Forskel mellem versioner af "Sikringsanlæg"

24 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
== Mekaniske sikringsanlæg ==
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-1990-0525-021, Zittau, Schmalspurbahn, Stellwerk.jpg|thumb|Mekaniske sikringsanlæg, Zittau, Tyskland, arkiv: Bundesarchiv]]
Et simpelsimpelt mekaniske anlæg var af svingbuk typensvingbuktypen, der var almindelig på sidebanerne. Her var det kun var det normalt kun signalerne uden for stationen som blev betjent med trådtræk. Sporskifterne blev betjent ved at bringe nøgler til/til anlægget- ved at gå/løbe/cykle, hvor- ud til sporskiftet, der blev låst op, når dedet skulle omstilles. Nøglerne sad indlåst i svingbukken, når der skulle sættes togveje og signalersignal for indkørsel. Svingbukken var normalt satopstillet udendørs. Der ervar normalt kun signaler uden for station til at angive om tog måtte køre ind eller igennem stationen. Udkørsel skerskete normalt ved at stationsbestyreren givergav tilladetilladelse til videre kørselafgang ved hjælp af håndsignal.
 
På mere trafikerede stationer var anlægget sat ind i et signalhus eller en kommandopost enten ved en tilbygning ved stationen eller i bedst fald i stationskontoret – alt efter hvad pladsforholdene tillod. Sporskifter i togveje var normalt centralbetjent og kunne stilles fra centralapparatet via trådtræk. Andre sporskifter var centrallåstcentralaflåst og kunne låses op med trådtræk, så de ved rangering skulle kunne omstilles lokaltpå stedet. Og herDer kunne også være sporskifter som var nøglelåstnøgleaflåst. Her skulle der tages en nøgle ud af centralapparatet og bringes ud til sporskiftet og nøglen skulle tilbage igen efter brug.
 
Når en togvej skulle sættes – når et tog skulle køre ind, ud eller igennem en station – låseslåstes alle sporskifte i togvejen i den stilling som togvejen forudsætterkrævede. Når sporskifterne ervar låstindstillet og aflåst, låseslåstes togvejen så sporskifterne ikke kankunne omstilling, der ikke kankunne sættes andre togveje som berørerberørte togvejen og håndtag til signaler frigivesblev frigivet. Når toget harhavde passeret, sættessattes signalerne på stop, togveje og sporskifte kan derefter frigives.
 
Denne låsning af en togvej skerskete ved at der trækkes såkaldt lineal. Den lineal kankunne kun flyttesbevæges hvis sporskifterne ervar i den rette position for togvejen, ved at tilhørende håndtag og nøgler ervar i den rette plads. Og når en togvej skalskulle trækkestages tilbage skalskulle håndtag til signalsignaler være på plads – dvs. sat på stop.
 
På større stationer kan man ikke nøjes med et apparatetapparat, – Detdet er begrænset for hvor langt en trådtræk kan være imellem en signalpost til etog signal eller et sporskifte – og man skal helst kunne virtuelt se om et spor er frit eller ej. Opgaverne er fordelte på 2 eller flere signalposter og en kommandopost. Kommandoposten kunne være på en af signalpostenersignalposterne, men den kan også være i stationskontoret eller på en perron. Afhængighederne imellem posterne sker normalt med elektriske felter til at blokere eller frigive togveje. Der er på større stationer også signaler til udkørsel.
 
Til de mekaniske anlæg kunne der tilføjes ekstra funktioner, som til nutildags er standard eller forbedret på anden vis. De mest almindelige funktioner var fx at man kunne blokere et håndtag til en sporskifter, hvis der er vogne eller lokomotiver ved den, så et sporskrifte ikke blev omlagt imens den blev passeret af et tog. Ellers kunne være rækkefølgeapparater, som gjorde at håndtering af bevægelser af tog kun kunne sket i bestemt rækkefølge. Og automatisk stopfald – dvs. efter et tog har passeret et signal, gik det automatisk på stop.
4.595

redigeringer