Frederik Ahlefeldt (storkansler): Forskelle mellem versioner

I [[1657]] blev han [[landråd]] og [[generalkrigskommissarius]] og brugtes de følgende år i [[diplomati]]ske sendelser til [[kurfyrste]]n af [[Brandenburg]] og [[hertug]]en af [[Gottorp]]. [[1660]] sendtes han til [[England]] og sluttede i februar [[1661]] en handels- og venskabstraktat. Efter hjemkomsten udnævntes han 1661 til Statholder i [[København]] og [[assessor]] i [[Statskollegiet]] og efter svigerfaderens død [[1663]] til dennes efterfølger som [[Statholder (Slesvig og Holsten)|statholder]] i de kongelige dele i [[hertugdømmerne]], [[amtmand]] i [[Steinburg]] og [[guvernør]] i [[DitmarskenSydditmarsken|Sønder-Ditmarsken]]. I de følgende år opholdt han sig mest på [[Gråsten]] og var især optaget af stridighederne med Gottorp og de vanskelige finansielle forhold i det sønderborgske hus, men rådspurgtes også i alle vigtige regeringssager. Efter tronskiftet [[1670]] og [[Christoffer Gabel]]s fald blev Ahlefeldt den ledende minister, men da han havde en stærk ulyst til at deltage i regeringens daglige forretninger, fortrængtes han efterhånden af [[Griffenfeld]].