Versionen fra 14. dec. 2014, 00:26 redigér BillyDK (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.623 edits m Kategori:Ophørt 1923 -> Kategori:Ophørt i 1923 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. dec. 2014, 17:19 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Patruljanter 83.243 edits lille udvidelse Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Peredvizhniki.jpg\|thumb\|'''The Peredvizhniki''' (1885) (fra venstre mod højre): [[Grigoriy Myasoyedov]], [[Konstantin Savitsky]], [[Vasily Polenov]], {{Ill\|ru\|Sergey Ammosov\|Аммосов, Сергей Николаевич}}, [[Alexander Kiselyov (painter)\|Alexander Kiselyov]], [[Yefim Volkov]], [[Nikolai Nevrev]], [[Vasily Surikov]], [[Vladimir Makovsky]], [[Alexander Litovchenko]], [[Ivan Shishkin]], [[Kirill Lemokh]], [[Ivan Kramskoi]], [[Nikolai Yaroshenko]], [[Ilya Repin]], [[Pavel Brullov]], Ivanov (manager for Vandremalerne), [[Nikolay Makovsky]], [[Alexander Beggrov]]]] '''Vandremalerne''' eller mere korrekt "Selskabet til organisering af kunst-vandreudstillinger" var en russisk kunstnergruppe. <ref name="Janus3">Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3 september 2007, side 4-8</ref> Gruppen er også kendt under navnet '''Peredvizhniki'''. Gruppen eksisterede fra 1871 til 1923 og nåede at organisere 48 store udstillinger, de blev vist et par måned i [[Sankt Petersborg]] og [[Moskva]] og kom derefter på vandring ud til provinsens store byer.<ref name="Janus3" /> Gruppen blev dannet i 1870, som en reaktion mod ~~den~~det russiske kunstakademis konservatisme, af 14 elever fra akademiet. De var utilfredse med en stillet prisopgave, "Gudernes Fest i Valhal", et emne fra den nordiske [[mytologi]], hvilket forekom dem fjern fra samtidens problemer.<ref name="Janus3" /> [[Ivan Kramskoi]], der var elev på kunstakademiet, reagerede mod den akademiske kunst, var en initiativtager til "revolten af de fjorten".<ref>[http://www.cairn.info/zen.php?ID_ARTICLE=CMR_504_0627 A battle for the “people's cause” or for the market case - Cairn.info]</ref> Gruppen ønskede at skildre det moderne russiske samfund og bruge kunst til at belyse samfundsmæssige og politiske spørgsmål. Gruppen havde fra starten et dobbelt formål, de skulle være selvstyrende og uafhængige af statsmagten og akademiet. Kunstnerne mente at de med deres demokratiske og realistiske kunst der viste samfundsproblemer kunne påvirke udviklingen i samfundet.<ref name="Janus3" /> [[Fil:Ilia Efimovich Repin (1844-1930) - Volga Boatmen (1870-1873).jpg\|thumb\|[[Ilja Repin]], ''Burlaki'' eller ''[[Pramdragere ved Volga]]'', 1870-1873, [[Det russiske museum]]]]▼ Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkår var i fokus og har spillet en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som [[Vladimir Makovskij]], [[Ilja Repin]] og [[Nikolai Yaroshenko]] afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja Repin berømte ''Pramdragerne ved Volga'' eller ''Burlaki'', en af de mest kendte værker af russisk kunst på alle.▼ Gruppens medlemmer stod overfor noget hidtil ukendt og nyt i Rusland. Hidtil havde kunst været et statsligt anliggende og for at bliver kunstner skulle have afgang fra akademiet i Sankt Petersborg eller fra Institut for Malerkunst og Skulptur i Moskva. Uden afgangsbevis var man ikke kunstner og som kunstner kom man op rangstigens nederste trin og slap dermed fri for pryglestraf og fri for militærtjeneste.<ref name="Janus3" /> Kunstnere er også interesseret i Ruslands fortid. Malerier inspireret af folkeeventyr, skildringer af religiøse traditioner og billeder af hverdagen var også med i deres motivverden.▼ ▲Den socialt engageret kunst, social uretfærdighed og vanskelige levevilkår var i fokus og har spillet en stor rolle hos vandremalerne. Kunstnere som [[Vladimir Makovskij]], [[Ilja Repin]] og [[Nikolai Yaroshenko]] afbildede hemmelige politiske møder, straffefanger og sultende bønder. Ilja Repin berømte ''Pramdragerne ved Volga'' eller ''Burlaki'', en af de mest kendte værker af russisk kunst på alle. Mange af vandremalerne var med specialister i landskabsmaleri. Billeder af Ruslands sletter og skove kom til at symbolisere fædrelandet og spillede en rolle i dannelsen af en national identitet.