Falsk erindring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Wildt (diskussion | bidrag) No edit summary |
Agerskov (diskussion | bidrag) Ombytter "Falske erindringer" med "Falsk erindring" |
||
Linje 1:
En '''falsk erindring''' er en erindring om en begivenhed, der ikke har fundet sted eller er en forvrængning af en faktisk oplevelse. Falske erindringer kan virke meget levende, præcis ligesom normale erindringer, og er nemme at inducere. Ofte vil forsøgspersoner i psykologiske forsøg, i hvem en falsk erindring med vilje er blevet induceret, nægte at tro, at mindet er falsk, og vil have lige så stor tillid til dette, som til nøjagtige rigtige minder.
Falske erindringer kan skabes på forskellige måder, og den præcise mekanisme er kontroversiel. Forskningsresultater indikerer at nogle af disse erindringer formes ved repetition af en begivenhed, som personen ikke er sikker på er sket: efter at have tænkt over og visualiseret den gentagne gange, kan personen begynde at huske den, som om den faktisk er har fundet sted. Når personen bedes om at genkalde begivenheden, vil hun gøre dette overbevist om ægtheden, men det er blot de tidligere visualiseringer, der gør erindringen bekendt.
Falsk erindrings syndrom (False-memory syndrome, FMS) er en sindstilstand hvor man har en stor mængde meget levende falske erindringer, ofte om misbrug i barndommen. FMS findes ikke i [[ICD]]-10 eller [[DSM]]-IV.
Dette har været et vigtigt emne i mange efterforskninger, heriblandt sager om påstået [[seksuelt misbrug]] og [[satanisk rituelt misbrug]]. Selvom de anerkender, at ikke alt misbrug kan bevises ved ekstern evidens (beviser), mener fortalere for denne teori, at det er muligt for en person at fremstille falske erindringer, ofte som et resultat af andre stressfaktorer i deres så som vrede eller ydre pres.
Forskningen i denne del af [[psykologi]]en støttes af akademikere, så som Elizabeth Loftus [http://faculty.washington.edu/eloftus/], og grupper som False Memory Syndrome Foundation [http://www.fsmonline.org].
Og en gruppe bestående af næsten alle psykologerne fra Aarhus universitet, udtalte i Oktober 2002:
*Det er muligt at inducere falske erindringer hos såvel børn som voksne.
*Der findes ingen sikre måder at skelne falske fra autentiske erindringer.
*Der findes ikke noget distinkt symptombillede, der knytter sig til seksuelt misbrug, og som kan bruges til at diagnosticere dette.
Desuden udtalte gruppen kritik af de praktiserende psykologer, der ikke anerkender denne konsensus, men alligevel påtager sig rollen som ekspert i sager om seksuelt misbrug.
==Se også==
* [[Klinisk psykologi]]
* [[Kognitionspsykologi]]
* [[Recovered memories]]
==Kilder==
*Ceci, S.J., Huffman, M.L.C., Smith, E., & Loftus, E.F. (1994) Repeatedly thinking about non-events. ''Consciousness and Cognition'', 3, 388-407.
*Hyman, I.E., Husband, T.H., & Billings, F.J. (1995) False memories of childhood experiences. ''Applied Cognitive Psychology'' 9, 181-197.
*Roediger, H.L. & McDermott, K.B. (1995). Creating false memories: Remembering words that were not presented in lists. ''Journal of Experimental Psychology: Learning, Memory and Cognition'', 21, 803-814.
==Eksterne links==
*[http://skepdic.com/falsememory.html Skeptic's Dictionary on false memories]
*[http://www.psy.au.dk/information/ffeliste.html Aarhus Universitet - Forskning i falske erindringer]
*[http://www.sfsmith.dk/artikler/recovered.htm Børnepsykologisk Rådgivning]
[[de:False-Memory-Syndrom]]
[[en: False memory]]
| |||