrende og en historisk.
 
== Samtidsfortællinger ==
Han debuterede som lige knap 29-årig med ''Aladdin'', en lille samling skitser, der udkom i december 1891, men som forblev fuldkommen upåagtet i dagspressen.
 
En vis opsigt vakte til gengæld [[Brevroman|brevromanen]] ''Mirjam'' med undertitlen ''Et Stykke af en ung Piges Livshistorie'', som udkom 5 år senere, d. 12. oktober 1896. [[Fil:Balthazar Schnitler. Mirjam.jpg|thumb|Avertissement for Balthazar Schnitlers "Mirjam". Her efter Norske Intelligenssedler 19.10.1896]]
 
Hovedpersonen, den forældreløse Mia Frimann med kælenavnet Mirjam, er vokset op i en lille norsk by hos sin onkel og plejesøsteren Ragnhild. Da Mirjam rejser til Kristiania for at studere sang, møder hun i byens kunstnerkredse digteren Max Flügler, som hun forelsker sig i. Hun antager, at deres forhold er alvorligt, men da det går op hende, at han kun har tænkt sig et frit, uforpligtende forhold, bryder hun med ham.
Line 21 ⟶ 39:
{{Citat2|citattekst=har formaaet mere end nogen anden at faa frem Duften af Kristiania; han maa ganske vist sidde inde med mange af Betingelserne for at frembringe den længe savnede Kristianiaroman.<ref>H.Å. ([[Hans Aanrud]]): "Mirjam" af Balthazar Schnitler. Norske Intelligenssedler 16.10.1896. – Øvrige norske anmeldelser af ''Mirjam'': F. ([[Øvre Richter Frich]]): Literatur. [[Ørebladet]] 22.10.1896. – C.B. ([[Christoffer Brinchmann]]): Bøger og Tidsskrifter. [[Dagbladet (Norge)|Dagbladet]] 8.11.1896. – K.R. ([[Kristofer Randers]]): Literatur. [[Aftenposten]] 8.11.1896 (nr. 763). – B.C.P.L. ([[Bolette Christine Pavels Larsen]]): Literatur. [[Bergens Tidende]] 25.11.1896 (nr. 414). – Literaturoversigt. [[Bergens Aftenblad]] 8.12.1896 (nr. 5753).</ref>}}
 
For det andet fordi man, navnlig fra [[Konservatisme|konservativ]] side, opfattede bogen som et indlæg i [[sædelighedsfejde|striden om sædelighedsmoralen]] og tilskrev forfatteren "sunde" hensigter.
 
Noget perpleks blev man derfor, da Schnitlers næste bog, romanen ''Mand og Kvinde'', der udkom i maj 1897, ingen tydelige [[Moral|moralske]] forbehold lagde for dagen i det kønslige spørgsmål. [[Fil:Balthazar Schnitler. Mand og Kvinde.jpg|thumb|Avertissement for Balthazar Schnitlers "Mand og Kvinde". Her efter Aftenposten 8.5.1897]]
 
Var der en tiltalende duft af Kristiania over ''Mirjam'', stod der i stedet "en bedærvet Lugt" fra den atmosfære og de eksistenser, den nye roman skildrede, mente højrebladet [[Aftenposten]]s anonyme anmelder.
Line 31 ⟶ 49:
{{Citat2|citattekst=en til det yderste "frisindet" Hovedstadsfrøken, som lever i et høist mystisk Forhold til en ung Bohême-Sprade, hvis væsentligste Beskjæftigelse er at slaa gyselige "Vitzer" og "bedrøve" sin Gamle for Mynt. Om den Tone, der hersker mellem disse Mennesker, og den Jargon, de benytter sig af, kan man danne sig et Begreb, naar man hører, at en skikkelig Assessor-Datter deltager i natlige Orgier paa en Ungkarlshybel, og at Klikens Overhoved ikke kan tale om Champagne uden som "Schkum", Østers som "Sødyr", Oxetunge som "Talegaver" og Cigaretter som "Røgelse". Og alt dette uden at Forfatteren en eneste Gang trækker paa Smilebaandet eller giver Antydning af moralsk Dégoût.<ref>Literatur. [[Aftenposten]] 23.6.1897 (nr. 450)</ref>}}
 
