Naturalisme (litteratur): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved OctraBot, fjerner ændringer fra 188.183.73.158 (diskussion | bidrag)
m Sproglig redaktion, bl.a. mht tegnsætning. Begrebsudvidelse i forbindelse med Lukács.
Linje 1:
{{harflertydig3|kunstretningen af dette navn|Naturalisme}}
'''Naturalisme''' er en stilperiode i [[litteratur]]en, som fokuserer på mennesket som [[biologi]]sk væsen. Stilperioden befinder sig tidsmæssigt i sidste halvdel af det [[19. århundrede]] (1870 – 1890), men fortsætter som tendens langt op i 1900-tallet.
 
== Overblik ==
Linje 7:
{{citat|Det, at en litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. [...] At en Litteratur Intet sætter under Debat er det samme, som at den er ifærd med at tabe al Betydning.|Georg Brandes: ''Udvalgte skrifter'', Tiderne Skifter, 1. bind, s. 25}}
 
Det, han distancerede sig fra, var [[romantikken]]s æstetisering og [[biedermeier]]ens dyrkelse af idyl.
 
Termen naturalisme havde sit udspring i [[Frankrig]], hvor [[Émile Zola]] i forordet til ''Thérèse Raquin'' kaldte romanen for et laboratorium, hvor passionens mekanismer afprøvedes. Med andre ord – romanen var et sted, hvor menneskets biologiske og [[psykologi]]ske reaktioner kunne iagttages og analyseres. Perioden var også præget af [[Charles Darwin]]s tanker om mennesket som evolutionært væsen. Darwins værk ''[[Arternes Oprindelse]]'' udkom på dansk i 1872,; hvori tiden derefter blev menneskets biologiske betingethed blev behandlet i mange romaner og noveller, fx ''Mogens'' af [[J.P. Jacobsen]]. Det var også J.P. Jacobsen, somder oversatte ''Arternes Oprindelse'' til dansk.
 
== Stilistik og temaer ==
Der er nogle bestemte karaktertræk, der gør sig gældende for litteraturen i denne periode, dette er; blandt andet følgende:
 
* Tekster indeholder ofte naturmetaforer. Et prima eksempel derpå findes i indledningen til [[Martin Andersen Nexø]]s novelle ''[[Lønningsdag]]'', hvor en naturmetafor bruges til at beskrive sociale modsætningsforhold.
* En [[naturvidenskab]]eligt inspirereret [[determinisme|deterministisk]] tankegang: personerne er et produkt af arv og miljø, og udfaldet af deres liv er givet på forhånd. Det ses fx i det konstante fokus på død i [[Amalie Skram]]s forfatterskab, samt temaerne i [[Herman Bang]]s ''[[Ved vejen]]''.
* Der tilstræbes en nøgtern gengivelse af virkeligheden. Dermed fokuseres der i høj grad på miljøbeskrivelse, således at beskrivelsen af omgivelserne kan dominere over fortællingen, hvad harderhar indbragt naturalismen kritik i eftertiden, blandt andet fra [[Georg Lukács]], der satte naturalismens biologiske determinisme (f.eks. hos Zola) i modsætning til den dynamiske realisme hos f.eks. Balzac, hvor mennesket ses som et handlende samfundsvæsen, der agerer i en historisk kontekst.
* Direkte eller indirekte [[samfundskritik]] – naturalismen var en forvarsel for genrer som [[socialrealismen]].