Kendsgerning: Forskelle mellem versioner

28 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Småret
(Småret)
[[Fil:FACTS ubt 2.JPG|thumb|250px|En fakta-afdeling på et [[bibliotek]].]]
'''Kendsgerninger''' eller '''fakta''' er forhold, [[udsagn]] eller påstande for hvilke det kan godtages at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige,underforståede,indiskutable,indlysende, selvfølgelige,hævet over enhver tvivl og debat etc, og at de ved denne deres natur griber bagom og unddrager sig koncencus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende, men derimod udgør den base hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender,enhver menneskelig betragtning,beregning,konklusion etc tar sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer, f.eks. via målinger, registeringer og på anden vis ophobede mængder af data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise [[signifikans]] og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede,antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen ([[aksiom]]et), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt,ud fra mellemliggende følgeslutninger,kan udledes via princip om [[kausalitet]], og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.
 
 
Kendsgerninger eller fakta er forhold,[[udsagn]] eller påstande for hvilke det kan godtages at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige,underforståede,indiskutable,indlysende, selvfølgelige,hævet over enhver tvivl og debat etc, og at de ved denne deres natur griber bagom og unddrager sig koncencus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende, men derimod udgør den base hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender,enhver menneskelig betragtning,beregning,konklusion etc tar sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer, f.eks. via målinger, registeringer og på anden vis ophobede mængder af data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise [[signifikans]] og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede,antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen ([[aksiom]]et), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt,ud fra mellemliggende følgeslutninger,kan udledes via princip om [[kausalitet]], og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.
 
Fleck (1979, side xxvii) skriver at "fakta formodes at være noget, der er forskelligt fra flygtige teorier og være noget definitivt, permanent og uafhængigt af den enkelte forskers subjektive fortolkning. Kritikken af de metoder, der anvendes for at nå frem til fakta konstituerer [[epistemologi]]ens emneområde" (her oversat fra engelsk).
 
== Litteratur ==
*Fleck, Ludwik (1979). ''Genesis and Development of a Scientific Fact.'' Chicago: University of Chicago Press. (Tysk originaludgave 1935).
 
== Eksterne henvisninger ==
Fleck, Ludwik (1979). ''Genesis and Development of a Scientific Fact.'' Chicago: University of Chicago Press. (Tysk originaludgave 1935).
*Hjørland, B. & Nicolaisen, J. (Red.): ''Epistemological lifeboat''. [http://www.iva.dk/jni/lifeboat/info.asp?subjectid=78 Fact]
 
== Links ==
 
Hjørland, B. & Nicolaisen, J. (Red.): ''Epistemological lifeboat''. [http://www.iva.dk/jni/lifeboat/info.asp?subjectid=78 Fact]
 
[[Kategori:Videnskab]]
89.746

redigeringer