Sunna: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) int reference |
Gecko (diskussion | bidrag) |
||
Linje 42:
Den begrænser det ubegrænsede: I skal have halvdelen af, hvad jeres hustruer efterlader sig, hvis de ikke har børn. Og hvis de har børn, så skal I have en fjerdedel af, hvad de efterlader sig, efter at jeres gæld og stiftende legater (testamente) er fratrukket... (4:13) Dette vers specificerer ikke hvem, der kan modtage testaentariske gaver, og hvor stor en del af formuen, der kan testamenteres bort. Iflg. Sunnah’en må de testamentariske gaver ikke overstige en tredjedel af formuen, og legale arvinger kan ikke modtage testamentariske gaver. Iflg. Mus’ab Ibn Saad Ibn Abi Waqqas sagde hans far: ”Profeten besøgte mig på mit dødsleje. Jeg sagde: ”Jeg vil testamentere hele min formue bort.” Profeten sagde: ”Nej.” Så sagde jeg: ”Halvdelen?” Så sagde Profeten: ”Nej.” Så sagde jeg: ”En tredjedel.” Så sagde Profeten: ”Ja, og tredjedelen er meget.” (Muslim). Iflg. Abu Umama hørte han Profeten sige: ”Allah har givet enhver sin ret. Og den, der har arveret, har ikke ret til at modtage testamentariske gaver.” (Abu Dawud). 5.)
===Kan Sunnah’en annullere Koranen?===
Et eksempel kan belyse dette: Koranen fastlægger, hvilke kvinder en mand ikke må gifte sig med... (4:23-25) Disse vers nævner femten tilfælde, hvorefter det nævnes, at udover disse er resten tilladt. Iflg. Sunnah’en har Profeten sagt: ”Det er ikke tilladt at være samtidig gift med en kvinde og hendes moster eller faster.” (Bukhâri & Muslim), og Ibn Hibban har tilføjet: ”Hvis I gør dette, har I brudt slægtsbåndet.” Dette tilfælde er ikke nævnt i Koranen. Har Sunnah’en annulleret Koranens ubegrænsede tilladelse med disse nye forbud? Realiteten er, at hvis der ikke var disse hadîth, der forbyder at gifte sig med en kvinde og hendes faster eller moster samtidig, ville reglen være, at man gerne må samle dem, medens Koranverset udelukkende forbyder at, man kan være gift med to søstre samtidig. De lærde siger, at man ikke må være gift med en kvinde og hendes moster eller faster samtidig. Ved nærmere eftertanke kan man sige, at der blot var en sproglig uenighed mellem dem, der har sagt, at Sunnah’en kan annullere Koranen og dem, der har sagt det modsatte. Dette kan generaliseres til alle hadîth og Koranen.
===Kan Sunnah’en lovgive uden om Koranen?===
Profetens hadîth gør det tydeligere, at Islam tages fra to kilder : Koranen og Sunnah’en. Koranens vers tydeliggør, at hengivelse til Allah og til Profeten er en forpligtelse. Ingen af de lærde muslimer har sagt, at Sunnah’en lovgiver uden om Koranen, men én af Profetens profetier er, at der kommer engang, hvor nogle folk vil kalde sig Koranens folk, og som ikke vil anerkende Sunnah’en. Hadîth siger: ”Der vil snart være én, der hører én af mine hadîth, og som vil sige: ”Koranen er mellem jer og os. Det vi finder i den som halal, vil vi tage som halal , og det, vi finder i den, som haram, vil vi tage som haram. Husk, at det Profeten har forbudt, er forbudt iflg. Allah.” (Sahih al jami’ assaghir no.8038).
Linje 52:
En anden hadîth siger: ”Jeg har modtaget Koranen og noget lignende med den. Der vil snart være én mæt, som sidder på sin stol og siger: ”I skal tage Koranen. Det, den tillader, skal I tillade, og det, den forbyder, skal I forbyde.” Det er jer ikke tilladt at tage noget, som en dhimmi 6.) har tabt, med mindre han ikke mere har brug for det. En gæst har krav på kira (velkomstdrik), hvis de, hos hvem han er, ikke giver ham den, så må han godt tage det, der svarer til sin kira.” (Sahih al jamii’ assaghirno.264). Sunnah’en forklarer det, som Koranen ikke omtaler. Sunnah’en er en del af åbenbaringen. Uanset, om forklaringen drejer sig om det, der er generelt, eller om noget, der ikke omtales i Koranen.
===Kan Sunnah’en modsige Koranen?===
Der findes ingen stærk Sunnah (sahih hadîth), som de lærde har accepteret, og som modsiger Koranen
==Fornuftens plads i lovgivningen==
De, som i nogle perioder ville skelne mellem Koranen og Sunnah’en eller ville give mere plads til fornuften i lovgivningen, havde forskellige grunde dertil: I den periode, hvor udsagnene blev samlet, var det svært at skelne mellem stærke og svage hadîth. Derfor ville nogle bruge fornuften som en slags målestok. De udsagn, som ikke blev accepteret af fornuften, blev dengang forkastet. 7.) Det var en slags ekstremisme, som blev forkastet af de lærde muslimer. Igennem kontakten med [[Oldtidens græske filosofi|græsk filosofi]], var der andre, der tog vestlige principper som arbejdsredskab. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi islamiske kilder selv har fastlagt lovgivningsprincipper, som allerede var blevet nedskrevet under Omar Ibn Abdel Aziz’. 8.) De samme principper er stadigvæk gældende i de forskellige jurisprudensinstanser i den islamiske verden.
Fornuften har spillet en stor rolle ved samlingen af hadîth’ene, idet man opsatte regler for, hvordan og hvornår man kan acceptere en hadîth og klassificere den blandt de andre. Fornuften har hjulpet til at klassificere Hadîth-samlinger i forskellige grader. Nogle sahaba startede indsamlingen af hadîth allerede på Profetens tid, f.eks. : Abu Hurajra, Jabir og Abdellah ibn Amr Ibn Al’as. De tre var blandt dem, der udgør en del af de samlinger i Omar Ibn Abdel Azizs tid. Det var forbudt at skrive Koranen og Sunnah’en på samme materialer. 9.) Det var kun nogle få velrenommerede ”skriftkloge”, der fik tilladelse til at nedskrive Sunnah’en separat. Blandt dem, der nedskrev Koranen, nævner Subhi Saleh 40. De fleste af dem var fra Mekka. 40 er ingenting i forhold til datidens befolkningstal. Araberne var ikke et folk, der kunne læse og skrive; men de havde mundtlige overleveringer og ingen [[filosofi]]. Det forklarer, hvad der skete, da Koranen opfordrede folk til at studere: Blandt de muligheder, som fangerne havde for at løskøbe sig, var muligheden for at undervise 10 muslimske børn i at læse og skrive. Alle var ivrige efter at lære at læse og skrive; men de fleste fik ikke lov til at nedskrive Koranen, ej heller Sunnah’en. De vigtige ting blev nedskrevet og offentliggjort, som f.eks. pagten mellem muslimerne og jøderne i [[Medina]], og pagten mellem muslimerne og Mekkas beboere. 10.) De, der kunne skelne i skrift mellem Koranen og Sunnah’en fik lov til at skrive. Derfor har man taget deres samlinger i betragtning, da man skulle lave den store samling på Omar Ibn Abdel Azizs tid.
==Sunnah’en og dagligdagen==
En stor del af Sunnah’en handler om
== Se også ==
| |||