Riffel: Forskelle mellem versioner

 

En '''riffel''' er et [[gevær]] med riffelgang i løbet ( der indvendigt er forsynet med langsgående riller med svag skruning). Formålet med en riffelgang er at give projektilet en rotation. Den giver større træfsikkerhed.

man har kendt til rifler siden det 15. århundrede. Riflen blev opfundet, fordi sortkrudt brændte meget urent, så løbene blev tilsmudset og efterhånden mindre og mindre anvendelige. Efterhånden fik bøssemagere ideen til at skære lange riller i løbene, som fungerede som en slags render til krudtslammet. En formenlig tysk bøssemager fik ideen til at lave rillerne spiralformede, så de derved kunne tage mere krudtslam. Da viste det sig, at disse spiralformede riller, fik kuglen til at rotere og flyve mere stabilt. I begyndelsen blev rifler primært brugt til jagt og sportsskydning, da kuglen skulle presses ind i riffelgangen under ladningen og derfor tog 3,5 gange længere tid at lade end de glatløbede musketter. Derfor fik rifler meget lidt, og måske ingen militær anvendelse, før sidst i det 18. århundreder. Første gang rifler fik betydning på slagmarken var under den amerikanske uafhængighedskrig, da militser anvendte Kentucky rifflen mod briterne. Men i den kontinentale - og den britiske kolonihær - var henholdsvis Charleville musketten og den britiske Long Land Pattern Musket (kendt som Brown Bess) de primære våben.