Tryllefløjten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
En generel sproglig redigering af teksten i første akt
Redigering af beskrivelsen - scene for scene - af Tryllefløjten
Linje 27:
Scene 1: Et grovt, klippefyldt landskab
 
Tamino, en smuk prins, der er faret vild tabt i et fjernt land, forfølges af en slange og beder guderne om hjælp (kvartet: "Zu Hilfe Zu Hilfe!"). Han besvimer, og tre damer, ledsaget af Nattens Dronning, viser sig og dræber slangen. De finder den besvimede prins yderst attraktiv, og hver af dem forsøger at overbevise de andre to om at gå. Efter diskussionen beslutter de sig modstræbende for at forlade prinsen sammen.
 
Tamino vågner. Papageno går ind klædt som en fugl. Han beskriver sit liv som fuglefænger, og klager over at han ingen kone eller kæreste har (arie: "Der Vogelfänger bin ich ja"). Tamino introducerer sig selv til Papageno, som han troede havde dræbte slangen. Papageno tager glad æren - hævder at han kvalte den med de bare næver. De tre damer dukker pludseligt op igen og placerer en hængelås over hans mund som en advarsel om ikke at lyve. De giver Tamino et portræt af Nattens Dronnings datter Pamina, hvem Tamino øjeblikkeligt forelsker sig i.
Linje 42:
De tre damer fører Tamino til Sarastros tempel og lover, at hvis han forbliver tålmodig, klog og standhaftig, vil det lykkes ham at redde Pamina. Tamino nærmer sig den venstre indgang og nægtes adgang af stemmer indefra. Det samme sker, når han går til indgangen til højre. Men fra indgangen i midten viser en gammel præst sig og lader Tamino gå ind. (Den gamle præst omtales som "The Speaker" i librettoen, men hans rolle er en syngende rolle.) Han fortæller Tamino, at Sarastro er velvillig, ikke ond, og at han ikke skulle have tillid til Nattens Dronning. Tamino spiller sin magiske fløjte. Dyr er begejstrede over hans musik og synger og danser. Tamino hører Papagenos bjælder klinge, og skynder sig ud af scenen for at finde ham.
 
Papageno og Pamina leder efter Tamino. De erfanges genbeskattet(?)igen af Monostatos og hans slaver. Papageno spiller sine magiske klokker, og Monostatos og hans slaver begynder at danse og afslutter scenen, stadig dansende hypnotiseret af skønheden i musikken ("Das klinget så herrlich"). Papageno og Pamina hører lyden af Sarastros følge nærme sig. Papageno er bange og spørger Pamina, hvad de skulle gøre. Hun svarer, at de skal sige sandheden. Sarastro kommer ind med en flok tilhængere.
 
Pamina falder for Sarastros fødder og indrømmer, at hun forsøgte at flygte, fordi Monostatos havde påtvunget hende sin opmærksomhed. Han modtager hende venligt og forsikrer hende om, at han kun ønsker hendes lykke. Men han nægter at sende hende tilbage til hendes mor, som han beskriver som en stolt, stædig kvinde, og en dårlig indflydelse på hende. Pamina, siger han, skal være styret af en mand.
Linje 50:
== Akt 2 ==
 
Scene 1: En lund af palmerpalmelund:
Præsterne ledet af Sarastro, træder ind til lyden af en højtidelig march. Sarastro fortæller præsterne, at Tamino er klar til at gennemgå de prøvelser, der vil føre til oplysningenvurderingen omaf, om han er en værdig mand for Pamina. Han påberåberpåkalder guderne Isis og Osiris og beder dem at beskytte Tamino og Pamina (Aria: "O Isis und Osiris").
 
