Mary Poppins: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) en start |
Amjaabc (diskussion | bidrag) Større udvidelse af handlingsafsnittet |
||
Linje 9:
| producent = [[Walt Disney]]
| manuskript = [[P.L. Travers]]<br />[[Bill Walsh]]<br />[[Don DaGradi]]
| skuespillere = [[Julie Andrews]]<br />[[Dick Van Dyke]]<br />[[Karen Dotrice]]<br />[[Matthew Garber]]<br />[[David Tomlinson]]<br />[[Glynis Johns]]<br />[[Hermione Baddeley]]<br />[[Ed Wynn]]
| musik = '''Sange:'''<br />{{nowrap|[[Richard M. Sherman]]}}<br />{{nowrap|[[Robert B. Sherman]]}}<br />'''Musik:'''<br />[[Irwin Kostal]]
| fotografering = [[Edward Colman]]
| klipper = [[Cotton Warburton]]
Linje 30:
| VHS =
}}
'''''Mary Poppins''''' er en [[musical|filmmusical]] fra [[1964]] produceret af [[The Walt Disney Company|Disney]]-studierne. Den er baseret på en bogserie af [[P.L. Travers]] og blev instrueret af [[Robert Stevenson]]. Filmen er lavet i en speciel [[musical]]-[[tegnefilm]]-stil (som Stevenson gentog
Mary Poppins er en barnepige med magiske evner, som kommer til en [[dysfunktionel]] familie i [[London]] og bruger sine evner til at give familien nye kræfter. Hovedrollerne spilles af [[Julie Andrews]] og [[Dick Van Dyke]]. [[David Tomlinson]] og [[Glynis Johns]] medvirker i væsentlige biroller. Filmen blev optaget i [[Walt Disney Studios (Burbank)|Walt Disney Studier]] i [[Burbank]], [[Californien]].
''Mary Poppins'' havde premiere den 27. august [[1964]]<ref>{{cite book|last=Williams|first=Pat|title=How to Be Like Walt: Capturing the Disney Magic Every Day of Your Life|year=2004|publisher=Health Communications, Inc.|location=Florida|isbn=0-7573-0231-9|page=281}}</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=gRM4Wr9Zoko Mary Poppins Opening Night Window at Disney's Hollywood Studios Grauman's Chinese Theater 1080 HD] på [[YouTube]].</ref> Den fik en strålende modtagelse og fik i alt 13 [[Oscar]]-nomineringer, hvilket er rekorden for en Disney-film. Blandt nomineringerne var [[Oscar for bedste film|bedste film]], som filmen dog ikke vandt. I stedet modtog filmen fem andre Oscars: [[Oscar for bedste kvindelige hovedrolle]] til Julie Andrews, [[Oscar for bedste musik|bedste musik]], [[Oscar for bedste sang|bedste sang]] for "Chim Chim Cher-ee", [[Oscar for bedste klipning|bedste klipning]] og [[Oscar for bedste visuelle effekter|bedste visuelle effekter]]. I 2013 blev filmen udvalgt til bevarelse af [[National Film Registry]] i USA af [[Library of Congress]] for sin "kulturelle, historiske og æstetiske betydning".<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.washingtonpost.com/entertainment/movies/library-of-congress-announces-2013-national-film-registry-selections/2013/12/17/eba98bce-6737-11e3-ae56-22de072140a2_story.html?tid=hpModule_ef3e52c4-8691-11e2-9d71-f0feafdd1394 | publisher = Washington Post | date = 2013-12-17 | accessdate = 2014-12-14 | title = Library of Congress announces 2013 National Film Registry selections | author = O'Sullivan, Michael }}</ref>
== Handling ==
{{spoiler}}
[[1910]] i det edwardianske [[London]]. Den ærkelondonske Bert ([[Dick Van Dyke]] underholder folk i parken med sit enmandsorkester, da han fornemmer et skift i vinden. Derpå henvender han sig til seerne, som han tager med på en tur hen ad Cherry Tree Lane med stop ud for familien Banks' hus. Da familien Banks' uvorne børn, Jane og Michael, er løbet væk, siger barnepigen op i afmagt. Børnene afleveres tilbage af en politibetjent, og faderen, George Banks ([[George Tomlinson]]), skriver en annonce for at få ansat en ny, streng barnepige, mens børnene samtidig skriver en annonce for at få en sød og rar barnepige. Faderen river deres annonce i stykker og smider den i pejsen, hvor stumperne på magisk vis flyver op gennem skorstenen og ud i luften.
