Arbejdsret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Jeg har tilføjet dele om den individuelle ansættelsesret. |
||
Linje 3:
Retsproblemerne vedrørende forholdet mellem den enkelte [[lønmodtager]] og [[arbejdsgiver]]en behandles inden for "den individuelle arbejdsret"/"ansættelsesretten"(sprogbrugen er ikke ganske fast). Den kollektive arbejdsret behandler reglerne om de kollektive arbejdsoverenskomster (altså skabelsen og forvaltningen af det retsgrundlag, disse [[overenskomst]]er udgør), herunder udmøntningen af overenskomsternes regler i de enkelte ansættelsesforhold gennem det kollektive system.
== Ansættelsesretten ==
=== Parterne ===
For at fastlægge hvilke regler, der finder anvendelse på et givent forhold, må det først undersøges hvilket forhold, der er tale om. Det gøres ved at identificere parterne. Det volder normalt ikke problemer at identificere den ene part, arbejdsgiveren. Alligevel hatr det i praksis vist sig nødvendigt at udvikle et arbejdsgiverbegreb. Ofte er det ikke svært at konstatere, at modparten modtager en form for vederlag og til gengæld skal udføre et stykke arbejde for arbejdsgiveren. Dog er det ikke altid åbenlyst om modparten er selvstændig eller lønmodtager. Gennem lovgivning og praksis har der udviklet sig et lønmodtagerbegreb.
==== Lønmodtagerbegrebet: ====
Der findes ikke et alment gældende lønmodtagerbegreb, jf. Ole Hasselbalch<ref>Ole Hasselbalch: ''Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura, 4. udg. 2012, s. 26'' </ref> Gennem lovgivning og praksis er der dog opstillet nogle forhold, der taler for, at en person er lønmodtager. Den klassiske definition på begrebet findes i ansættelsesbevisloven:
==== Arbejdstagerbegrebet: ====
==Litteratur==
* Ole Hasselbalch, ''Den Danske Arbejdsret (Arbejdsrettens almindelige Del, Ansættelsesretten og Kollektivarbejdsretten)'' (2009)
| |||