Wikipedia

Bruger:Brol/Test: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Tømmer siden for indhold
 
Linje 1:
{{Infoboks monark
| regent = Peter 3.
| titel = Konge
| land = Aragonien og Valencia<br />Greve af Barcelona
| billede = Rey Pedro III Aragón.jpg
| billedtekst = Peter 3. afbildet i et fragment af [[Giovanni Villani]]s ''[[Nuova Cronica]]'' (tidligt 14. århundrede)
| regeret = 27. juli 1276 &ndash; 2. november 1285
| kroning = November 1276 ([[Zaragoza]])
| forgænger = [[Jakob 1. af Aragonien|Jakob 1.]]
| tronfølger = [[Alfonso 3. af Aragonien|Alfonso 3.]]
| titel2 = Konge
| land2 = Sicilien
| regeret2 = 4. september 1282 &ndash; 2. november 1285<br>med [[Constance af Sicilien, dronning af Aragonien|Constance]]
| kroning2 = 9. november 1282 ([[Palermo]])
| forgænger2 = [[Karl 1.af Napoli|Karl 1.]]
| tronfølger2 = [[Jakob 2. af Aragonien|Jakob 1.]]
| ægtefælle = [[Constance af Sicilien, dronning af Aragonien|Constance af Sicilien]]
| børn = [[Alfonso 3. af Aragonen]]<br>[[Jakob 2. af Aragonien]]<br>[[Elizabeth af Aragonien|Elisabeth, dronning af Portugal]]<br>[[Frederik 3. af Sicilien]]<br>[[Jolanda af Aragonien|Jolanda, grevinde af Calabrien]]<br>Peter af Aragonien
| hus = [[Huset Barcelona]]
| far = [[Jakob 1. af Aragonien]]
| mor = [[Violant af Ungarn]]
| født = ca. 1239
| fødested = [[Valencia]]
| død = 2. november 1285
| dødested = [[Vilafranca del Penedès]]
| gravsted = [[Santes Creus]]
| religion = [[Romersk-katolsk]]
|}}
 
'''Peter den Store''' ({{lang-ca|Pere el Gran}}, {{lang-an|Pero lo Gran}}; 1239 i [[Valencia]] &ndash; 2. november 1285) var konge af [[Aragonien]] (som
'''Peter 3.'''), af [[Valencia]] (som '''Peter 1.''') og greve af [[Barcelona]] (som '''Peter 2.''') fra 1276 til sin død. Han erobrede [[Sicilien]] og blev
konge der i 1282 gennem sin kone [[Constance af Sicilien, Dronning af Aragonien|Constance]], den eneste datter af [[Manfred af Sicilien]]. Peter var en
af de største middelalderlige monarker i Aragonien, selv om han kun regerede 9 år.
 
==Ungdom og tronfølge==
Peter var ældste søn af [[Jakob 1. af Aragonien]] og hans anden kone [[Violant af Ungarn]]. I [[1260]] eller muligvis tidligere blev han trolovet til
[[Eudoxia Lascaris|Eudokia Laskaraina]] (ca. 1248-ca.. 1311), den yngste datter af kejser [[Theodore II Laskaris|Theodoros II]] af [[Kejserriget Nikæa|Nikæa]].
Trolovelsen blev dog ophævet, da Eudokias mistede den kejserlige trone i [[1261]] og Eudokia blev i stedet gift med [[greven af Tenda]]. Den 13. juni [[1262]]
blev han gift med Constance, datter af og arving til [[Manfred af Sicilien]]. I sin ungdom fik Peter en god del militærerfaring i sin fars krige mod [[maurere|maurerne]] ([[Reconquista]]).<ref name="Chaytor, 97">Chaytor, 97.</ref>
 
Da Jakob døde, blev landene under den [[Aragonske Krone]] delt. Aragonien og Valencia gik sammen med hovedparten af de catalanske grevskaber til den ældste søn
Peter, mens den anden søn, [[Jakob 2. af Mallorca|Jakob]], fik [[Kongeriget Mallorca]], som omfatted [[Balearerne]], de catalanske grevskaber [[Grevskabet Roussillon|Rousillon-Vallespir]], [[Grevskabet Conflent|Conflent]] og [[Capcir]] sammen med landområder i [[Languedoc]] ([[Herskabet Montpellier]]). Peter og
Constance blev kronet i [[Zaragoza]] (hovedstaden i Kongeriget Aragonien) i november af [[ærkebiskoppen af Tarragona]]. Under denne ceremoni frasagde Peter
sig de feudale forpligtelser til paven, som hans farfar [[Peter 2. af Aragonien|Peter 2.]] havde indgået.
 
