Døgnfluer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 188.181.177.11 (diskussion | bidrag) |
Har tilføjet nogle oplysninger om døgnfluers bygningsmæssige træk, deres morfologi. |
||
Linje 13:
}}
'''Døgnfluen''' er et [[insekt]]. Mange døgnfluearters voksne liv varer kun få timer – deraf deres navn. På verdensplan findes der ca. 2000 arter. I Europa ca. 200.
Døgnfluerne er de mest oprindelige af de flyvende insekter og har en række bygningsmæssige træk man ikke finder hos andre vingede insekter.
Livscyklus hos døgnfluerne er; æg, nymfe, dun (''subimago''), spinner (''imago''). Døgnfluerne har ikke noget puppestadium og har derfor det der kaldes ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til små larver, disse kaldes nymfer. Nymfens levetid under vandet er normalt et år, men dette stadium kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art. Nymfen skifter hud adskillige gange i sin levetid og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer gradvis til at ligne det sidste stadium i nymfens liv.
Døgnfluerne har som de eneste insekter to stadier med vinger. Subimago-stadiet, som de færdigudviklede nymfer typisk skifter til, når de når vandoverfladen. Som subimagoer flyver de ind til bredden af vandløbet eller søen, hvor dyret sætter sig på planter eller sten og omgående skifter til det egentlige voksenstadie, imago, hvor de formerer sig.
Døgnfluenymferne vokser fra få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af den midterste kropsektion. De har facetøjne og synlige vingeanlæg. De fleste er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Nymferne kan variere fra cremefarvede, over oliven og til sorte nuancer.▼
▲Døgnfluenymferne vokser fra få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter, herunder alle danske, har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af
Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte ''[[detritus]],'' der næsten altid findes på bunden af enhver strøm eller sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne er sjældne at finde.
Line 23 ⟶ 27:
Den voksne døgnflue lever kun få timer eller [[dag]]e. Hannerne danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden. I deres korte voksne liv indtager de hverken føde eller væske. Dens fjender er [[fugle]]. Når døgnfluen har lagt [[æg]], dør den samme dag. Æggene udklækkes og bliver til [[Nymfe (zoologi)|nymfer]].
Voksne døgnfluer spiser ikke. Hannerne parrer sig med hunnerne, og dør umiddelbart efter. Hunnerne flyver efter parring mod vandløbets strøm og lægger æg så højt oppe ad strømmen som muligt, inden de dør. Denne modstrømsflyvning kompenserer for at laverne gennem deres levetid bliver fanget af strømmen og ført ned ad vandløbbet.
Døgnfluen kan godt lide at være ved [[Sø]]en, for der skal den lægge sine æg, og det er nødvendigt at der er fugtigt, ellers kan æggene ikke udklækkes. Døgnfluen vil helst være hvor der er fugtigt, og hvor der er [[læ]]. Så derfor er det ideelt ved søen på grund af fugtigheden, og de høje træer, der er hele vejen rundt om søen, giver læ.
| |||