Åbn hovedmenuen

Ændringer

småret
|børn = [[Magnus den Gode]]<br />[[Ulvhild af Norge]]
}}
'''Olav II (Haraldsson) den Hellige''' (''Oláfr hinn helgi'') ([[995]] – [[29. juli]] [[1030]] i [[Slaget ved Stiklestad]]) var [[Norge]]s konge fra [[1015]] til [[1028]]. Han blev også i sin levetid kaldt Olav den Digre. Olav II blev blev kåret som helgen 1031 og anerkendt af den [[Romerskkatolske kirke]] og [[Den ortodokse kirke]]. Hans dødsdag den 29. juli fejres i nutiden stadig som folkefester i Norge og på [[Færøerne]].
== Begyndelsen ==
Han var født på [[Ringerike]], og var søn af Harald Grenske, og dermed tipoldebarn af [[Harald Hårfager]]. Hans mor var Åsta Gudbrandsdatter.
 
Harald Grenske døde da Åsta var gravid med Olav. Hun giftede sig senere med storbonden Sigurd Syr, som var en fredelig, klog og lovkyndig mand.
 
I 12 års alderen drog han ud på sit første vikingetogt til den østlige del af [[Østersøen]]. Med aner fra Hårfagre-ætten havde han både vildskab, grådighed, hævnlyst, grusomhed, men også mere positive egenskaber som evnen til at organisere, styre og samle. Senere tog han på togter til landene omkring Østersøen. Under et af togterne mødte han i [[Danmark]] [[jomsviking]]en Torkjell Høge, som han allierede sig med. Derefter hærgede de sammen i [[England]], hvor de bl.a. forgæves angreb [[London]]. I [[1011]] indtog de [[Canterbury]].
[[Fil:Olav den helliges saga - Sigurd Syr, Aasta, Olav og Rane - C. Krohg.jpg|thumb|200px|Sigurd Syr, Åsta, Olav og Rane]][[Fil:Olav der Heilige03.jpg|thumb|200px|Krigeren Olav]]
[[Fil:Olav den helliges saga - Olav tinget Hundorp - H. Egedius.jpg|thumb|200px|Olav taler på Tinget ved Hundtorp]]
[[Fil:Olav der Heilige06.jpg|thumb|200px|[[Slaget ved Stiklestad]]]]
 
Olav så det som et kald at samle Norge til et rige, ligesomlige sinsom hans forfader [[Harald Hårfager]] gjorde. På vej hjemoverhjem – efter et togt til det sydlige [[Spanien]] – overvintrer han hos hertug [[Richard 2. af Normandiet]] i det nordøstlige [[Frankrig]]. Denne region havde normannerne (norske og danske vikinger) erobret i [[881]], og de fik lov til at beholde området ved at forpligte sig til ikke at angribe resten af landet. De skulle også forsvare landet mod fremmede magter.
 
På vej hjem mod Norge tog han til England, hvor han i 1014 hjalp anglo-sakserkongen Adalred II med at at erobre London fra danerne, og rev i den anledning London -broen ned. Den engelske børnesang "London Bridge is falling down" kan have sine rødder i denne hændelse. Olav blev rigt belønnet af Adalred for hjælpen, at han i stedet for sit langskib købte et handelsskib og i 1015 kom han tilbage til Norge sammen med 4 medbragtefire engelske biskopper.
 
== Tilbagekomsten ==
Olav kom tibage til et religiøst splittet Norge. Efter [[Olav Tryggvason]]s død ved [[Slaget ved Svold]] blev Norge delt mellem sejrherrerne: danskekongen, svenskekongen og ladejarlene. I datidens Norge tjente man først og fremmest familien, som blev styret af familiens mandlige overhovederoverhovede. Blodhævn var almindeligtalmindelig. Det var svært at forene riget, og der var ingen grobund for indføringenindførelse af kristendommen. Imidlertid var ætsamfunnet i tilbagegang. Landet havde udviklet sig hen til et land med [[bygd]]er og småriger, med høvdinge og småkonger. Herredsting og [[lagting]] var også etableret. Alligevel skulle det blive svært at kristne og forene landet, der blev regeret af jarlejarler og høvdinger som Erling Skjalgsson, Kalv Arneson, Hårek på Tjøtta og Tore Hund som først og fremmest tænkte på ættens fremgang.
 
Noget af det første, Olav gjorde, var at tage [[Erik Jarl]]s (963 – 1024) søn, Håkon til fange, og bortvise ham til England, hvor hans far Eirik jarl boede.
 
Derefter begyndte han arbejdet med at udvide sin magt, ved først at blive småkonge i sin hjemstavn Opplandene (distrikterne nord for Oslo Fjord). KristianiseringenKristningen ventede han med. Efter slaget mod [[Svend Jarl]] i Langesundfjorden blev han konge over [[Viken]] og [[Agder]]. Derefter tog han til [[Trøndelag]], hvor han blev kronet til konge, og; (senere blev han også kronet i Inntrøndelag. På rejsen mod syd blev han også kronet i det ene ting efter det andet også kronet. Dermed var han snart konge over det sydlige Norge.
Han sluttede fred med svenskerkongensvenskekongen, og som en del af aftalen giftede han sig med hans datter. Men inden brylluppet fandt sted, havde svenskekongen giftet hende bort til fyrst Jaroslav i [[Novgorod]]. For at bøde på dette rejste den svenske konges anden datter til Norge og giftede sig med Olav. Efter brylluppet rejste Olav til Hålogaland (Nordnorge) og blev også kronet der kronet, og var dermed i princippet konge over hele Norge.
 
Landet styrede Olav fra Borg, ([[Sarpsborg]]), den by han selv grundlagde i 1016. Byen Borg blev Norges hovedstad, og kongen lod bygge vold rundt om hele byen. Dele af volden findes den dag i dag.
 
== Kristningen af Norge ==
 
Kristendommen var på denne tid begyndt at få fodfæste i Norge,. mangeMange var kun kristne af navn, men fulgte ikke den kristne tro så nøje. Der var besluttet på lagtingene rundt om i Norge, at kristendommen skulle indføres. Nogle steder var det problematisk at kristne folket. Den islandske sagaskriver [[Snorri Sturluson]] beretter om folk, som blev dræbt eller lemlæstet, når de nægtede at skifte til den nye tro. Olav tog 4fire biskopper med fra England. Den vigtigste af disse var biskop Grimkjell. Han var Olavs nærmeste i kirkesager.
 
== Litteratur ==
Anonym bruger