Forskel mellem versioner af "Crossdressing"

8 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Småret
m (linkfix)
(Småret)
I [[Bibelen]] hedder det i [[Femte mosebog]] blandt mange andre sociale og religiøse bud og forbud i kapitel 22, vers 5: "''Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags.''"<ref>''Bibelen'', dansk oversættelse ved Det Danske Bibelselskab, 1992.</ref> Anvendeligheden af det citat blev dog lejlighedsvis blev draget i tvivl allerede i middelalderen og bliver det stadig.
 
I middelalderen blev det anset for [[tabu]] i vestlige samfund, at kvinder bar tøj traditionelt associeret med mænd undtagen under særlige omstændigheder så som af nødvendighed (jf. [[Thomas Aquinas]]'s retningslinier) i ''Summa Theologiae II''),<ref>{{cite web |last=Aquinas |first=Thomas |title=Summa Theologiae Part II |url=http://www.newadvent.org/summa/3.htm |publisher=Newadvent.org |accessdate=28. august 2012}}</ref> eller i sager med "hellige transvestitter" (kvindelige [[helgen]]er der crossdressede), som der var mange af. Retningslinierne for det acceptable syntes især at fokusere på det at kunne gå for det andet køn, mens tabuet fokuserede stærkt på blandingen af kønnene.<ref>Schibanoff, Susan. "Fresh Verdicts on Joan of Arc", ''Transvestism and Idolatry'', s. 39</ref>
 
Trods ovenstående skal vi dog frem til 1400-tallet, før der findes nogenlunde sikre vidnesbyrd om i hvert fald delvis crossdressing. Den franske kvinde [[Jeanne d'Arc]] deltog her i [[Hundredeårskrigen]] mod englænderne og medvirkede til deres nederlag. Hun blev imidlertid fanget af burgunderne, der overgav hende til deres engelske allierede, der underkastede hende en tvivlsom retssag i 1431. Blandt de punkter der blev taget op var, at hun havde gået i mandetøj, hvilket kunne anses for at være på grænsen til [[kætteri]]. Flere kunne dog vidne på, at hun havde gjort det for at undgå at blive voldtaget af vagterne, idet hun havde fæstnet bukser og [[tunika]] til hinanden, så bukserne ikke uden videre kunne hives af.<ref name="stjoan-center.com">[http://www.stjoan-center.com/Trials/#nullification Saint Joan of Arc's Trial of Nullification]. Kontrollet 12. februar 2006.</ref><ref>Ifølge ekspert i middelaldertøj Adrien Harmand, bar hun to lag bukser der var fæstnet til vamsen tyve steder. Det ydre lag bukser var lavet af støvleagtigt læder. [http://lerozier.free.fr/chausses.htm Jeanne d'Arc, son costume, son armure]{{sprogikon|fransk}}. Kontrolleret 23. marts 2006.</ref> Risikoen for voldtægt gjorde da også, at hun var lovligt undskyldt jf. de ovennævnte retningslinier. Resultatet af retssagen var imidlertid allerede givet på forhånd, og Jeanne d'Arc blev brændt på bålet.
 
Fra 1600-tallet og frem kendes flere eksempler på kvinder, der crossdressede og tjente som soldater. Et af de tidlige eksempler er [[Catalina de Erauso]], der i en årrække i første halvdel af 1600-tallet var en del af den spanske hær i Sydamerika under navnet ''Alonso Díaz Ramírez de Guzmán''. I en periode skal hun endda have tjent under sin egen borbror, angiveligt uden at blive genkendt.<ref>{{citation|last=Erauso |first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref><ref>{{citation|last= Stepto |first= Michele |chapter= Introduction |pages= xxv-xliv |editor-last=Erauso |editor-first= Catalina de |title= Lieutenant Nun: Memoir of a Basque Transvestite in the New World| place= Boston |publisher= Beacon |year= 1996 |isbn= 0-8070-7072-6}}. Trans. Michele Stepto and Gabriel Stepto.</ref> Et århundrede senere var den svenske kvinde [[Ulrika Eleonora Stålhammar]] som korporal med i [[Den Store Nordiske Krig]] og giftede sig endda undervejs med en anden kvinde. Først fire år efter krigens afslutning, og mens Ulrika stadig var en del af den svenske hær, blev det opdaget af hendes søster. Ved en senere retssag blev hun anklaget for brud på Guds orden, men både hun og hendes hustru slap med mindre fængselsstraffe.<ref>Alf Åberg (Swedish) : ''Karolinska Kvinnoöden''</ref><ref>[http://runeberg.org/sqvinnor/0402.html Stålhammar, Ulrika Eleonora] (1864). I ''Anteckningar om svenska qvinnor''. Stockholm: P. G. Berg.</ref> Den engelske journalist [[Dorothy Lawrence]], der ville rapportere fra fronten under [[Første Verdenskrig]], havde derimod ikke det, der skulle til for at være soldat. Med hjælp fra flere soldater fik hun ganske vist forklædt sig som en, men ti dage få hundrede meter bag fronten sled så meget på nerverne, at hun endte med at gå til bekendelse. Hun slap dog for egentlig straf, for at historien ikke skulle slippe ud.<ref>Dorothy Lawrence (1919), [http://www.archive.org/details/sapperdorothyla00lawrgoog ''Sapper Dorothy Lawrence: the only English woman soldier, Late Royal Engineers 51st Division 179th Tunnelling Company BEF''], London:Lane.</ref>
 