Scene 2: gården af templet Ordeal:
Tamino og Papageno ledes ind vedaf to præster for den første retssagprøvelse. De to præster advarer Tamino og Papageno om farerne forande demstår overfor, men også om kvinders list og sværgerbeder dem tilsværge tavshed (Duet: "Bewahret euch von Weibertücken"). De tre damer visesviser sig og fristelokker Tamino og Papageno til at tale. (Quintet: "Wie, wie, wie") Papageno kan ikke modstå at besvare damerne, men Tamino er stadig udenfor, vredt instruerer han Papageno tilom ikke at lytte til de damersdamernes trusler og tie stille. Atda sede ser, at Tamino ikke vil tale til dem, trækker damerne trækkesig i forvirring.
 
Scene 3: En have, Pamina i søvnsover:
Pamina sover. Monostatos stirrer på hende med henrykkelse. (Aria: "Alles fühlt der Liebe Freuden") Han er ved at kysse den sovende Pamina, da Nattens Dronning visesviser sig. Hun giver Pamina en dolk, og beordrebeordrer hende til at dræbe Sarastro med den og truer med at fornægte hende, hvis hun ikke gør det. (Aria: "Der Hölle Rache kocht i meinem Herzen" / HellsHelvedes hævn koger i mit hjerte). Nattens dronning forlader scenen. Monostatos forsøger at tvinge Pamina til at elske hamsig ved at true med at afsløre dronningens plot, men Sarastro kommer ind og driver ham ud. Pamina tigger Sarastro at tilgive sinhendes mor, og han beroliger hende og siger, at hævn og grusomhed har ingen plads har i hans domæne (Aria: "I diesen heil'gen Hallen").
 
Scene 4: En hal i templet Ordeal:
Tamino og Papageno ledes ind af præster, der minder dem om, at de skal tie. Papageno klager over tørst. En gammel kvinde kommer ind og tilbyder Papageno en kop vand. Han drikker og drillende spørger, om hun har en kæreste. Hun svarer, at hun har, og at hans navn er Papageno. Hun forsvinder som Papageno beder om hendes navn, og de tre barn-spiritusbarneånder bringebringer imad fødevarerind, Tryllefløjten, og klokkerne, der sendes fra Sarastro. Tamino begynder at spille fløjte, somog det kaldertilkalder Pamina. Hun forsøger at tale med ham, men Tamino, bundet af sit løfte om tavshed, kan ikke svare hende, og Pamina begynder at tro, at han ikke længere elsker hende. (Aria: "Ach, ich fühl s, es ist verschwunden") Hun beder i fortvivlelse.
 
Scene 5: Pyramiderne:
Præsterne fejrer Taminos succes hidtil, og beder til, at det vil lykkedes ham at blive værdig til deres bestillingorden (Kor: "O Isis und Osiris"). Pamina er bragtbringes ind og Sarastro instruererbeder Pamina og Tamino til at byde hinanden farvel, inden de større prøvelser forudebegynder. (Trio: Sarastro, Pamina, Tamino - "Soll ich dich, Teurer, nicht mehr Sehn?" Bemærk: For at bevare kontinuiteten i Pamina harPaminas selvmordstanker følelser, er denne trio undertiden udføresopført tidligere i akt 2, forud for eller umiddelbart efter Sarastro arie "O Isis und Osiris". [20] [21]) deDe går ud, og Papageno kommer ind. Præsterne giverefterkommer hans anmodning om et glas vin, og han udtrykker sit ønske om en hustru. (Aria, Papageno: "Ein Mädchen Oder Weibchen"). Den ældre kvinde kommer igen og advarer ham om, at hvismedmindre han lover straks at gifte sig med hende, vil han blive fængslet for evigt. NårDa Papageno lover at elske hende trofast (mumler, at han kun vil gøre dette, indtil noget bedre kommer), erbliver hun omdannetforvandlet til den unge og smukke Papagena. Papageno forsøger at omfavne hende, men præsterne førefører ham tilbage, og fortæller ham, at han endnu ikke er værdig til hende.
 
