Québec: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fix links |
|||
Linje 54:
== Historie ==
=== Ny Frankrig ===
Inden europæerne begyndte koloniseringen af [[Nordamerika]] levede der [[algonkin-indianere]], [[irokeser]]e og [[Inuit|inuitter]].<ref>{{cite book|title=Handbook of American Indians North of Mexico|author=Frederick Webb Hodge|url=http://books.google.ca/books?id=2h8HAtCWsIAC&printsec=frontcover&dq=Handbook+of+American+Indians+North+of+Mexico#v=onepage&q&f=true}}</ref>
[[Fil:Samuel_de_Champlain_arrive_%C3%A0_Qu%C3%A9bec_-_George_Agnew_Reid_-_1909.jpg|thumb|right|Samuel de Champlain ankommer til det, der senere bliver til Ville de Québec]]
Omkring [[1522]]-[[1523]] overtaler den italienske opdagelsesrejsende [[Giovanni da Verrazzano]] [[Frans 1. af Frankrig]] til at finansiere en ekspedition, der skal finde den vestlige søvej til [[Kina]]. I [[1534]] planter [[Jacques Cartier]] det franske flag ved udmundingen af [[Saint Lawrence-floden]]. Frankrig havde problemer med at kolonisere området omkring floden, og først i [[1608]] grundlagde [[Samuel de Champlain]] den første større by i regionen, [[Québec (by)|Ville de Québec]]. Det blev grundlagt som en permanent handelspost til handel med skind. Mange indianere byttede deres skind til luksusvarer fra Europa, såsom metal, geværer, tøj og alkohol.
Efterfølgende roede mange opdagelsesrejsende og katolske missionærer rundt i flodkanoer og kortlagde meget af det sydlige Québec. Der blev bl.a. etableret handelsposter ved De Store Søer, Hudsonbugten og Saskatchewan River. I [[1663]] blev hele provinsen erklæret kongens ejendom af [[Ludvig 14. af Frankrig]].
=== Syvårskrigen ===
I [[1756]] kæmpede Storbritannien og Frankrig mod hinanden over hele verden i [[Syvårskrigen]]. I [[1758]] angreb Storbritannien Ny Frankrig og erobrede det franske fort ved Louisbourg. Den 13. september 1759 vandt briterne over franskmændene i slaget ved [[Slaget ved Abrahams sletter]]. Ved [[Freden i Paris (1763)]] overgav Frankrig alt sit nordamerikanske land, med undtagelse af de små øer [[Saint-Pierre og Miquelon]] ved [[Newfoundland]]s kyst, til Storbritannien. Samme år omdøbte briterne provinsen til Quebec.
I [[1867]] blev Canada officielt til et land, dog delvist styret af Storbritannien. Ontario og Quebec var de to første provinser, og efterhånden fulgte de andre med.
=== Kampen for suverænitet ===
Siden 1960 har der i Québec været en løbende debat om den rolle, den fransktalende provins skal spille i det overvejende engelsktalende Canada. Debatten søger at få større [[suverænitet]] for provinsen. Det har ført til mange ideer i eller uden for resten af Canada.
I 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger med de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs status. I 1982 blev Canadas [[Forfatning (grundlov)|forfatning]] ændret, men Quebec nægtede at ratificere den<ref>{{Cite web|url=http://www.thecanadianencyclopedia.com/articles/fr/rapatriement-de-la-constitution|title=Artikel om problemerne i forbindelse med forhandlingerne om forfatningen i 1982|language={{fr sprog}}|accessdate=2012-04-28}}</ref>. Parti Québecois (dansk: Det Quebeck'ske parti) har afholdt folkeafstemninger om løsrivelse fra Canada i [[1980]] og [[1995]]. Begge blev til et nej, den sidste med et meget snævert margin.<ref>{{cite web|title=Canada|author=Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs|accessdate=10/12/2014|url=http://berkleycenter.georgetown.edu/essays/canada-history-since-1960|language={{en sprog}}}}</ref> Analyser af afstemningerne viser, at den fransktalende del af befolkningen i begge tilfælde havde flertal for løsrivelse. I 2006 vedtog [[Underhuset (Canada)|House of Commons of Canada]] en symbolsk erklæring, der gjorde "Québecois a nation within a united Canada."<ref>{{cite web|title=Official Report "The Quebecois"|accessdate=10/12/2014|author=Parliament of Canada|url=http://www.parl.gc.ca/HousePublications/Publication.aspx?DocId=2528725&Language=E&Mode=1&Parl=39&Ses=1#SOB-1788846}}</ref> Dette gjorde Canada til en multinational stat.
== Referencer ==
| |||