Metrik (verslære): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Let sproglig rengøring, især mht. tegnsætning (konsekvent nyt komma, som var tilstræbt, men fejlbehæftet, i tidl. version) |
|||
Linje 1:
'''Metrik''' kaldes også verslære, og er læren om hvordan metriske vers i [[digt]]ning er udformet. '''Metrum''' eller versmål beskriver metriske vers.
== Overordnet ==
Der findes forskellige metriske principper, der henholdsvis
'''Varighed''': Kvantiterende vers: lange (–) og korte stavelser (◡), den antikke/klassiske græsk-romersk digtning<br />
'''Antal''': Syllabiske vers: stavelsestællende, i flere romanske sprog, specielt fransk og italiensk<br />
'''Vægt''': Accentuerende vers: betonede (–) og ubetonede stavelser (◡), germanske og nordiske sprog<br />
Linje 9:
== Accentuerende metrik ==
Første strofe i Johannes V. Jensens digt
''Den lille gamle Kirkegaard,''<br />
Linje 42:
Choriambe: <span data-ve-clipboard-key="0.41613707202486694-0"> </span><span data-ve-clipboard-key="0.41613707202486694-1"> </span>– ◡ ◡<span data-ve-clipboard-key="0.41613707202486694-1"> </span>– <br />
Den mindste versefod
◡ – | ◡ – | ◡ – | ◡ – <br />
Linje 71:
Sådan kunne det i princippet fortsætte med tetrasyllabiske gangarter osv., men bi- og trisyllabiske gangarter er de mest brugte. <br />
De ovenstående gangarter er alle '''rene gangarter''', da det samme taktled gentages igen og igen. '''Streng gangart''' ville det også kunne kaldes. De rene bisyllabiske gangarter vil også kunne kaldes '''alterende vers''', fordi der skiftes imellem tryk og ikke-tryk. Udover '''ren gangart''' findes der '''frit blandet gangart'''
== Versudgang ==
'''Versudgang''' er hvordan metret er i slutningen af verset. Ender det med en betonet stavelse, kaldes det mandlig udgang. Er det en betonet stavelse efterfulgt af en ubetonet, kaldes det kvindelig udgang.
== Vers- og strofeformler ==
| |||