Hindsgavl Slot: Forskelle mellem versioner

Hindsgavls oprindelse taber sig i tidens mørke. Sidste led af navnets ældste form "Hegnesgaffuel", gavl, er den gl. betegnelse for en klint-afgrænset odde. Området hed Hegnet og blev brugt til kongelig [[jagt]]. I slutningen af 1200-tallet opførtes en borg "Hegnets Gavl" på en banke på halvøen. Under kampen mod de [[Fredløshed|fredløs]]e blev Hindsgavl ødelagt ([[1287]]), men må dog atter have været rejst [[1295]], da der dér på et møde i mellem [[Erik Menved]] og Hertug Valdemar af Sønderjylland samt [[Erik Præstehader]] af [[Norge]] blev afsluttet en våbenstilstand. [[1298]] var krigen på ny brudt ud og Hindsgavl i kongemordernes magt. [[1317]] blev [[Fyn]] og dermed Hindsgavl pantsat til de holstenske grever; [[Valdemar Atterdag]] belejrede den forgæves [[1358]], men vandt den senere tilbage for Kronen og gav den som [[len]] til den rige holstener Bernike Skinkel. [[1436]] overdrog [[Erik af Pommern]] den til sin fætter Hertug Bugislav, der imidlertid alt [[1439]] forlod landet, og Hindsgavl kom atter under Kronen og styredes af kgl. lensmænd. Ved [[Karl Gustav-krigene|Svenskekrigens]] udbrud [[1657]] har den sandsynligvis været et let bytte for de svenske tropper; [[4. november]] [[1659]] tog den danske general [[Ernst Albrecht von Eberstein]] Hindsgavl med storm, men forinden eller muligvis under stormen var bygningerne blevet så ødelagte, at lensmanden måtte fraflytte Hindsgavl som ubeboeligt. [[1664]] blev gård og gods udlagt landsdommeren i Fyn, Jens Lassen, for tilgodehavende hos Kronen; denne fik dog atter gården tilbage som udlæg for skatterestancer [[1681]]. [[1685]] blev den bortforpagtet til en borger i Middelfart, Hans Svendsen, der [[1692]] fik lov til at flytte ladebygningerne til et bekvemmere sted, men "det i gl. og store grundmurede Hus, som kaldes Slottet Hindsgavl, som af forrige Tider har staaet der [på Bjerget] urørligt, skal og der fremdeles blive staaende". I en samtidig synsforretning ses det, at alle murene samt tårnet stod endnu i betydelig højde med skillerum og alt, men det ville koste mange penge at lade Hindsgavl restaurere, "saasom den var meget brøstfældig". På grund af den dejlige beliggenhed, udsigten til [[Koldinghus]] mm. havde de kgl. herskaber "stort Behag til Stedet", og [[Christian V]] har sikkert tænkt på at skaffe midler til at rejse den gl. borg på ny, men en januar [[1694]] indtruffet voldsom storm og vandflod anrettede så megen skade på ruinen, at disse planer blev opgivet. Hindsgavl sattes på [[auktion]] [[1695]] og tilsloges for 7209 [[Rdl]] og 81 Skilling kældermester H.D. Freinz' arvinger, der på denne måde fik dækning for en gl. vinregning fra [[Frederik III]]'s tid. Senere har den tilhørt Hans Ahlefeldt, Kaj Hjort, Dewitz'erne, Niels Basse, Karen Basse Føns, hvis datterdatter blev gift med [[kammerherre]] Adeler, som opførte en ny hovedbygning et stykke sydøst for den gl. ruin, der ydede ham materiale dertil. Ifølge hans enkes [[testamente]] (død 1808) blev Hindsgavl [[31. august]] [[1815]] ophøjet til et stamhus for hendes brodersøn, kammerherre Niels Basse Føns.