Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jwacph (diskussion | bidrag) |
Jwacph (diskussion | bidrag) |
||
Linje 102:
Vermeer var en respekteret kunstner i sin hjemby Delft, men næsten ukendt uden for. Den omstændighed, at en lokal mæcen Pieter van Ruijven købte en stor del af hans værker, mindskede muligheden for, at hans berømmelse bredte sig. Desuden var hans produktion af begrænset omfang: Han havde ikke elever, hans familiære forpligtelser med de mange børn kan have taget hans tid, lige som arbejdet som kunsthandler, kromand og driften af familiens virksomheder. Han brugte ligeledes tid som formand for kunstgildet, og den omhu han brugte på sine malerier, må også have taget megen tid.
I sin tid var han kendt og respekteret i Delft og [[Haag]], men hans berømmelse svandt efter hans død, så han knapt blev nævnt i [[Arnold Houbraken]]s store opslagsværk om det hollandsk maleri fra [[16. århundrede|1600-tallet]]. I to århundreder blev han sjældent nævnt i oversigter over nederlandsk kunst – om end han aldrig, som det siges, blev helt glemt: han omtales med ros, i det [[17. århundrede|17.]] og [[18. århundrede]]. Men det er kun siden midten af det [[19. århundrede]], at hans malerier har vækket samme begejstring som i dag. Det er heller ikke et tilfælde, at opblomstringen i interessen for Vermeer faldt sammen med [[impressionisterne]], som også malede klart oplyste billeder og rene ublandede farver, og [[Realisme (kunst)|realismen]] som også var optaget af hverdagsmotiver. Det var den [[Frankrig|franske]] socialist og [[journalist]] [[Théophile Thoré-Bürger|Thoré Bürger]] (1806-1869) som indledte den nye påskønnelse af Vermeer. Det skal nævnes, at Thoré Bürger ikke var uvildig i sin prise af Vermeer, men at han som samler af Vermeers værker havde økonomiske interesser i kunstnerens relancering.<ref>B. Broos (1998), "Vermeer: Malice and Misconception," in <em>Vermeer Studies</em>, ed. by Ivan Gaskell and Michiel Jonker, National Gallery of Art Washington D.C., Yale University Press, New Haven, London, pp. 18- 31.</ref> Han
Særligt [[Pierre-Auguste Renoir]] ([[1841]]-[[1919]]), [[Vincent van Gogh]] ([[1853]]-[[1890]]) og [[Salvador Dali]] ([[1904]]-[[1989]] – se hans maleri [http://www.artquotes.net/masters/salvador-dali/the-ghost-of-vermeer.jpg Vermeers spøgelse] ([[1934]]) og [http://www.abcgallery.com/D/dali/dali199.html Kniplersken] ([[1954]])) fandt stor inspiration i den genopdagede Vermeer. Også den [[Danskere|danske]] maler [[Vilhelm Hammershøi]] ([[1864]]-[[1916]]) har ladet sig stærkt inspirere heraf.
Linje 111:
== Maleriet ==
Det er ukendt, hvor Vermeer blev oplært som maler, eller hos hvem, men det antages, at han studerede i sin hjemby. En kontroversiel læsning af en notits fra [[1668]] af bogtrykker Arnold Bon kunne tyde på, at maleren [[Carel Fabritius]] kunne være hans læremester, men der er ingen beviser herfor. Derimod vil en analyse af Fabritius' teknik og maleriske ide afkræfte, at der er nogen relation mellem de to malere. Fabritius omkommer i en krudsteksplotion i 1654, to år før Vermeer signerer sit første maleri, Ruffersken (1656), der på ingen måde kan siges at relatere til Fabritius' seneste værker.<ref>F. Duparc (2006), “Results of the Recent Art-Historical and Technical Research on Carel Fabritius’s Work”, Oud Holland 119, p. 76 e.v.</ref>
En anden samtidig lokal autoritet var [[Leonaert Bramer]]. De var venner, men hans motivvalg og malerstil var ganske anderledes. En mulighed er også, at Vermeer var selvlært hjulpet på vej af farens kontakter i kunstverden. Andre igen har foreslået at Vermeer blev oplært af den katolske maler [[Abraham Bloemaert]]. Vermeers malerstil er ikke ulig den, der blev udfoldet af [[Utrechtskolen]]. I Delft konkurrerede Vermeer antagelig med [[Pieter de Hoogh]] og [[Nicolaes Maes]], som malede [[genrebillede]]r i samme stil.
| |||