==Tidlige oprør==
Peters første handling som konge var at færdiggøre den pacificering af det Valencianske territorium, som hans far havde påbegyndt. Et oprør brød dog snart ud i Catalonien. Det blev anført af vicegreven af [[Cardona, Spanien|Cardona]] og støttet af [[Roger-Bernard 3. af Foix]], [[Arnold Roger 1. af Pallars Sobirà]] og [[Ermengol 10. af Urgell]].<ref name="Chaytor, 97"/> Oprørerne havde lagt Peter for had for hans hårde fremfærd mod dem allerede i hans fars dage. Nu da han var blevet konge, opponerede de mod, at han ikke sammenkaldte det catalanske råd, ''corts'', og bekræftede dets privilegier.
 
På samme tid fortsatte en arvefølgekrise i [[Grevskabet Urgell]]. Da [[Álvaro af Urgell|grev Álvaro]] døde i [[1268]], begyndte en lang strid om arven mellem familierne til hans to koner, Constance, en datter af [[Pedro Moncada af Béarn]] og Cecilia, en datter af [[Roger-Bernard 2. af Foix]]. I mellemtiden var en del af grevskabet blevet erhvervet af Jakob og således arvet af Peter. I [[1278]] lykkedes det Armengol 10., Álvaros ældste søn, at få kontrollen over det meste af sin tabte arv og han indgik en aftale med Peter, om at han anerkendte hans overherredømme i Urgell.<ref name="Chaytor, 97"/>
 
I [[1280]] slog Peter et oprør anført af Roger-Berengar 3. ned efter at have belejret oprørerne i [[Balaguer]] i en måned. De fleste af oprørslederne blev fængslet i [[Lleida]] indtil [[1281]], Roger-Bernard dog til [[1284]].
 
==Udenlandske krige==
 
===Afrika===
Da [[Hafsid]] emiren i Tunesien, [[Muhammad 1. al-Mustansir]], som havde underkastet sig Peters far, Jakob, døde i [[1277]], ville Tunesien ikke længere anerkende aragonsk overherredømme.<ref>Chaytor, 101.</ref> Peter sendte først en ekspedition til [[Tunis]] i [[1280]] under ledelse af [[Conrad de Llansa]] for at genvinde overherredømmet.<ref name="Chaytor, 97"/> I [[1281]] udrustede han selv en flåde på 140 skibe med 15.000 mænd for at invadere Tunesien på vegne af guvernøren af [[Constantine]].<ref>Chaytor, 102.</ref> Flåden landede i [[Collo]] i [[1282]] og tropperne befæstede deres stilling der. Det var disse aragonske tropper, som modtog en siciliansk udsending, der efter [[den sicilianske vesper]] den 30. marts anmodede Peter om at tage den sicilianske trone fra [[Karl 1. af Sicilien|Karl 1]].
 
===Italien===
[[Image:Arrivo aragonesi.jpg|right|thumb|350px|Peters flåde går i land i Trapani. Kongen er afbildet som nummer to fra venstre i den øverste båd med krone og rød tunika, mens han dirigerer landgangen.]]
Peter nedstammede direkte fra og var hovedarving til Mafalda, datter af [[Robert Guiscard]], [[hertug af Apulien]], den [[normanner|normanske]] erobrer og hans
kone, [[Sigelgaita af Salerno|Sigelgaita]], datter af en [[lombarder|lombardisk]] [[fyrste]], [[Guaimar IV af Salerno]]. Da den hertugelige familie af Apulien uddøde med [[Vilhelm 2., hertug af Apulien|Vilhelm 2.]] i [[1127]], blev Mafaldas arvinger (greverne af Barcelona) tilsyneladende ''de jure'' arvinger til Guiscard og Sigelgaita. Peter kunne på den måde gøre krav på Syditalien. Mere direkte var han gennem sin kone arving til [[Manfred af Sicilien|Manfred]], som var konge af Sicilien indtil [[1266]]. I de næste fem århundreder kæmpede de aragonske konger for deres ret til Syditalien.
 
