Offer: Forskelle mellem versioner

Religions- og missionshistorien viser, at alle folkeslag har bragt deres guder ofre. Ofret er en gave, som frembæres, ikke først og fremmest fordi guderne har gjort fordring på nogen sådan, men fordi der hos mennesket selv er en indre trang til at skænke guderne noget. DenneDen trang kan tilfredsstilles på højstforskellige uens måde, navnlig kan gaverne være af uens artmåder. [[Homer]] beretter om sine helte, at de ved [[hekatomber]]ne selv nød det skære [[kød]], men ofrede guderne [[knogle]]rne og det øvrige af dyret, dogså således, atlod ofret blevvære vel indsmurt i [[fedt]] for at tagedet tog sig bedre ud i gudernes øjne. I [[Frygien]] ofrede derimod kvinder deres ære ved [[gudstjeneste]]n, og mændene lemlæstede sig selv. Men iI almindelighed består offergaverne i markens frembringelser og i kvæg. Om menneskeofre hører man dog ikke få steder, fx hos [[føniker]]ne og [[mexikaner]]ne. Trangen til at ofre guderne noget må inderst inde føres tilbage ikke alene til en almindelige afhængighedsfølelse over for gudernedem, men også og fortrinsvis til en følelse af skyld.

Ved ofre håber man at formilde guderne eller i hvert fald erhverve sig deres gunst. Af afgørende betydning er, at ofret tages ud af vedkomnes ejendom: man kan kun ofre det, som virkelig tilhører en selv. Heri ligger tanken om soning gemt. Men også det stedfortrædende ligger i ofrets begreb. Når offerdyret slagtes på gudens [[alter]], er tanken den at give liv for liv, dyrets liv i stedet for menneskets, og slagtningen er i så henseende betydningsfuld, thi livet tænktes knyttet til blodet. Med blodets udgydelse gives også livet hen (jævnfør fx [[1. Mosebog]]). I [[jødedom]] spiller ofre en hovedrolle (således [[Kain]] og Abel i 1. Mosebog, 4, 3-5 og [[Isak]] i 1. Mosebog, 22, 1-12), og i [[kristendom]]men er [[syndsforladelse]]n på det nøjeste knyttet til [[Kristi]] offer på [[kors]]et.

Fra religion og kirkeliv har udtrykket bredt sig til at betegne det, man ofrer eller giver afkald på for at opnå noget eller af hensyn til en person elleneller sag, således: at yde til en fædrelandssag, en indsamling eller afståelse til ofre for en ulykkelig begivenhed og lignende. Fra Nordisknordisk mytologi kendes historien om guden [[Tyr (gud)|Tyr]], der besluttede at gøre et stort offer for det almindelige bedste, og stak sin højre [[hånd]] i [[fenrisulven]]s gab, for at den kunne bindes. (ogHan mistede hånden, da ulven opdagede, at den ikke kunne slippe fri).

Betegnelsen offer bruges også om folkden, der har været udsat for en traumatiserende oplevelse, som for eksempel overfald, voldtægt, tyveri og ulykkerulykke.