Gerhard 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
m linkfix
Linje 10:
I 1315 kom Gerhard i besiddelse af Segeberg slot, detta efter at Hartwig Reventlow af personlige grunde havde overfaldet og dræbt den der residerende [[Greve (rang)|greve]] Adolf. Omtrent samtidigt samlede Gerhard under sig en del af den kielske linjes land. Som anfører for lejetropper bistod han 1316-1317 kong [[Erik Menved]] i striden med [[markgreve]]n af [[Mark Brandenburg|Brandenburg]] og fik for sin medvirken delvis [[Fyn]] i [[pant]].
 
Med sine lejetropper deltog Gerhard i alle nabolandenes kampe: i [[Danmark]], [[Sverige]] og Nordtyskland, og derved skaffede han sig ikke kun formue og indflydelse, han blev tillige kendt som en enestående hærfører. I 1317 måtte han kæmpe mod sin fætter Adolf, som forsøgte at vinde den myrdede greve Adolfs land, og besejrede denne fuldstændigt. I [[1319]] foretog Gerhard et hærtog mod [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] og vandt en stor sejr, men blev kort efter drevet på flugt og sluttede fred i 1323.
 
I 1325 kom Gerhard i kamp med den danske [[konge]] [[Christoffer 2.]]. Anledningen til striden var spørgsmålet om formynderskabet for [[hertug]] [[Valdemar 3. af Danmark| Valdemar af Sønderjylland]], som var Gerhards søsters søn. Da Valdemar i 1326 blev valgt til dansk konge, blev Gerhard hans formynder, rigets forstander og fik [[Sønderjylland]] som arveligt len i [[Nyborg]] den [[15. august]] [[1326]]. Gerhard tog tillige [[Vordingborg]] i besiddelse.