== Historiske romaner ==
[[File:Balthazar Schnitler. Norna.jpg|thumb|Avertissement for Balthazar Schnitlers "Norna". Her efter Aftenposten 12.12.1900]]
Efter århundredeskiftet valgte Schnitler en radikalt anden retning for sin romankunst. Han lagde planen til en række [[Historisk roman|historiske romaner]] med stof fra den norske sagatid. Den første i rækken, ''Norna'', der kan læses som en slags optakt, udkom i december 1900 på det fornemme [[Gyldendal|Gyldendalske Boghandels Forlag]] i København.
 
På dette grundlag ansøgte Schnitler i 1901 om forfatterstipendium fra den norske stat, men fik det ikke, trods anbefalinger fra både [[Bjørnstjerne Bjørnson]], [[Ernst Sars]] og [[Henrik Ibsen]].<ref>Sidstnævntes anbefalingsbrev er online-tilgængeligt blandt [http://ibsen.uio.no/BREV_1890-1905ht|B19010128DnFo.xhtml Henrik Ibsens skrifter] hos Universitetet i Oslo.</ref>
Line 39 ⟶ 57:
Romanerne har i dag mest kulturhistorisk interesse: som et udtryk for en befæstelse af Norges egen sagahistoriske fortid, efterhånden som landet nærmede sig [[Den svensk-norske union|unionsbruddet]] med [[Sverige]] i 1905.
 
Det sidste [[Årti|decennium]] af sit liv virkede Schnitler som foredragsholder rundt omkring i Norge, hovedsagelig inden for historiske emner.
 
Balthazar Schnitler døde af [[tuberkulose]] d. 16. marts 1913, 52 år gammel.
Line 45 ⟶ 63:
== Værker ==
=== Prosa ===
* ''Aladdin. Skisser.'' Olaf Norlis Forlag. Kristiania, 1891. 151 s.
* ''Mirjam. Et Stykke af en ung Piges Livshistorie.'' Feilberg & Landmark (Chr. Dybwad). Christiania, 1896. 120 s.
* ''Mand og Kvinde. En Nutidsskildring.'' Feilberg & Landmark (Chr. Dybwad). Christiania, 1897. 212 s.
* ''Af gammel Slægt.'' Feilberg & Landmark (Chr. Dybwad). Kristiania, 1899. 218 s.
* ''Norna. Historisk Roman ifra Harald Haarfagers tid.'' Gyldendalske Boghandels Forlag. Kjøbenhavn, 1900. 246 s.
* ''Haakon Adelsteinsfostre. Historisk Roman ifra Norges Samlingstid.'' Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. København & Kristiania, 1902. 298 s.
* ''Indianer- og Ridderliv i Vestheimen. Historier for Ungdommen fra en Tid, som var.'' Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. København & Kristiania, 1904. 124 s.
* ''Fra Viking til Konge. En historisk Roman om Kong Olaf Tryggvesons Liv.'' Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. København & Kristiania, 1905. 314 s.
* ''Mordbranden paa Bolterud. Et Kristiania-Mysterium.'' [Udgivet under pseudonymet Alv Rønning]. I Hovedkommission hos Narvesens Kioskkompagnie. Kristiania, 1908. 137 s.
=== Utrykte skuespil ===
* ''Værelser tilleie. Farce i 1 Akt.'' Premiere på Tivoli Teater i Kristiania 26. januar 1892
* ''Askepot. Vaudeville-Monolog.'' Dansk premiere 1895 på Odense Sommerteater.
* ''Grækere og Tyrker. Folkekomedie i 3 Akter (7 Tableauer).'' Skrevet sammen med [[Jacob Worm Müller]]. Premiere på Tivoli Teater i Kristiania 24. august 1897
=== Erindringer ===
* ''Russeliv i Ottiaarene.'' Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. København & Kristiania, 1905. 79 s.
== Litteratur ==
* ''Studenterne fra 1883'' (Kristiania, 1908), s. 342-346