Crossdressing: Forskelle mellem versioner

I middelalderen blev det anset for [[tabu]] i vestlige samfund, at kvinder bar tøj traditionelt associeret med mænd undtagen under særlige omstændigheder så som af nødvendighed (jf. [[Thomas Aquinas]]'s retningslinier) i ''Summa Theologiae II''),<ref>{{cite web |last=Aquinas |first=Thomas |title=Summa Theologiae Part II |url=http://www.newadvent.org/summa/3.htm |publisher=Newadvent.org |accessdate=28. august 2012}}</ref> eller i sager med "hellige transvestitter" (kvindelige [[helgen]]er der crossdressede), som der var mange af. Retningslinierne for det acceptable syntes især at fokusere på det at kunne gå for det andet køn, mens tabuet fokuserede stærkt på blandingen af kønnene.<ref>Schibanoff, Susan. "Fresh Verdicts on Joan of Arc", ''Transvestism and Idolatry'', s. 39</ref>

Fra 1600-tallet og frem kendes flere eksempler på kvinder, der crossdressede og tjente som soldater. Et af de tidlige eksempler er [[Catalina de Erauso]], der i en årrække i første halvdel af 1600-tallet var en del af den spanske hær i Sydamerika under navnet ''Alonso Díaz Ramírez de Guzmán''. I en periode skal hun endda have tjent under sin egen borbror, angiveligt uden at blive genkendt.<ref>{{citation|last=Erauso |first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref><ref>{{citation|last= Stepto |first= Michele |chapter= Introduction |pages= xxv-xliv |editor-last=Erauso |editor-first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref> Et århundrede senere var den svenske kvinde [[Ulrika Eleonora Stålhammar]] som korporal med i [[Den Store Nordiske Krig]] og giftede sig endda undervejs med en anden kvinde. Først fire år efter krigens afslutning, og mens Ulrika stadig var en del af den svenske hær, blev det opdaget af hendes søster. Ved en senere retssag blev hun anklaget for brud på Guds orden, men både hun og hendes hustru slap med mindre fængselsstraffe.<ref>Alf Åberg (Swedish) : ''Karolinska Kvinnoöden''</ref><ref>[http://runeberg.org/sqvinnor/0402.html Stålhammar, Ulrika Eleonora] (1864). I ''Anteckningar om svenska qvinnor''. Stockholm: P. G. Berg.</ref> Den engelske journalist [[Dorothy Lawrence]], der ville rapportere fra fronten under [[Første Verdenskrig]], havde derimod ikke det, der skulle til for at være soldat. Med hjælp fra flere soldater fik hun ganske vist forklædt sig som en, men ti dage få hundrede meter bag fronten sled så meget på nerverne, at hun endte med at gå til bekendelse. Hun slap dog for egentlig straf, for at historien ikke skulle slippe ud.<ref>Dorothy Lawrence (1919), [http://www.archive.org/details/sapperdorothyla00lawrgoog ''Sapper Dorothy Lawrence: the only English woman soldier, Late Royal Engineers 51st Division 179th Tunnelling Company BEF''], London:Lane.</ref>

På scenen gjorde den britiske dramatiker [[William Shakespeare]] brug af kvinder der crossdresser i flere af sine stykker, f.eks. ''[[Købmanden i Venedig]]'' (ca. 1598), ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Helligtrekongersaften]]'' (ca. 1602) og ''[[Som man behager]]'' (ca. 1600). På hans tid var det imidlertid kun mænd, der havde lov at optræde, med det resultat at flere mandlige skuespillere optrådte som kvinder, der forklædte sig som mænd.<ref>[http://www.globe-theatre.org.uk/globe-theatre-female-roles.htm Globe Theatre Female Roles]</ref> Og selv i en af de kendteste stykker, ''[[Romeo og Julie]]'' (1597), var det antageligt drengen Robert Goffe, der var den første til at spille Julie.<ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 97</ref> Først i 1662 var [[Mary Saunderson]] antageligt den første kvinde til at spille rollen professionelt.<ref>''The London Stage, 1660–1800'' af William Van Lennep, Emmett L. Avery og Arthur H. Scouten. Carbondale: Southern Illinois University Press, 1965.</ref><ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 100-102</ref>

Indenfor opera er der flere eksempler, hvor mandlige roller spilles af kvinder, typisk mezzo-sopraner[[mezzosopran]]er men undertiden også sopraner. Årsagen er især, at nogle historier involverer drenge, men at den egentlige optræden kræver en voksens stemmekraft og erfaring, hvilket gør kvinder bedre egnede end rigtige drenge. Klassiske eksempler tæller rollerne som Cherubino i ''[[Figaros bryllup]]'', Siebel i ''[[Faust]]'' og Hänsel i ''[[Hänsel und Gretel]]''. I andre tilfælde har det handlet om, at en voksen skulle virke underjordisk som [[Orfeus]] i ''[[Orfeo ed Euridice]]'' eller umandlig som prins Idamante i ''[[Idomeneo]]''. Crossdressing som del af historien er til gengæld sjældent men forekommer dog i [[Ludwig van Beethoven]]s eneste opera, ''[[Fidelio]]'', hvor en kvinde forklæder sig som en ung mand for at redde sin mand fra fængsel.