Sogne i Danmark: Forskelle mellem versioner

Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til [[kommunalreformen i 1970]] normalt også en selvstændig kommune ([[sognekommune]]), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.

 

I [[Folkekirken]] i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens [[menighed]] bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.

 

er flere end 10.000 indbyggere.

 

Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I [[Matrikel (ejendom)|Matriklen]] er det enkelte grundstykke opført med [[matrikelnummer]] i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et [[herred]], der hørte under et [[amt]]; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.

 

== Eksterne henvisninger ==

*[http://www.sogn.dk/ Sogneportalen] (oplysninger om alle danske sogne)

*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn Amt-Herred-Sogn] (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere)