Slesvig-Holsten-Gottorp: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 5:
Det gottorpske fyrstehus opstod i 1544, da [[Christian 3.]] delte hertugdømmerne i en kongelig og en hertugelig del, hvor sidstnævnte tilfaldt hans brødre Hans og Adolf og deres efterkommere. Adolf fik residens på [[Gottorp Slot]], Hans på [[Haderslevhus]]. Efter Hans død i 1581 deltes hans andel mellem gottorperne og kongen, hvormed gottorperne tilfaldt blandt andet [[Tønder]] og omegn. Gottorperne var i deres dele i Slesvig eller Sønderjylland lensmænd under den danske konge og i deres dele i Holsten lensmænd under den tyske kejser. De såkaldte fællesregerede dele med adelige og kirkelige godser blev regeret af kongen og gottorperne i fællesskab.
Hertug [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]] erobrede 1559 sammen med medhertug og kong [[Frederik 2.]] af Danmark den hidtil frie bonderepublik [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]]. Hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp]], der regerede i årene 1616-59, knyttede nær forbindelse til [[Sverige]] og vandt for en kort tid suverænitet over de gottorpske dele i Sønderjylland. Det var også ham som stiftede byen [[Frederiksstad]] ved Trenen og Ejderen. [[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp|Christian Albrecht]], der var gottorpsk hertug i årene 1659-94, stiftede 1665 Kiels universitet og blev gennem sin yngre søn fyrstbiskop Christian August af Lübeck stamfader til en række svenske konger.
Efter den [[Store Nordiske Krig]] blev de gottorpske dele i Slesvig inkorporeret i den kongelige del, hvorefter [[Karl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp|Karl Frederik]] flyttede residensen til det holstenske [[Kiel]]. Med Karl Frederiks forbindelse med zarens datter Anna knyttedes gottorperne en alliance med Rusland. Deres efterkommere regerede Rusland som huset Romanov-Holsten-Gottorp helt indtil 1917.
| |||