Kolera: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
rettet |
No edit summary |
||
Linje 21:
Sygdommen var kendt i [[antikken]], og Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for [[kejser]] [[Marcus Aurelius]] ([[120]]-[[181]]), skrev til sin elev: <q>Så hårdt blev jeg rammet af kolera at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden puls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i [[vin]], i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende [[gud]]er, rask og frisk.</q> <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 117), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>
Den tredje og sidste koleraepidemi i [[Europa]] varede fra [[1848]] til [[1861]]. Kolera optrådte for første gang i [[Danmark]] i [[1848]], hvor ganske få blev smittet i [[Dragør]], og der var således ikke tale om en [[epidemi]]. Den første større epidemi udbrød i [[1850]] i [[Bandholm]] på [[Lolland]], hvor [[Peter Ludvig Panum]] havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret
Som følge af dårlige hygiejniske forhold blev [[København]] atter i 1853 atter ramt af et større udbrud af kolera. [[Koleraepidemien i København 1853|Koleraepidemien i København]] kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere fra byen til en rke byer i provinsen, hvor der også konstateres adskillige dødsfald.
==Se også==
| |||