Den næste dag dukker en række ældre, stramtandede barnepiger op foran huset, mens børnene foragteligt ser på. Imidlertid blæser en voldsom stormvind bogstavelig talt køen af ansøgere væk, og i stedet ser Jane og Michael en ung og smuk barnepige, Mary Poppins ([[Julie Andrews]]), svæve ned fra himlen ved hjælp af sin paraply. Hun præsenterer sig roligt for George Banks med den igen hele annonce fra børnene og erklærer sig rede til at opfylde kravene, men lover samtidig den forbløffede Banks at tage børnene med fast hånd. Mens han undrer sig over, hvordan annoncen vendte tilbage, ansætter Mary Poppins sig selv og møder børnene, som bliver forvirrede over hendes opførsel og hendes bundløse taske, hvorfra hun trækker en række genstande op. Med en sang hjælper hun børnene med at rydde op, før de sammen går en tur i parken.
Uden for parken møder de Bert, der nu ernærer sig som fortovstegner og tegner forskellige enkle figurer. Mary Poppins bruger magi til at trylle de fire ind i en af scenerierne, som materialiserer sig som et animeret landskab. Børnene forlyster sig på en karrusel, mens Bert og Mary går en hyggelig tur, inden de sætter sig for at få serveret te af fire [[pingvin]]tjenere. Mary Poppins fortryller karrusellens heste, som derefter deltager i et løb, som Marys hest vinder. Da hun bliver bedt om at beskrive sin følelse ved sejren, kommer hun op med ordet "Supercalifragilisticexpialidocious" (dansk version: "Superphantaphænomenogenialilistisk"<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.b.dk/scene/mary-poppins-er-ren-livseliksir | publisher = Berlingske Tidende | date = 2010-02-18 | author = Olsen, Jakob Steen | accessdate = 2014-12-14 | title = »Mary Poppins« er ren livseliksir }}</ref>). En regnbyge visker tegningen væk og bliver slutningen på gruppens eventyr. En anden dag, hvor de fire personer igen mødes, støder de ind i Marys joviale onkel Albert, der svæver i luften, fordi han ikke kan styre sin latter. Gruppen kommer ved Marys magi op til ham under loftet, hvor de holder et teselskab og fortæller hinanden vittigheder, som Mary dog finder barnlige. Måden, de kommer ned på igen, er, hvis en af dem tænker på noget trist, og det sker for onkel Albert, da Mary siger, at de skal hjem igen. Børnene lover Albert at komme på besøg igen, og Bert forsøger at fortælle en vittighed, der dog går helt i vasken, og han ender selv med at komme til at græde.
George Banks bliver mere og mere irriteret over den muntre stemning, der indfinder sig hos familien, og han overvejer at fyre Mary Poppins. Mary imødegår dette og foreslår ham i stedet at tage børnene med en tur i banken, hvor han arbejder. Her møder de Banks' chefer, Mr. Dawes og hans søn. Dawes presser Michael voldsomt til at sætte drengens to-pence i banken og tager egenhændigt mønten fra ham. Michael forlanger højlydt sine penge tilbage, hvilket andre kunder i banken misforstår, så de [[Bankstormløb|løber storm]] på kassen for at få deres penge ud. Jane og Michael flygter fra banken og farer vild i byen, inden de støder på Bert, der nu er skorstensfejer. Han eskorterer dem hjem, idet han forsikrer dem for, at deres far ikke er sur på dem, men har sine egne problemer at slås med.
Moderen, Winifred, tager del i et [[Suffragette|kvindefrigørelsesmøde]], og i mellemtiden fejer Bert familiens skorsten, og i den forbindelse kommer børnene på magisk vis op på husets tag, fulgt af Bert og Mary. Hen over byens tage sætter Bert gang i et forrygende dansenummer med skorstensfejerkoste; dansen ender dog med at blive afbrudt af den excentriske nabo, admiral Boom, der skyder fyrværkeri af mod kostene, der dratter ned i Banks' skorsten og fortsætter dansen inde i huset, hvor de først stopper, da George Banks kommer hjem. Han får et telefonopkald fra sin arbejdsgiver om at møde frem til en alvorlig irettesættelse. George taler derpå med Bert, der fortæller ham, at selv han naturligvis er nødt til at arbejde, er det også vigtigt, at han er sammen med Jane og Michael, mens de stadig er børn. For at komme ham i møde giver børnene ham den famøse to-pence, som George taknemmeligt modtager.
George går nu tilbage til banken, hvor han får en ydmygende opsigelse. Han kigger på på børnenes mønt for at finde ord og udbryder derpå "Supercalifragilisticexpialidocious", fortæller en af Alberts vittigheder, som han havde hørt fra børnene, og går let om hjertet hjemad. Dawes funderer længe over vittigheden, men fatter omsider pointen og flyver op i luften, mens han griner. Den næste dag skifter vinden, og Mary Poppins må af sted. En glad George kommer hjem, hjælper børnene med at reparere en drage og tager hele familien med ud i parken for at sætte den i luften. I parken møder de Dawes' søn og andre bankfolk, der fortæller, at den gamle Dawes døde af grin. George bliver nu genansat som underdirektør. Mary Poppins ser, at hendes arbejde er afsluttet, og hun flyver væk igen, mens Bert tager afsked med hende, idet han beder hende om ikke at blive væk alt for længe.
{{endspoiler}}
|