Finale. Scene 6: En have:
Tamino og Pamina gennemgår deres endelige retssagprøvelse;
De tre barn-spiritusbarneånder haglhylder daggrydaggryet. De observererkigger på Pamina, der overvejer selvmord, fordi hun mener, Tamino har opgivet hende. Barnets spiritusBarneånderne stopper hende og beroliger hende med at Tamino stadig elsker hende. (Quartet: "Bald prangt, den Morgen zu verkünden").
 
Scene forandringSceneskift uden atafbrydelse afbrydeaf musikken, til Scene 7: Uden for templet Ordeal
To mænd i rustning møder Tamino. De reciterer en af deIsis og Osiris' formelle trosbekendelser Isis og Osiris,lover lovendeden højeste oplysning til dem, der med succeskan overvinderovervinde frygten for døden ("Der, Welcher wandert diese Strasse voll Beschwerden"). (DenneDette recitationrecitativ tager den musikalskehar form afsom en barok koral optakt, til tonerne af Martin Luthers salme "Ach Gott, vom Himmel Sieh darein" (Oh Gud, se ned fra himlen). )Tamino erklærer, at han er klar til at blive testetprøvet. Pamina kalder til ham fra scenen. Mændene i rustning forsikrer ham om, at retssagenprøvelsen vedom tavshed er forbi, og han er fri til at tale med hende. Pamina kommer ind og erklærer, sinat hensigthun om atvil gennemgå de resterende forsøgprøvelser med ham. Hun rækker ham den magiske fløjte for at hjælpe ham igennem prøvelserne ("Tamino mein, o Welch ein Glück!"). Beskyttet af musikmusikken fra den magiske fløjte, går de uskadt gennem kamre af ild og vand. Scenen,Bag præsterneved scenen fejrer præsterne deres triumf og inviterer parret til at træde ind i templet.
 
Scene forandringSceneskift uden atafbrydelse afbrydeaf musikken, til Scene 8: En have med et træ:
Papageno er fortvivlet over at have mistet Papagena og beslutter sig for at hænge sig (Aria / Quartet: "!!! Papagena Papagena Papagena") De tre barn-spiritusbarneånder visesviser sig og stopper ham. De rådgiveranbefaler ham til at spille sinepå de magiske klokker for at tilkalde Papagena. Hun hører dem og parret forenes, det lykkelige par forenesstammer iaf overraskelse. De planlægger deres fremtid og drømmen om de mange børn de vil have sammen. (Duet: "Pa ... pa ... pa ...") [23]
 
Scene forandringSceneskift uden atafbrydelse afbrydeaf musikken, til Scene 9: En klippelandskab uden for templet; nat
 
Den forræderiske Monostatos visesviser sif med Nattens Dronning og hendes tre damer. De plot forplanlægger at ødelægge templet ("Nur stille, stille"), og dronningen bekræfter, at hun har lovet sin datter Pamina til Monostatos. Men før de sammensvorne kan komme ind i templet, erkastes de på magisk vis kastet ud i evigden evige nat.
 
Scene forandringSceneskift uden atafbrydelse afbrydeaf musikken, til Scene 10: Solens tempel
 
Sarastro annoncererdeklamerer solens sejr over natten. Alle roser Tamino og Paminas mod, takket være Isis og Osiris, og Haglerhylder indgangenbegyndelsen til en ny æra af visdom og broderskab.
 
== Formen ==
Linje 87:
sig til alle aldre. Med sin talte dialog egner den sig glimrende som introduktion til teatrets og operaens magiske verden.
 
Operaens iørefaldende musik gør den til en af verdenen mest poplulærepopulære operaer, både hos den erfarne operaelsker og hos begyndere.
 
En meget polulær kendtpopulær [[arie]] fra denne opera er Nattens Dronnings arie "Der Hölle Rache kocht in meinem Herzen". Den er kendetegnet ved sit meget høje toneleje, som kræver en [[koleratursopran|koloratursopran]] for en vellykket gennemførelse.
 
== Orkestrering ==