|
=== Industrialiseringen ===
I [[1860'erne]] og [[1870'erne]] brød den gamle ordning sammen. Det skete i flere omgange og af ulige årsager. Som følge af [[krigen i 1864]] blev samvirket med de hamborgske handelshuse afbrudt, hvilket førte til en afmatning for de syddanske ladepladser og købstæder, der havde levet af denne samhandel. I [[1868]] besluttedes det at bygge en ny udskibningshavn ved [[Esbjerggårde]] (nu [[Esbjerg]]) i det sydvestlige [[Jylland]], og denne sammen med det samtidigt opbyggede jernbanenet og den indførte [[næringsfrihed]] bidrog til en fuldstændig omstilling af samfærdslen og varefragten, idet denne i stigende grad skete med [[jernbane]]. Fremkomsten af [[dampskib]]e indebar, at dybere havne fik en fortrinsstilling indenfor søfarten, mens mere lavvandede anløbssteder tabte betydning. Endelig indebar den såkaldte landbrugskrise, fremkaldt ved udbuddet af billigt korn fra [[Ukraine]] og [[USA]], en fuldstændig omstilling af landbruget fra kornavl til fedevarefremstilling[[fedevare]]fremstilling. Den efterfølgende opbygning af [[andelsmejeri]]er og [[slagteri]]er skete ligeledes med jernbanen for øje. Virkningerne for ladepladserne var vidt uens: de ladesteder, der fik jernbanestation, voksede og blomstrede, mens de udskibnings- og ladesteder, der ikke fik jernbanestation, stagnede og sank tilbage til en tilstand som fiskerleje eller småby. Derved skiltes vandene: steder, der fik jernbane så som [[Struer]] (1866), [[Faxe Ladeplads]] (1866), [[Bandholm]] (1869), [[Rødvig]] (1879), [[Hadsund]] (1900) og [[Løkken]] (1916) voksede og udviklede sig med tiden til mindre oplands- og fabriksbyer i lighed med andre stationsbyer, mens steder såsom [[Bisserup]], [[Karrebæksminde]], [[Troense]], [[Lundeborg]], [[Hjarbæk]] og [[Hjerting]], der blev forbigåede ved jernbaneanlæggene, stagnerede, i det mindste indtil en ny industrialiserings- og byspredningsbølge satte ind efter [[1945]]. Som eksempel på en ladeplads med jernbaneforbindelse kan nævnes [[Struer]], hvis indbyggertal voksede fra 159 i 1860 til 592 i 1870, 1008 i 1880, 2207 i 1890 og 3230 i 1901. Til sammenligning kan nævnes, at indbyggertallene i [[Bisserup]] faldt fra 365 i 1860 til 97 i 1916, i [[Karrebæksminde]] fra 350 i 1870 til 225 i 1911, i [[Troense]] fra 1010 i 1860 til 600 i 1916 og i [[Hjerting]] fra 358 i 1860 til 324 i 1901. Ved århundredeskiftet var ladepladsernes tid omme; den senere udvikling skyldtes andre forhold.
== Noter ==
|
