Spændingsrækken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Grammatik
m Gendannelse til seneste version ved 85.218.164.252, fjerner ændringer fra 185.73.73.254 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Spændingsrækken''' er en række af [[grundstof]]fer; [[brint]] samt et antal [[metal]]ler, sorteret efter deres reaktionsvillighed: Metallerne i den venstre ende af rækken danner lettere [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] med andre stoffer, end metaller der står længere mod højre. Man taler undertiden om de nævnte metallers ''ædelhed'', hvor de lidet reaktionsvillige stoffer sidst i rækken omtales som "ædle"; fordi de ikke gerne går i forbindelse med andre stoffer, kan man finde disse såkaldt ædle stoffer i ren, metallisk form i naturen.
 
Spændingsrækken for de mest almindelige metaller, ordnet efter faldende reaktionsvillighed, lyder: SÅ FOR SATAN
<center>[[Lithium|Li]], [[Cæsium|Cs]], [[Kalium|K]], [[Barium|Ba]], [[Calcium|Ca]], [[natrium|Na]], [[Magnesium|Mg]], [[aluminium|Al]], [[Mangan|Mn]], [[zink|Zn]], [[Krom|Cr]], [[jern|Fe]], [[Kobolt|Co]], [[nikkel|Ni]], [[Tin|Sn]], [[bly|Pb]], [[hydrogen|H]], [[kobber|Cu]], [[sølv|Ag]], [[kviksølv|Hg]], [[platin|Pt]], [[guld|Au]]</center>
 
Hvis et bestemt stof "A" fra spændingsrækken indgår i en kemisk forbindelse, vil denne forbindelse reagere med ethvert stof "B" der står til venstre for stof "A" i spændingsrækken: Ved reaktionen udskilles stof "A" i ren form fra den kemiske forbindelse, og det mindre "ædle" stof "B" overtager "A's" plads i forbindelsen. Et særligt eksempel på dette er [[syre]]r, hvis kendetegn er deres tilbøjelighed til at levere brintioner til omgivelserne: Ethvert metal til venstre for brints plads i spændingsrækken kan opløses i en [[syre]], hvorved brinten fra syren udskilles som [[gas]] mens metallet overtagKNEEEPovertager MIGbrintens "plads" i syren, og danner et [[salt]] sammen med [[syrerest]]en.
 
er brintens "plads" i syren, og danner et [[salt]] sammen med [[syrerest]]en.
 
På grund af deres reaktionsvillighed iltes eller "ruster" metaller i den venstre ende af spændingsrækken generelt meget let, men [[aluminium]] bryder tilsyneladende denne regel, og bevarer en blank og tilsyneladende ikke synderlig "iltet" metaloverflade. Det skyldes det lag af [[aluminiumoxid]] der dannes ved iltningen af aluminium; en ca. 3 [[mikrometer]] tynd men særdeles slidstærk "hinde" der effektivt forhindrer luftens adgang til det underliggende metal.