Den italienske læge [[Giovanni af Procida]] handlede på Peters vegne i Sicilien. Giovanni var flygtet til Aragonien efter Karls sejr i [[slaget ved Tagliacozzo]]. Giovanni rejste til Sicilien for holde urolighederne i gang til Peters fordel og derefter videre til [[Konstantinopel]] for at få støtte fra [[Michael VIII Palaeologus]].<ref name="Chaytor, 103">Chaytor, 103.</ref> Michael ville ikke hjælpe den aragonske konge uden pavens støtte, så Giovanni rejste videre til Rom, hvor han fik accept af [[pave Nikolaus 3.]], der frygtede Karls fremfærd i det sydlige Italien.<ref name="Chaytor, 103"/> Giovanni rejste derefter tilbage til Barcelona, men paven døde umiddelbart efter og blev erstattet af [[Simon de Brie]], en franskmand som var en nær allieret til Karl. Scenen var sat til konflikt.
 
Efter at have modtaget en delegation fra [[Palermo]] i [[Alcoi]] ved [[Valencia]], udrustede Peter en flåde og gik i land ved [[Trapani]] på Sicilien den 30. august 1282.<ref name="Chaytor, 103"/> Han blev udråbt til konge den 4. september. Karl blev tvunget til at flygte over [[Messinastrædet]] og stille sig tilfreds med "[[Kongeriget Napoli]]". Simon de Brie, som den nye [[pave Martin 4.]], ekskommunikerede 18. november både Peter og den [[byzantinske kejser]] for at støtte Peter med 60.000 guldstykker for at invadere Sicilien.<ref name="bribe">J. Harris, ''Byzantium and The Crusades'', 180</ref>
 
Peter fortsatte ikke desto mindre sin fremfærd og i februar [[1283]] havde han erobret størstedelen af [[Calabrien]]s kystlinje. Karl, som måske var desperat, sendte breve til Peter, hvor han udfordrede ham til at løse konflikten ved en duel. Peter accepterede og Karl returnerede til Frankrig for at arrangere duellen. Begge konger valgte seks riddere til at afklare vilkår og dato. Duellen blev sat til den 1. juni i [[Bordeaux]]. Hundrede riddere skulle ledsage hver part og [[Edvard 1. af England]] skulle være dommer. Den engelske konge afviste dog at deltage af hensyn til paven. Peter overlod Sicilien til Giovanni af Procida og rejste via Aragonien til Bordeaux, som han gik ind i under forklædning, da han frygtede et fransk baghold. Karl var der dog ikke og duellen fandt aldrig sted. Peter rejste tilbage igen til et meget turbulent Aragonien.<ref name="Harris, 104">Harris, 104.</ref>
 
Mens Peter var tilbage i Aragonien, vandt hans admiral, [[Ruggiero di Lauria]], flere søslag mod Karls flåde og erobrede [[Malta]] for Aragonien.
 
==Interne uroligheder==
Peter kæmpede med interne uroligheder samtidig med at Frankrig planlagde en invasion. Han tog [[Albarracín]] fra den oprørske adelsmand Juan Núñez de Lara og han fornyede sin alliance med [[Sancho 4. af Kastilien]]. Han angreb også [[Tudela, Navarre|Tudela]] i [[Navarra]] i et forsøg på forhindre [[kongen af Navarra]],
[[Filip 4. af Frankrig|Filip 1.]], den franske konges søn, at invadere fra den front.
 
Peter holdt møder i ''corts'' i [[Tarragona]] og [[Zaragoza]] i 1283. Han blev tvunget til tildele ''Privilegio General'' til den nydannede og antiroyale [[Aragonske Union]].<ref name="Harris, 104"/> Samme år allierede Peters bror, Jakob, sig med Frankrig, anerkendte deres overherredømme over Montpellier og gav dem fri passage gennem Balearerne og Roussillon. I oktober påbegyndte Peter forberedelserne til forsvaret af [[Catalonien]].
 
