Vilhelm Wanscher: Forskelle mellem versioner

Efterhånden var det hans skribentvirksomhed snarere end hans kunstneriske praksis, der optog al hans tid, og Wanscher var assistent ved [[Kunstindustrimuseet]]s bibliotek 1911-[[1918|18]], [[docent]] i arkitekturhistorie ved [[Kunstakademiet]] 1915-[[1928|28]], assistent ved dekorationsskolen sammesteds (under [[Joakim Skovgaard]]) [[1919]]-[[1924|24]] og endelig professor i arkitekturens og billedkunstens historie sammesteds 1928-[[1945|45]]. Allerede i slutningen af [[1920'erne]], med [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismens]] gennembrud og [[Poul Henningsen|PH]]'s latterliggørelse af nyklassicismen i bladet ''[[Kritisk Revy]]'', var hans stjerne dog dalende, og samtidig udtrykte han en beundring for samtidens tyske og italienske kulturliv, der blev opfattet som en flirten med [[fascisme]]n. Under [[Besættelsen]] tog han aldrig tydeligt afstand fra [[nazisme]]n, og han blev derfor afskediget fra alle sine poster efter krigen. Vilhelm Wanscher lod sig udpege præsidiemedlem i C.F. von Schalburg's Mindefond, som blev stiftet efter Christian Frederik von Schalburgs død i 1942 af hans enke, Helga Schalburg, og det danske naziparti DNSAP. Vilhelm Wanchers deltagelse i mindefonden ophørte, da den blev tvangsopløst efter besættelsen i 1945. Så vidt vides blev Vilhelm Wancher ikke retsforfulgt for sin deltagelse i mindefonden.