▼ ▲~~Kunstnere~~Kunstnerne er var også interesseret i Ruslands fortid. Malerier inspireret af folkeeventyr, skildringer af religiøse traditioner og billeder af hverdagen var også med i deres motivverden. Landskabsbilleder kunne også have politiske implikationer. [[Isaak Levitan]]s ''Vej til Vladimir'', som for de uindviede er en idyl; en sandet sti over en eng, skildrer faktisk vejen til de strafferetlige kolonier i Sibirien.▼ [[Fil:Vladimirka.jpg\|thumb\| Isaak Levitan, ''Vej til Vladimir'', 1892, [[Tretjakovgalleriet]].]]▼ ▲Mange af vandremalerne var ~~med~~ specialister i [[landskabsmaleri]]. Billeder af Ruslands sletter og skove kom til at symbolisere fædrelandet og spillede en rolle i dannelsen af en national identitet. ▲Landskabsbilleder kunne også have politiske implikationer. [[Isaak Levitan]]s ''Vej til Vladimir'', som for de uindviede er en idyl; en sandet sti over en eng, skildrer faktisk vejen til de strafferetlige kolonier i [[Sibirien]]. Næsten alle kulturpersonligheder i de perioden 1870-1900 i Rusland blev [[Portrætmaleri\|portrætteret]] ofte i en psykologiserende stil.<ref name="Janus3" /> Vandremalerne blev en betydningsfuld faktor, og havde deres storhedstid før 1900. Derefter blev det genrekunst af meningsløst karakter.<ref name="Janus3" /> Succesen medførte at selv kunstnere der ideologisk var uenige med Vandremalere var med som udstillende gæster, blandt andre [[Mark Antokolski]], [[Vasily Vereshchagin]] og [[Andrei Ryabushkin]] [[Vladimir Stásov]] var vigtigt som kritikker og som demokrat for udviklingen af Vandremalernes kunst. [[Pavel Tretyakóv]] viste deres værker i hans galleri og gav dem moralsk støtte og opkøbte flere af deres billeder. == Medlemmer == <!--PLEASE RESPECT ALPHABETICAL ORDER--> [[Abram Arkhipov]] [[Pavel Brullov]] [[Nikolai Ge]] [[Kārlis Hūns]] [[Nikolay Kasatkin]] [[Alexander Kiselyov (maler)\|Alexander Kiselyov]] [[Ivan Kramskoi]] [[Arkhip Kuindzhi]] [[Nikolai Dmitriyevich Kuznetsov (Maler)\|Nikolai Kuznetsov]] [[Isaac Levitan]] [[Rafail Levitsky]] [[Alexander Litovchenko]] [[Vladimir Makovsky]] [[Vassily Maximov]] [[Grigoriy Myasoyedov]] [[Leonid Pasternak]] [[Vasily Perov]] [[Vasily Polenov]] [[Illarion Pryanishnikov]] [[Ilja Repin]] [[Andrei Ryabushkin]] [[Konstantin Savitsky]] [[Alexei Savrasov]] [[Valentin Serov]] [[Emily Shanks]] [[Ivan Shishkin]] [[Vasily Surikov]] [[Apollinary Vasnetsov]] [[Viktor Vasnetsov]] [[Yefim Volkov]] [[Nikolai Yaroshenko]] == Galleri == <gallery> ▲[[Fil:Ilia Efimovich Repin (1844-1930) - Volga Boatmen (1870-1873).jpg~~\|thumb~~\|[[Ilja Repin]], ''Burlaki'' eller ''[[Pramdragere ved Volga]]'', 1870-1873, [[Det russiske museum]]]] Fil:Слепцы.jpg\|[[Nikolai Yaroshenko]], ''Den blinde'' eller ''Gruppe af blinde'', 1879 Fil:Wladimir Jegorowitsch Makowskij 002.jpg\|[[Vladimir Makovskij]], ''Bankkrak'', 1880, [[Det russiske museum]] Fil:Surikov streltsi.jpg\|Vasily Surikov, ''Henrettelsen af Streltsij'', 1881, [[Tretjakovgalleriet]] Fil:1888. Nikolaj Alexandrowitsch Jaroschenko 008.jpg\|[[Nikolai Yaroshenko]], ''Overalt er der liv'', 1888, Tretjakovgalleriet ▲[[Fil:Vladimirka.jpg\|~~thumb\|~~ Isaak Levitan, ''Vej til Vladimir'', 1892, [[Tretjakovgalleriet~~]].~~]] </gallery> == Litteratur == Birger Keldal, "Vandremalerne I", Kunstmagasinet Janus, nr.3, september, 2007, side 4-8 * Birger Keldal, "Vandremalerne II", Kunstmagasinet Janus, nr.4, december, 2007, side 12-16 == Ekstern henvisninger og kilder == * [http://www.cairn.info/zen.php?ID_ARTICLE=CMR_504_0627 A battle for the “people's cause” or for the market case - Cairn.info] {{Reflist}} {{Commonscat\|Peredvizhniki}}

Vandremalerne: Forskelle mellem versioner