Forskel mellem versioner af "Anholt"

30 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
"aa" + småret
m (WPCleaner v1.34 - Fixed using WP:WPCW (Overskrift starter med tre "=" og senere med niveau 2))
("aa" + småret)
|befolkningstæthed = 7
}}
'''Anholt''' ligger i [[Kattegat]] og har et areal på 22,37 [[km²]]. Øen er 11 km lang og omkring 6 km bred på det bredeste stykke. Der er 154 faste beboere ([[2011]]), hvoraf de fleste i [[Anholt (by)|Anholt By]], inde landet, hvor også skolen ligger 3 km fra havnebebyggelsen. Hvert år kommer der i størrelsesordenen 60.000 turister til Anholt, koncentreret i sommermånederne. Turisme er hovederhvervet. Øen har 300 - 400 sommerhuse. Indtil [[1. januar]] [[2007]] var Anholt en del af den nu nedlagte [[Grenaa Kommune]]. Siden har øen hørt til [[Norddjurs Kommune]] i [[Region Midtjylland]].
 
== Ørkenen ==
Anholt har ingen luksushoteller eller ressort-områder. Der er et nogle overnatningssteder og en campingplads. Turistkontoret, beliggende på havnekonteret, kan oplyse om aktuelle overnatningsmuligheder. Fra forskellig side bliver der taget initiativer til at forsøge på at forlænge besøgssæsonen via arrangementer såsom [[Anholt Maraton]] og festivaler.
 
Man kan gå ud til fyret på Anholts nordøstlige spids på den anden side af Ørkenen ved næsset, [[Totten]]. Næsset strækker sig som et undersøisk rev flere kilometer ud i Kattegat til fare for skibsfarten. Her er der sket utallige strandinger gennem tiderne. Det nuværende fyr på Totten daterer sig tilbage til 1881. Den nederste del af fyret består af kasematter, soldatterbarakker, hvor den engelske hær i 1808 holdt til, da den besatte Anholt under Napoleonskrigene. Ved et slag i 1811 forsøgte den danske hær forgæves at tage øen tilbage med tab af liv. Der er et mindesmærke for slaget i Anholt by. Besættelsen ophørte efter en international fredsslutning, [[Kieltraktaten]], 15. januar 1814.
Ved fyret er der er opsat en kikkert i retning af det fredede areal med fugle og Danmarks største sælkoloni omkring Tottens nordøstspids. Adgang til kolonien er ikke tilladt.
 
== Transport ==
[[File:Anholt Havvindmøllepark.jpg|thumb|250px|Anholtfærgen i GrenåGrenaa Havn.]]
Anholt har daglig færgeforbindelse til og fra Grenå[[Grenaa]]. Sejlturen tager cirka tre timer. Turen går tæt forbi Anholt Havvindmøllepark.
 
Det er muligt at flyve til Anholt. Flyvepladsen ([[ICAO]]-kode: ''EKAT'') har en 650 meter lang græslandingsbane. Der er daglige flyvninger til Anholt om sommeren og på ugebasis om vinteren.
 
Derudover kommer mange besøgende til og fra øen som lystsejlere i både.
Selv om den primære transportforbindelse er via GrenåGrenaa-Anholt færgen til Jylland, er der tradition for forholdsmæssigt mange sjællandske sommerhusejere på Anholt.
 
Hvad angår erhvervsmuligheder og Anholts fremtid, er der opmærksomhed om en mulig ny tendens, der går på at vellønnede mennesker med krævende jobs, bosætter sig på Anholt, og via kommunikationsteknologi klarer en del af arbejdet fra øen, med et begrænset antal månedlige pendlerdage, såsom med fly. Tanken er at en rolig overskuelig ø midt i naturen, giver øget ballast til et mere hektisk jobliv i storbyen, de dage hvor dette er på dagsordenen. En tendens der også kan hænge sammen med, at øens lille skole har klaret sig godt i nationale tests. I den forbindelse er tanken også, at ølivet på Anholt kan være en god ramme om børns opvækst i småbørns- og folkeskolealderen.
[[DONG Energy]] færdiggjorde i 2013 [[Anholt Havvindmøllepark]] i Kattegat mellem Anholt og [[Djursland]] på Jyllands Østkyst. Parken består af 110 vindmøller med en nominel kapacitet på 400 megawatt (MW), svarende til en mellemstor kraftværksblok på et konventionelt kulkraftværk. Det danske elforbrug ligger typisk i størrelsesordenen 3500 - 4500 MW.
 
Per 2014 er Anholt Havvindmøllepark Denmarks største havvindmøllepark, og blandt de fem største i Verden. Parken forsyner også Anholt med strøm, Hovedkalbet går i land ved GrenåGrenaa, og kobler her op på det internationale højspændingsnet.
 
Anholt Havvindemøllepark består af 110 styk 4.5 MW, møller. Anholtfærgen passerer tæt forbi. Den øverste gule del i bunden af tårnet på billedet af møllerne er et rækværk. Her er der en dør ind til et nødrum, hvor serviceteknikere kan overnatte, hvis vejret bliver for hårdt til udskibning under et servicebesøg. Det gule rækværk illustrerer møllernes størrelsesforhold. Møllerne serviceres fra GrenåGrenaa.
 
FiskerietFiskeerhvervene er blevet kompenseret for tabt fiskeri i konstruktionsfasen. I dag er det ikke tilladt at trawlfiske i vindmølleparken, men garnfiskeri er tilladt.
 
 
12.096

redigeringer