I [[1284]] tildelte pave Martin 4. kongeriget Aragonien til [[Karl, greve af Valois]], som var søn af den franske konge, [[Filip 3. den Dristige|Filip den Dristige]] og grandfætter til Karl 1. af Sicilien. Paven sanktionerede en krig &mdash; korstog &mdash; for at erobre Aragonien på vegne af Karl af Valois.
 
==Det aragonske korstog==
[[File:Pedro III el Grande en el collado de las Panizas.jpg|thumb|''Peter 3. ved Col de Panissars'' af [[:es:Mariano Barbasán|Mariano Barbasán]] (1889)]]
I 1284 gik den franske hær anført kong Filip og Karl af Valois ind i Roussillon. Hæren omfattede 16.000 kavalerister, 17.000 armbrøstskytter og 100.000 infanterister samt 100 skibe i de sydfranske havne.<ref>Harris, 106.</ref> Selvom franskmændene havde Jakobs støtte, så rejste lokalbefolkningen sig mod dem. Byen [[Elne]] blev hårdnakket forsvaret af den såkaldte ''bâtard de Roussillon'' ("bastarden fra Roussillon"), den uægte søn af [[Nuño Sánchez]], tidligere greve af Roussillon (1212&ndash;1242). Til sidst faldt byen og katedralen blev nedbrændt og den franske hær fortsatte sydpå.
 
I [[1285]] belejrede Filip [[Girona]], som gjorde hård modstand inden den blev indtaget. Karl blev kronet i byen, dog uden en rigtig krone. Frankrig blev dog snart udsat for et tilbageslag, da Ruggiero di Lauria, tilbage fra Italien, slog den franske flåde i [[Slaget ved Les Formigues]]. Derudover blev den franske lejr hårdt ramt af [[dysenteri]]. Filip selv blev ramt. Arvingen til den franske trone, [[Filip 4. den Smukke|Filip den Smukke]], forhandlede sig til fri passage for den kongelige familie tilbage gennem [[Pyrenæerne]]. De franske tropper fik ikke fri passage, men blev tværtimod besejret i [[Slaget ved Col de Panissars]]. Den franske konge døde dog i [[Perpignan]], Jakob af Mallorcas hovedstad. Jakob selv var flygtet for ikke at blive konfronteret med Peter. Filip 3. blev begravet i [[Narbonne]].
 
==Troubadouren==
Peter støttede ligesom sin far kunst og litteratur men i modsætning til ham var han en elsker af lyrik og ikke prosa. Han støttede specielt [[troubadour]]er og skrev selv to [[sirventes]]os. Den første er en form for dialog mellem Peter og en [[Peironet]], en [[jonglør]]. Den anden indgår i en samling af fem kompositioner af
[[Bernat d'Auriac]], Peter den Store, [[Pere Salvatge]] (måske den samme som Peironet), Roger-Bernard 3. af Foix og en anonym bidrager.
 
Krigene mod Filip af Frankrig og Jakob af Mallorca gav materiale til nye sirventesos og de blev i denne periode af begge sider brugt til politisk propaganda, hvor man direkte eller allegorisk kunne præsentere sin sag og på den måde hente støtte i befolkningen.
 
==Død og eftermæle==
[[File:Pedro III croat 612529.jpg|thumb|En ''[[Croat]]'' præget i Barcelona, med et portræt af Peter og ordene ''Petrus Dei gracia rex'' (Peter konge ved Guds nåde) og ''civitas Barcenona'' ([[Barcelona by]])]]
Peter døde af ukendte grunde i [[Vilafranca del Penedès]] nær Barcelona den 2. november 1285, samme år som sin kongelige modstander Filip. Han blev begravet i klosteret [[Santes Creus]], hvor hans kødelige rester er bevaret i en sarkofag af [[Porfyr (bjergart)|porfyr]].<ref>[http://cultura.elpais.com/cultura/2009/11/26/actualidad/1259190001_850215.html El País, nyhed om opdagelsen af Peter 3.s mumie i klosteret Santes Creus]</ref> På sin dødsseng fik han [[absolution]] efter at have erklæret, at hans erobringer havde været en forfølgelse af arvemæssige krav og aldrig mod kirkens krav.
 