I den mere fredelige afdeling har flere kunstnere gjort brug af crossdressing. Som eksempel kan nævnes [[Rrose Sélavy]], et pseudonym for den franske billedhugger [[Marcel Duchamp]]. Dette alter-ego opstod i en række fotografier, som [[Man Ray]] tog af Marcel Duchamp klædt som kvinde i 1921. Efterfølgende krediterede Marcel Duchamp flere værker til Rrose Sélavy, mens den surrealistiske poet [[Robert Desnos]] gjorde brug af navnet i en række [[aforisme]]r, [[ordspil]] og [[bakke snagvendt|bakken snagvendt]].
=== På scenen ===
[[Fil:Miyagawa Isshô-Spring Pastimes-H.jpg|thumb|Mand og kabuki-skuespiller i kvindetøj ca. 1750.]]
På scenen gjorde den britiske dramatiker [[William Shakespeare]] brug af kvinder der crossdresser i flere af sine stykker, f.eks. ''[[Købmanden i Venedig]]'' (ca. 1598), ''[[Helligtrekongersaften (skuespil)|Helligtrekongersaften]]'' (ca. 1602) og ''[[Som man behager]]'' (ca. 1600). På hans tid var det imidlertid kun mænd, der havde lov at optræde, med det resultat at flere mandlige skuespillere optrådte som kvinder, der forklædte sig som mænd.<ref>[http://www.globe-theatre.org.uk/globe-theatre-female-roles.htm Globe Theatre Female Roles]</ref> Og selv i en af de kendteste stykker, ''[[Romeo og Julie]]'' (1597), var det antageligt drengen Robert Goffe, der var den første til at spille Julie.<ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 97</ref> Først i 1662 var [[Mary Saunderson]] antageligt den første kvinde til at spille rollen professionelt.<ref>''The London Stage, 1660–1800'' af William Van Lennep, Emmett L. Avery og Arthur H. Scouten. Carbondale: Southern Illinois University Press, 1965.</ref><ref>''Romeo and Juliet: A Guide to the Play'' af Jay Halio. Westport: Greenwood Press, 1998. ISBN 0-313-30089-5. S. 100-102</ref>
 
På den anden side af Jordkloden i Japan opstod teaterformen [[kabuki]] i 1603, hvor teatergrupperne oprindelig udelukkende bestod af kvinder, der spillede både mandlige og kvindelige roller. I 1629 førte kabukis ry og publikums opførsel imidlertid til, at det blev forbudt for kvinder at optræde. Kabuki var dog blevet populært, så der opstod hurtigt teatergrupper kun bestående af mænd, der fortsatte med det og tilsvarende spillede både og kvinder, sidstnævnte omtalt som onnagata. I nutiden er kabuki stadig populært men har dog undergået den forandring, at kvinder nu visse steder også spiller onnagata.
 
Indenfor opera er der flere eksempler, hvor mandlige roller spilles af kvinder, typisk mezzo-sopraner[[mezzosopran]]er men undertiden også sopraner. Årsagen er især, at nogle historier involverer drenge, men at den egentlige optræden kræver en voksens stemmekraft og erfaring, hvilket gør kvinder bedre egnede end rigtige drenge. Klassiske eksempler tæller rollerne som Cherubino i ''[[Figaros bryllup]]'', Siebel i ''[[Faust]]'' og Hänsel i ''[[Hänsel und Gretel]]''. I andre tilfælde har det handlet om, at en voksen skulle virke underjordisk som [[Orfeus]] i ''[[Orfeo ed Euridice]]'' eller umandlig som prins Idamante i ''[[Idomeneo]]''. Crossdressing som del af historien er til gengæld sjældent men forekommer dog i [[Ludwig van Beethoven]]s eneste opera, ''[[Fidelio]]'', hvor en kvinde forklæder sig som en ung mand for at redde sin mand fra fængsel.
 
Bliver vi på scenen, finder vi flere eksempler på figurer der crossdresser som i [[Brandon Thomas]] komedie ''[[Charles Tante (skuespil)|Charles Tante]]'' fra 1892, hvor en student må udgive sig for at være en vens tante, da den rigtige lader vente på sig. Den blev så stor en succes, at alene førsteudgaven blev opført 1.466 gange over fire år og senere blev filmatiseret flere gange, blandt andet i [[Charles' tante|en dansk udgave]] fra 1959. Et nyere eksempel er [[Richard O'Brien]]s musical ''[[The Rocky Horror Show]]'' fra 1973, hvor den gale transvestit og videnskabsmand Dr. Frank 'n' Furter har skabt en muskelmand, en historie der blev filmatiseret i 1975 som ''[[The Rocky Horror Picture Show]]''. Endnu et eksempel er ''[[Hedwig and the Angry Inch]]'' fra 1998 om en transkønnet østtysker, der efter et mislykket ægteskab ender som leder af et rockband, en historie der blev filmatiseret i 2001.