Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

'''Jøder i Danmark''' er en forholdsvis sen foreteelse. De første [[jøder]] der kom til [[Danmark]] var inviteret af [[Christian 4.|Christian ]]IV. Denne så nemlig at de [[Portugal|portugisiske]] jøder – de [[Sefardisk jødedom|sefardiske jøder]] – havde en gunstig indvirkning på økonomien i de lande hvor de boede. Og forbedring af den danske økonomi var noget Christian IV4. havde brug for. Han lokkede jøderne til landet med skattefordele og løfter om at jøderne måtte klæde sig som de ville. Dette var absolut ikke normalt dengang – jøder blev i andre europæiske lande tvunget til at klæde sig på forskellig vis og oftest også til at bo i [[ghetto]]er.

De første jøder bosatte sig i [[Glückstadt]] i [[Holsten]] da de kom i [[1634]]. En sefardisk jøde, [[Diego Texiera de Matos]], som var bosat i [[Hamborg]], havde i [[1657]] lånt [[Frederik 3.]] en stor sum penge blandt andet på det vilkår at forholdene for de sefardiske jøder skulle lettes. Dette medførte at de førhen strenge forbud mod indvandring og bosættelse af jøder i Danmark blev ophævet til fordel for de sefardiske jøder. Dette [[privilegium]] blev stadfæstet [[14. december]] [[1670]] af [[Christian 5.]], som senere udvidede det ved forordningen af [[30. juli]] [[1684]]. I [[1750]] blev dette privilegium fornyet, således at de sefardiske (eller portugisiske) jøder uhindret kunne rejse om i landet, mens derimod de såkaldte [[Tyskland|tyske]] jøder kun efter speciel tilladelse for hver enkelt kunne bosætte sig. Den første jødiske menighed i Danmark dateres til [[1684]]. Til den nævnte frihed blev der i årenes løb knyttet vilkår som bevirkede at privilegiet kun sjældent blev benyttet. Således bestemtes det ved plakat af [[9. september]] [[1726]] at ingen jøde måtte nedsætte sig i [[København]] uden at han ejede en sum af 1000 rigsdaler, eller også at han forpligtede sig til inden en vis bestemt tid af egne midler at opføre et hus af en bestemt størrelse eller tilattil at indrette manufakturer for visse varer. Endvidere måtte ingen kristne tjene hos nogen jøde, en bestemmelse, som dog, "efter den jødiske Nations vemodige Bøn" blev ændret til at jøderne nok måtte holde kristne tjenestefolk, men at de af kvindekønnet skulle have en alder af mindst 50 år, af mandekønnet mindst 30 år; hvilket påbud dog nogle år efter atter blev hævet på grund af den vanskelighed der viste sig ved at tilvejebringe tjenestefolk efter disse specifikationer. Endelig var det forment jøderne at lade deres børn gå i kristne skoler, og i [[1728]] udkom endog en kongelig befaling der pålagde alle jøder der boede i København at møde hver torsdag i [[Vajsenhuset|Vajsenhus]]-kirken "for at høre Kristendommens lære forklares"; denne forordning blev dogsnartdog snart igen ophævet på grund af umuligheden af dens gennemførelse.

Sådanne vilkår var ikke opmuntrende. I året [[1780]] var der lidt under 50 jødiske familier i København, men efterhånden kom der også [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske jøder]] til, og der dannedes små jødiske menigheder i [[Altona]] (der dengang var dansk ligesom Glückstadt), [[Fredericia]], [[Fåborg]] og [[København]]. Man har således identificeret mange af de traditioner som anvendes i [[Københavns Synagoge]] som værende fra Altona (fx melodien til [[Toralæsning|Tora-læsningen]]), og i samme synagoge findes der [[Tora]]h-ruller som kommer fra forskellige af disse byer. I slutningen af [[1700-tallet]] var der omkring 250 jødiske familier i København. Handel var den eneste næringsvej de havde tilladelse til at drive, og denne var desuden meget begrænset. De måtte ikke holde "åben Bod", hvilket stred mod de kristne handlendes laugsartikler, og de måtte heller ikke gå fra hus til hus for at falbyde deres varer, ej heller ikke låne på pant til højere rente end 4%. Ville de ernære sig på lovlig måde, var de næsten indskrænket til at handle med gamle klæder, sølv, veksle penge osv. Det var dem tilladt at oprette manufakturvirksomheder, men da dette krævede betydelige midler, var det kun få i den jødiske samfundsgruppe der havde mulighed for dette.

Allerede i slutningen af 1600-tallet begyndte den jødiske indvandring til Fredericia, muliggjort af de særlige privilegier som Christian V havde udstedt for byen for at tiltrække indvandring. I 1814 opnåede jøderne borgerskab, men da der allerede i [[1809]] var blevet givet fri ret for jøder født i Danmark til at bosætte sig uden for deres oprindelige opholdssted, valgte mange at bosætte sig (ud over i København) i andre jyske byer som f.eks. [[Horsens]], [[Randers]] og [[Aalborg]]. Men det var usædvanlig få jøder der valgte at bosætte sig i Århus. Årsagerne kan være flere, men en holdning i byen der kun kan karakteriseres som fjendtlig over for jøder, har ikke ligefrem opmuntret til bosættelse. Hvis bystyret havde skævet til de andre jyske provinsbyer med jødisk indvandring, burde de ellers have kunnet se hvad Århus dermed mistede til byens erhvervsliv og kulturelle liv. – Men hvad kan årsagen have været til den fjendtlige holdning overfor jødisk indvandring? – Ud over antisemitisme i traditionel forstand har det nok også drejet siguvmiljesig om uvilje overfor konkurrence fra fremmede ua,nset uanset disses herkomst, i ,et laugspræget samfund. Desuden tyder noget på (se nedenstående citater), aat de første jødiske indvandrere er kommet uheldigt fra start, og dermed kan have vanskeliggjort det for de næste.

''”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. har anført, forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne Jøder løber om med Varer og jo kiøbe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet ………. Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger ………Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulde deres Maj (estæt), da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt Menneske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt.''