Peter efterlod Aragonien til sin ældste søn [[Alfonso 3. af Aragonien|Alfonso 3.]] og Sicilien til sin anden søn [[Jakob 2. af Aragonien|Jakob 2.]]. Peters tredje søn, [[Frederik 2. af Trinacria|Frederik 2.]], blev senere, efter sin bror Jakob, regent og konge af Sicilien. Peter efterlod ikke noget til sin uægte søn, Peter (1275 &ndash; 25. august 1296), som giftede sig med [[Constança Mendes da Silva]], datter af [[Soeiro Mendes Petite]], guvernør af [[Santarém, Portugal|Santarém]] i Portugal.
 
Peter havde også to døtre, [[Elisabeth af Portugal|Elisabeth]], som giftede sig med [[Denis af Portugal]] og [[Jolanda af Aragonien|Jolanda]] (1273 &ndash; august
1302), som giftede sig med [[Robert af Anjou]].
 
I ''[[den guddommelige komedie]]'' beskriver [[Dante Alighieri]], hvordan Peter synger sammen (''d'ogni valor portó cinta la corda'') med sin gamle rival, Karl 1. af Sicilien uden for indgangen til [[skærsilden]].
 
==Stamtavle==
<center>{{ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
|border=1
|boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0;
|boxstyle_1=background-color: #fcc;
|boxstyle_2=background-color: #fb9;
|boxstyle_3=background-color: #ffc;
|boxstyle_4=background-color: #bfc;
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|1= 1. '''Peter 3. af Aragonien'''
|2= 2. [[Jakob 1. af Aragonien]]
|3= 3. [[Violant af Ungarn]]
|4= 4. [[Peter 2. af Aragonien]]
|5= 5. [[Marie af Montpellier]]
|6= 6. [[Andreas 2. af Ungarn]]
|7= 7. [[Yolanda de Courtenay]]
|8= 8. [[Alfonso 2. af Aragonien]]
|9= 9. [[Sancha af Kastilien, dronning af Aragonien|Sancha af Kastilien]]
|10= 10. [[Vilhelm 8. af Montpellier]]
|11= 11. [[Eudokia Komnene]]
|12= 12. [[Béla 3. af Ungarn]]
|13= 13. [[Agnes of Antiokien]]
|14= 14. [[Peter 2. af Courtenay]]
|15= 15. [[Yolanda af Flandern]]
|16= 16. [[Ramon Berenguer 4., greve af Barcelona]]
|17= 17. [[Petronilla af Aragonien]]
|18= 18. [[Alfonso 7. af León og Kastilien]]
|19= 19. [[Richeza af Polen, dronning af Kastilien|Richeza af Polen]]
|20= 20. [[Vilhelm 7. af Montpellier]]
|21= 21. Matilda af Burgundiet
|22= 22. [[Isaac Komnenos (d. 1154)|Isaac Komnenos]]
|23= 23. Irene
|24= 24. [[Géza 2. af Ungarn]]
|25= 25. [[Euphrosyne af Kiev]]
|26= 26. [[Raynald af Châtillon]]
|27= 27. [[Constance af Antioch]]
|28= 28. [[Peter 1. af Courtenay]]
|29= 29. Elizabeth de Courtenay
|30= 30. [[Baldwin 5., greve af Hainaut]]
|31= 31. [[Margrete 1., grevinde af Flandern]]
}}</center>
 
==Noter==
{{reflist}}
 
==Referencer==
*[[Steven Runciman|Runciman, Steven]]. ''The Sicilian Vespers''. 1958. ISBN 0-521-43774-1
*Chaytor, H. J. ''[http://libro.uca.edu/chaytor/achistory.htm A History of Aragon and Catalonia]''. London: Methuen, 1933.
 
{{Commonskat|Peter III of Aragon}}
{{FD|1239|1285|Peter 3. af Aragonien}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kongelige fra Spanien]]
[[Kategori:Personer fra middelalderen]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Brol/Test"