Uhyre: Forskelle mellem versioner

I [[fiktion]]ens verden, som [[eventyr]] og [[mytologi]], optræder en række uhyrer. Fra ''[[Kongespejlet]]'' kendes ''havstramben'' (= havmanden), der efter sigende herskede over [[Grønlandshavet]], en enorm, menneskelignende [[trold]] med en spids [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]] på hovedet. <ref>Knut Lindh: ''Leiv Eiriksson'' (s. 14), forlaget Fahrenheit, Oslo 2000, ISBN 82-7900-091-7</ref> Det var ''havstrambens'' vane at dukke lodret op af havet, før [[storm]]en brød løs. Søtrolden havde skuldre, hals og hoved ligesom en mand, men underkroppen smalnede til fra hofterne. Nogle mente, den havde underkrop som en [[fisk]]; andre, at kroppen endte i en spids, ligesom en pæl. ''Havstrambens'' kvindelige modstykke var ''margygen'' (''mar'' = hav), der også er omtalt af [[Adam Oehlenschläger]]. <ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=259&p_sidenr=374 Arkiv for Dansk Litteratur – Adam Oehlenschläger – Tekst<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I ''Kongespejlet'' beskrives ''margygen'' som en [[havfrue]], med lange arme og langt hår, men fingrene var forbundet med svømmehud. "Nedenfor bæltestedet så ''margygen'' ud ligesom en fisk, med skæl, fiskehale og [[Finne (biologi)|finner]]." Hun viste sig ligesom ''havstramben'' for det meste kun for at indvarsle storme. De to fænomener kan måske forklares som [[synsbedrag]]. <ref>[http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=216323 Cambridge Journals Online – Abstract<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Rygte]]t om ''margygen'' spredte sig helt til [[Hebriderne]]. På [[gælisk]] blev ordet til ''muireartach'', ved en sammenblanding med det [[gælisk]]e navn Muircheartach (= Sø-kriger). ''Margygen'' beskrives med "tænderne krumme og røde, i hendes hoved stirrede et eneste øje". <ref>[http://www.nordic.uhi.ac.uk/?q=node/37 The Finnfolk | Centre for Nordic Studies<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[Olav Tryggvason]]s [[saga]] fortælles, at kongen nedkæmpede og dræbte en ''margyge''. ''Kongespejlet'' beskriver også ''havgærdinge'', som ser ud, som om al storm til havs og alle [[bølge]]r, der findes i det hav, mødes tre steder, og deraf dannes tre bølger, som spærrer for det hele hav, sådan at folk ikke ser nogen åbning. De er højere end store bjerge, og ligner bratte, spidse bjergtoppe." <ref>Knut Lindh: ''Leiv Eiriksson'' (s. 21-2)</ref>