James Clark Ross: Forskelle mellem versioner

Ross ledede 1839—43 en jordomsejling i de sydlige og antarktiske farvande, med skibene "Erebus" og "Terror", sidstnævnte skib under kommando af kaptajn [[Francis Crozier]]. Af alle ekspeditioner, som er foretaget til disse farvande, findes ingen, som har bragt så store videnskabelige resultater som denne. Af rent geografiske opdagelser skal her nævnes, at han gennembrød pakisbæltet[[pakis]]bæltet syd for [[New Zealand]] og trængte frem til det antarktiske kontinent, opdagede et højt land, som kaldtes [[Victoria Land]], en sammenhængende kæde af vulkaner, bl.a. de mægtige [[Mount Erebus]] og [[Mount Terror]], og den vældige isbarriere. Ross nåede 22. februar1842februar 1842 78° 10′ sydlig bredde på 161° 27′ vestlig længde, det sydligste punkt på [[Jorden]], man dengang var kommet til. Ekspeditionen var tillige den bedst udrustede videnskabelige ekspedition, som havde været i antarktiske farvande, især var de jordmagnetiske observationer af stor betydning og man bestemte den omtrentlige beliggenhed af [[den magnetiske sydpol]], men også meteorologiske, hydrografiske, botaniske, zoologiske og geologiske undersøgelser var uovertrufne. Resultaterne af denne ekspedition foreligger i J.C. Ross: ''A Vogage of Discovery and Research in the Southern and Antarctic Regions during the gears 1839—43'', 2 bind, [[London]], 1847.